Om Danmarks udpegning af habitatområder.

Spm. nr. S 2262 - besvaret 29/05-2002

26) Til miljøministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Er Danmarks udpegning af habitatområder i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?«

Jørn Jespersen (SF):
Jeg vil gerne indledningsvis for god ordens skyld sige, at det her spørgsmål til miljøministeren ikke er en kritik af regeringens miljøpolitik. Det kan være, miljøministeren synes, det er lidt overraskende, og det skal jeg så medgive, det er, men lige præcis det her spørgsmål rummer ingen kritik. Tværtimod tager det udgangspunkt i en fælles holdning, som jeg ved, vi deler, nemlig at det er meget væsentligt, at vi lever op til internationale forpligtelser, også på miljøområdet.
Derfor søger spørgsmålet i virkeligheden at afklare, hvor langt vi er kommet med henblik på at implementere habitatdirektivet, altså at beskytte levesteder for den vilde flora og fauna i Danmark, og om der er nogle huller, vi mangler at udfylde med henblik på at få en diskussion om, hvor hurtigt og hvor praktisk det så kan lade sig gøre at få udfyldt de eventuelle huller.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Lad mig sige med det samme, at jeg heller ikke oplever det som en kritik af regeringens miljøpolitik, og jeg kan i øvrigt forsikre hr. Jørn Jespersen for, at jeg er af den opfattelse, at de gange, hvor vi er uenige i miljøpolitikken, bliver færre og færre, efterhånden som tiden skrider frem. Der er sådan lige her efter valget lidt frustrationer, men det vil bevæge sig i den retning.
Men jeg er glad for spørgsmålet, og jeg synes bestemt, at det fortjener opmærksomhed. EU's regeringschefer understregede på Det Europæiske Råds møde for 1 år siden, at forringelsen af den biologiske mangfoldighed skal standses senest i år 2010, og at udpegning af habitatområder sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet er et af EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene.
De forpligtelser tager regeringen naturligvis alvorligt. Så sent som i sidste uge meddelte vi Kommissionen, at vi er parate til en væsentlig udvidelse af fuglebeskyttelsesområderne på havet i lyset af den kritik, Kommissionen har rettet mod de tidligere udpegninger af den tidligere regering.
Ifølge habitatdirektivet skal alle medlemslande i Europa udpege særlige beskyttelsesområder for en række værdifulde naturtyper og vilde dyr og planter, der også på internationalt plan er værdifulde, enten fordi de er sjældne, truede eller karakteristiske i Europa.
Danmark sendte i 1998 et forslag til Kommissionen om udpegning af 194 habitatområder, men det danske forslag var imidlertid ikke tilstrækkeligt ifølge Kommissionen, som også rettede tilsvarende kritik mod en række andre EU-lande; det skal medgives. Derfor blev der i foråret 2001 udsendt et forslag til supplerende udpegning af habitatområder i Danmark, og det nye forslag indeholder både nye områder og udvidelser af de allerede udpegede områder.
Grundlaget for forslaget er baseret på Danmarks miljøundersøgelser og de lokale amters kortlægning og kendskab til områderne. Vi har i forbindelse med den offentlige høring fået oplysninger om fire væsentlige områder for arter og naturtyper, som Kommissionen uden tvivl vil være opmærksom på. Det drejer sig om to marineområder i Vesterhavet samt Jægersborg Dyrehave og Listrup Lyng på Falster, der i øjeblikket er i offentlig høring.

Kl. 17.35

Der har været røster fremme om, at vi generelt burde ophæve eksisterende udpegninger. Det vil jeg hermed afvise. For det første hviler udpegningen på et fagligt funderet grundlag, for det andet har Kommissionen netop kritiseret os for ikke at have udpeget tilstrækkeligt.
Det nye danske forslag til habitatudpegninger skal i juni og november evalueres af Kommissionen, og vi regner med, at vi nu med den samlede habitatudpegning har gjort vores hjemmearbejde. Så jeg er overbevist om, at udpegningen af habitatområder er i overensstemmelse med habitatsdirektivets forpligtelser.

