Om særordninger med økonomisk støtte til individuelle øer

Til økonomi- og erhvervsministeren (27/5 02) af:

»Vil ministeren beskrive de særordninger med økonomisk støtte m.v. til individuelle øer, der findes inden for EU-området, herunder på Korsika, Mallorca og De Kanariske Øer, og finder ministeren, at der er dele af disse ordninger, der kan finde anvendelse i forhold til Bornholm eller andre danske øer?«

Det er oplyst, at der findes en række økonomiske særordninger, hvor øer kan opnå særlig gunstige økonomiske vilkår, f.eks. gennem undtagelse fra told- og momsregler, selektive økonomiske støtteordninger, særlige vilkår på skatte- og afgiftsområdet m.v.

Nogle af de øer, der nyder godt af sådanne ordninger, er Mallorca, Korsika og de Kanariske Øer.

Der bedes om en kort beskrivelse af hovedelementerne i sådanne ordninger. Samtidig bedes det oplyst, om ministeren har overvejet eller vil overveje at indføre tilsvarende begunstigelsesordninger for Bornholm og eventuelt tillige andre større eller mellemstore danske øer, såsom Ærø, Langeland, Fanø, Læsø, Samsø eller andre.

Spørgeren mener, at det kan være meget værdifuldt, hvis man fra statens side målretter en konkret indsats med markante særbegunstigelser til Bornholm, netop nu, hvor kommunesammenlægningen bliver en realitet.

Det er vigtigt for bornholmerne at opleve, at sammenlægningen af kommunerne ikke er en demontering af det lokale nærdemokrati, men begyndelsen til en ny start, der gerne skal give Bornholm langt bedre udfoldelsesmuligheder end i dag.

Til brug for besvarelsen af nærværende spørgsmål har Skatteministeriet oplyst følgende, som jeg herved henholder mig til:

Der findes ikke en samlet beskrivelse af alle særordninger med økonomisk støtte til øer inden for EU-området. Nogle af EU-landenes særordninger, herunder særordninger på De Kanariske Øer og Korsika, er imidlertid beskrevet i forbindelse med arbejdet med EU’s Adfærdskodeks, der er en politisk bindende aftale om at vurdere og ophæve skadelige særordninger for erhvervsbeskatning i EU-landene. Det har ikke umiddelbart vær igt at finde beskrivelser af skattemæssige særordninger på Mallorca.

Af EU’s adfærdskodeks fremgår det, at De Kanariske Øer har en særordning kaldet »Canary Islands REF«. Ordningen medfører, at selskaber, faste driftssteder og fysiske personer, hjemmehørende på De Kanariske Øer, kan få et fradrag på 50% af selskabs- eller indkomstskatten for salg af lokalt producerede varer - skattesatsen reduceres således fra 35% til 17,5%. Ordningen gjaldt fra 1998-2001 og vil blive reduceret til 40% for 2002 og or 2003.

Virksomheder hjemmehørende på De Kanariske Øer kan desuden få reduceres deres skattegrundlag ved at hensætte maksimalt 90% af deres ikke-udloddede overskud pr. år til en reserve for særlige investeringer på De Kanariske Øer. Reserven skal anvendes til investeringer på De Kanariske Øer inden for 3 år.

De Kanariske Øer har endvidere indført særordningen »Canary Islands Special Zone regime (ZEC)«. Selskaber på De Kanariske Øer kan ansøge om at blive registreret i ZEC-ordningen indtil 2006, og ordningen finder anvendelse indtil 2008. Ordningen indebærer, at omfattede selskaber kun skal betale mellem 1% og 5% i selskabsskat.

Ordningen omfatter kun nyoprettede selskaber, som er hjemmehørende på De Kanariske Øer. For at blive omfattet af ordningen skal selskabet endvidere opfylde følgende betingelser: 1) Selskabet skal ledes fra øen, og mindst én af selskabets direktører skal bo på øen. 2) Selskabet skal investere mindst EUR 100.000 i anlægsaktiver inden for de første 2 år efter oprettelsen. 3) Selskabet skal skabe mindst 5 nye jobs inden for de f& oslash;rste 6 måneder. 4) Selskabet skal aflevere en bindende rapport om selskabets aktiviteter, bidrag til den økonomiske og sociale udvikling på De Kanariske Øer m.v. 5) Selskabet skal inden for de geografiske grænser af ZEC-området udføre en af de registrerede aktiviteter, som anses for at bidrage til øens regionale udvikling.

