Om europaministerens afvisning af folkeafstemning om ny EU-traktat.

Spm. nr. S 2147 - besvaret 29/05-2002

1) Til statsministeren af:
Klaus Hækkerup (S):
»Giver europaminister Bertel Haarder udtryk for regeringens opfattelse, når han til EU-internetnyhedsbrevet EU-Observer om de fire forbehold udtaler, at »Vi kan ikke gennemføre en folkeafstemning, før vi ved, hvordan en ny traktat ser ud«, og dermed afviser, at der bliver en folkeafstemning inden for de næste fire år?«

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Svaret er meget klart. Regeringen har ikke lagt sig fast på nogen tidsplan for afholdelse af folkeafstemninger. Som alle ved, er det regeringens klare ønske, at forbeholdene skal væk, men det nytter ikke noget, at man kommer rendende fra politisk side med et krav om folkeafstemninger i tide og utide. Det skaber ikke forståelse, men udvider afstanden mellem politikere og befolkning. Her og nu er der ikke brug for en datodebat, men for en substansdebat.

Klaus Hækkerup (S):
Jeg vil gerne spørge statsministeren, hvordan europaministerens udtalelse så skal forstås. Hvis der ikke er brug for en datodebat, men en substansdebat, hvorfor melder regeringen så ud gennem sin europaminister og siger, at der ikke kan gennemføres en folkeafstemning, før vi ved, hvordan den nye traktat ser ud?
Er det europaministeren, der tegner regeringens politik, eller er det statsministeren, der tegner regeringens politik?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Med al respekt for spørgeren kan det ikke stilles op på den måde, for det er ikke et enten-eller. Der er ingen uenighed i regeringen. Det fremgår også af regeringsprogrammet. Regeringen har ikke lagt sig fast på nogen dato for en folkeafstemning.
Jeg kan sådan set kun føje til, hvad jeg tidligere har sagt, at jeg jo flere gange har understreget, at der skal gå en rum tid, før der kan afholdes en folkeafstemning. Det er et meget præcist udtryk, som til gengæld heller ikke indeholder nogen bestemt dato for, hvornår en folkeafstemning eller flere folkeafstemninger med rimelighed kan ventes.

Klaus Hækkerup (S):
Jeg synes ikke, statsministeren svarer på mit spørgsmål. Europaministeren siger: Vi kan ikke gennemføre en folkeafstemning, før vi ved, hvordan en ny traktat ser ud. Det vil sige, at der vil gå en fire års tid, førend der kan gennemføres en folkeafstemning. Dermed er der jo ikke sagt noget om en dato; der er bare sagt noget om den tidligste dato. Statsministeren siger så: Vi har ikke lagt os fast på en dato. Det er jo ikke at svare på spørgsmålet.
Spørgsmålet er: Er regeringen enig med europaministeren i, at der tidligst kan komme en folkeafstemning, når vi ved, hvordan den ny traktat ser ud? Ja eller nej?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan ikke føje mere til det, jeg allerede har svaret. Regeringen har ikke lagt sig fast på en dato for en folkeafstemning. Der skal gå en rum tid, før der kommer en folkeafstemning.

Klaus Hækkerup (S):
Jeg kan kun forstå statsministerens besvarelse af spørgsmålet sådan, at der reelt er tale om, at statsministeren nu desavouerer europaministeren og siger, at den udtalelse, europaministeren kom med, altså ikke står til troende.
Jeg vil godt sige, at det håber jeg ikke præger den øvrige del af regeringens europapolitik. Vi har erfaret, at ikke nok med, at det er fuldkommen uafklaret, hvad regeringen ønsker ved at bruge udtrykket »en rum tid«, vi har også kunnet erfare, at regeringen er på vej til at opgive det kompetencekatalog, der ellers var en stor del af regeringens aktive europapolitik.
Jeg vil godt spørge: Er der overhovedet noget tilbage af regeringens europapolitik? Ikke nogen præcise oplysninger. »En rum tid,« siger statsministeren. Det kan man jo sige om alting. Er det virkelig indholdet af denne her regerings europapolitik, en rum tid?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan kun sige til hr. Klaus Hækkerup, at hr. Klaus Hækkerups konklusioner må stå fuldstændig for hans egen regning og er bestemt ikke på nogen måde dækkende for, hvad jeg har svaret her i Folketingssalen.
Lad mig derfor gentage: Det, der er regeringens meget klare holdning, er, at vi skal af med forbeholdene. Det kræver en eller flere folkeafstemninger, men der er ikke lagt nogen datoer fast for, hvornår sådanne skal afholdes.

Klaus Hækkerup (S):
Jeg må bede statsministeren om at forholde sig til det, europaministeren har sagt. Europaministeren har sagt, og det står også i det skriftlige spørgsmål: Vi kan ikke gennemføre en folkeafstemning, før vi ved, hvordan den nye traktat ser ud.
Er statsministeren enig med europaministeren, eller er han ikke enig med europaministeren?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg synes, jeg har svaret meget, meget klart og tydeligt, og det fremgår også af regeringsprogrammet, at regeringen ikke har sat nogen dato på, hvornår en folkeafstemning skal afholdes. Men deri ligger jo også, at regeringen ikke på nuværende tidspunkt har planlagt nogen folkeafstemning.

Klaus Hækkerup (S):
Jeg synes, statsministeren snakker udenom. Er statsministeren enig med europaministeren i, at vi skal have en ny traktat, før vi afholder folkeafstemningerne, og bruge den tid til den debat, som statsministeren har efterlyst, eller har europaministeren bare udtalt sig på egne vegne og ikke som minister i denne her sag? Kl. 13.05

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg er nødt til at gentage, hvad jeg nu flere gange har svaret. Jeg synes, det fremgår meget klart, hvad der er regeringens linje i den her sag, nemlig at der ikke er sat nogen dato på mulige kommende folkeafstemninger, der er ikke lagt nogen tidsplan for det. Efter min mening er det vigtigere at snakke indhold end at snakke datoer.

Hermed sluttede spørgsmålet.