Jørn Jespersen (SF):
Tak for det svar. Jeg vil prøve at være lidt mere konkret i mit opfølgende spørgsmål.
Det, der især interesserer mig i denne her sammenhæng, ud over selvfølgelig en generel interesse, også i det, som miljøministeren har nævnt, er de såkaldte bilag 4-arter, altså arter, som vi har, så vidt vi har forstået direktivet, en forpligtelse til både at beskytte i konkrete områder og at beskytte generelt, fordi de generelt er truede, og der er det vores opfattelse af situationen, at vi ikke lever op til den forpligtelse, der ligger i direktivet i forhold til de arter, der findes på bilag 4, fordi det er muligt at fjerne levesteder af afgørende betydning for disse arter.
Efter vores vurdering og tolkning af direktivet er det en forpligtelse, som vi skulle have levet op til for meget længe siden, men som der har været forskellige grunde til, at man ikke har levet op til indtil nu. Det kan være spørgsmål om, at man har været meget grundig, at der har været nogle uafklarede ting, men det fjerner ikke forpligtelsen til at leve op til direktivet også på dette punkt. Så jeg skal spørge, om ministeren kan svare på det mere konkrete spørgsmål, eller om det er så konkret, at vi i givet fald skal følge det op ved en senere lejlighed?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Ja, altså det, jeg kan sige omkring de her ting, er jo, at styrelsen har færdigbehandlet områderne i den vestlige del af Jylland, den såkaldte atlantiske biogeografiske region, og områderne er endeligt afgrænset og sendt til EU i efteråret 2001. Det vil så sige, at der skal vi jo her om, jeg tror, det er om en uge, til eksamen nede i Kommissionen og høre, om det er godt nok, og der vil det jo i hvert fald vise sig, om der skulle være nogle af dem på bilag 4, som ikke er i orden. Men mit indtryk er altså, sådan som jeg har spurgt, at vi regner med, at det nu er i orden. Styrelsen behandler nu høringssvar til områder i den resterende del af landet, den såkaldte kontinentale biogeografiske region. Her regner vi med, at behandlingen forventes færdig ultimo juni.
Tilsvarende må jeg sige, at de øvrige EU-lande også er i færd med at færdiggøre deres udpegningsområder, så vi får jo et samlet billede, men jeg har ikke ladet mig fortælle, at vi på det her område har et særligt problem. Faktisk har jeg modtaget de oplysninger, der siger, at vi har udpeget de områder, som vi mener, Kommissionen vil stille sig tilfreds med.

Jørn Jespersen (SF):
Det, som vi mener er problemet, er, at ejerne af bestemte områder, især skove, i dag har en legitim mulighed for at fjerne levesteder i strid med direktivet, fordi direktivets krav, når det drejer sig om bilag 4-arter, ikke er implementeret i dansk lov.
Jeg vil bare spørge, om ministeren er indstillet på at søge nærmere oplysning om den konkrete problemstilling og så vende tilbage, når det har været muligt at få de oplysninger, også set i lyset af, at Danmark er formand for en arbejdsgruppe, der skal udføre en del afklarende arbejde i denne her sammenhæng under vores formandskab. Det ville jo være rart, når man sidder i den position, og når man generelt har formandskabet, at have orden i eget hus, så kunne vi eventuelt ved senere lejlighed få uddybet denne her problemstilling og så på den baggrund tage en diskussion af, om der er huller, der mangler at blive udfyldt?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg kan bekræfte, at der jo har været en kritik, men ikke, at den havde udmøntet sig i, at vi så har ændret i det. Men der har været kritik fremme af manglende dansk implementering af habitatdirektivet, hvad angår private skovarealer, men der kan jeg netop bekræfte, hvad hr. Jørn Jespersen siger, at det jo ikke er sådan, at vi kan sige, det er dér eller dér, vi skal gøre noget, men Kommissionen har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse habitatdirektivets bestemmelser og problemstillinger vedrørende beskyttelsen af bestemte arters yngle- og rasteområder, og jeg kan bekræfte, at Danmark deltager aktivt i denne her arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen skal så fremlægge resultatet af analysen
i forbindelse med et møde til efteråret for alle EU's skov- og naturdirektører, og jeg kan så i øvrigt oplyse, at hovedtemaet for mødet netop er habitatdirektivets implementering. Jeg synes, det kunne være en god aftale. Jeg finder det
i hvert fald rigtigt at afvente resultatet af arbejdsgruppens analyse og den efterfølgende diskussion på skov- og naturdirektørmødet, som så også kan sammenholdes med, om vi skulle få nogen anmærkninger ellers. Vi vil så herefter have et bedre beslutningsgrundlag for det videre arbejde med beskyttelsen af de skovtilknyttede arter, men jeg vil godt sige til hr. Jørn Jespersen:

Kl. 17.40

Jeg synes bestemt, det er et synspunkt, der fortjener stor opmærksomhed, og jeg synes, vi skal bestræbe os i den grad på at overholde internationale aftaler. Det bør vi selvfølgelig også gøre, fordi det ellers er svært at gå ud bagefter og forlange det af andre, men jeg synes, det er fint, at vi vender tilbage og får en diskussion om det efter det her. Det er jeg meget indstillet på.

Jørn Jespersen (SF):
Det tilsagn takker jeg for, og så tillader jeg mig at tolke ind i det, at det også betyder, at vi har fået ministerens tilsagn om, at vi i Folketinget får diskuteret den danske holdning forud for det pågældende møde. Jeg er enig i, at vi ikke kan fastlægge nogle endelige beslutninger, før resultatet af arbejdsgruppens arbejde foreligger. Men det ville jo være rart, at vi havde en afklaret og ambitiøs dansk holdning til det arbejde, der skal foregå med henblik på at få tolket direktivet på det her område.
Ministeren behøver sådan set bare at nikke for at bekræfte, at det er det, der ligger i vores fælles forståelse af det fortsatte arbejde.

Hermed sluttede spørgsmålet.