Korsika har 3 særordninger – Corsica Incentive Regimes I, II, III – som alle er ved at blive afviklet. Første ordning »Corsica Free Zone« giver korsikanske selskaber mulighed for at blive fritaget for selskabsskat af indkomst op til FF 400.000 pr. selskab pr. år. Fritagelsen gælder for 5 år og er underlagt flere betingelser. Korsikanske selskaber kunne for sidste gang ansøge om skattefritagelse efter denne ordning i 2001. Ordningen udløber endeligt 2006.

De to andre særordninger »exemption for companies creating new activities in Corsica«, og »exemption for profits earned by companies created in Corsica«, giver under visse betingelser korsikanske selskaber mulighed for at blive fritaget for selskabsskat i 8 år. De sidste skattefritagelser blev givet i 1998, og ordningen udløber i 2006.

Både Canary Islands REF, Canary Islands Special Zone regime (ZEC) og Corsica Incentive regimes I, II, III er blevet godkendt af EU’s adfærdskodeksgruppe. Der er imidlertid forskel på den bedømmelse, der foretages efter Adfærdskodeksen, og den bedømmelse, som foretages i forhold til EU’s statsstøtteregler. Kriterierne for godkendelse efter EU’s statsstøtteregler er således væsentligt strengere end efter Adfærdskodeksen.

EU har som udgangspunkt et forbud mod, at EU-landene yder statsstøtte, herunder skattemæssig statsstøtte for at tiltrække og fastholde virksomheder. Kommissionen kan ganske vist godkende statsstøtte i særlige tilfælde – herunder støtte for bestemte områder med regionale handicap.

Kommissionen har imidlertid siden 1998 strammet op på sin praksis for sådanne godkendelser. Kommissionen vil kun godkende statsstøtte for bestemte områder med reelle regionale handicap, hvis støtten er rettet mod at afhjælpe disse handicap, og støttens størrelse svarer til størrelsen af disse handicap. Kommissionen vil også tage hensyn til de negative virkninger, som den pågældende ordning kan have for andre EU-lande.

Det fremgår af beskrivelserne til EU’s adfærdskodeks, at størstedelen af særordningerne er under afvikling. Regeringen finder det tvivlsomt, om Kommissionen vil godkende nye tilsvarende skattemæssige særordninger for Bornholm. Den eneste undtagelse hertil er Canary Islands Special Zone regime (ZEC), som blev indført i juni 2000, efter at EU-kommissionen havde godkendt ordningen i februar 2000.

Regeringen går ikke ind for idéen om at indføre skattemæssige særordninger, da skattesystemets opgave er at finansiere offentlige udgifter og så vidt muligt bør virke adfærdsneutralt.

Hertil kommer, at indførelse af skattenedsættelse og andre særordninger i én region kan udløse en forventning i andre yderregioner, eller i andre trængte brancher, om at kunne få tilsvarende skattemæssige begunstigelser. Der er således risiko for, at der bliver skabt et kompliceret net af skattefritagelser og andre særregler, som vil være en både dyrere og mere uigennemsigtig løsning på Bornholms problemer end f.eks. direkte tilskud. Der er endvidere risiko for, at nogle af særreglerne vil få utilsigtede virkninger, som kun kan undgås ved indviklede værnsregler, hvilket vil være i strid med regeringens målsætning om at forenkle skattereglerne.

Det skal hertil bemærkes, at der internationalt er gjort et stort arbejde for at få strammet op på anvendelsen af skattemæssige statsstøtteordninger, dels i OECD-regi gennem Forum on Harmful Tax Practices, og dels i EU-regi i forbindelse med Adfærdskodeksen. Den internationale udvikling går således mod en ophævelse af særordningerne om skattefri zoner – en udvikling som støttes af Danmark, der flere gange har taget afstand fra etab af skattefri zoner og ønsket en hårdere linie på dette område. Regeringen finder det derfor uheldigt, hvis Danmark går imod udviklingen og indfører skattemæssige særordninger på kant med EU.