Om EU-vedtagelser om støtte til miljø og natur i nye EU-lande.

Spm. nr. S 2132 - besvaret 22/05-2002

17) Til miljøministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Hvad kan ministeren oplyse om konkrete EU-vedtagelser vedrørende støtte til miljø og natur i de nye EU-lande fra år 2004 og fremefter?«

Jørn Jespersen (SF):
Jeg vil sige som begrundelse for det her spørgsmål og i øvrigt helt generelt, at vi ikke søger konflikt, vi søger klarhed, og vi søger argumenter. Desværre får vi konflikt med regeringen på miljøområdet, som vi ikke har ønsket. Det, vi derimod ikke får, er det, vi efterspørger: Klarhed og argumenter.
Nu kommer vi til det næste, hvor jeg håber, vi kan få bare lidt klarhed og lidt argumenter: Har ministeren noget overblik over, hvor stor den EU-støtte, der vil blive givet til de medlemmer, der heldigvis kommer med, og det er forhåbentlig i størrelsesordenen mindst otte, vil blive, og hvor stor en del af den der kommer til at gå til miljøområdet?
Det burde man jo forvente at ministeren har en vis klarhed over, da han kan bruge den støtte som argument for, at Danmark skærer sin egen bilaterale støtte ned. Så derfor er jeg meget spændt på: Hvad ved ministeren om størrelsen af støtten og om anvendelsen på miljøområdet?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil sådan set bare lige kort sige til hr. Jørn Jespersen, at det somme tider måske er en god øvelse at tænke på, at det ikke altid behøver at være modstanderne, der kun kan være forkert på den. Man kan også selv være det. Jeg siger det kun, fordi når jeg hører hr. Jørn Jespersen tale, så er det hele tiden alle andre, det er galt med. Derfor er det måske godt, hvis man tænker ved sig selv, at man jo også selv kan have andel i det.
En optagelse af op til otte central- og østeuropæiske lande i EU i 2004 vil indebære, at de nye medlemslande bliver omfattet af EU's støtteordninger, herunder strukturfonden og af landbrugspolitikken. EU's ordninger vil således træde i stedet for bilateral støtte fra andre lande og vil derfor i betydeligt omfang reducere behovet for bevillinger til den danske Øststøtte.
Samtidig vil udvidelsen af EU have væsentlige konsekvenser for EU's budget. De nøjagtige budgetmæssige virkninger af udvidelsen er endnu ikke afklaret. Jeg siger lige den sætning igen, for den kunne måske nok få nogen betydning om et øjeblik: De nøjagtige budgetmæssige virkninger af udvidelsen er endnu ikke afklaret. Det gælder både for så vidt angår de direkte nettoudgifter forbundet med udvidelsen, samt for spørgsmål om videreførelsen af førtiltrædelsesindsatsen og indsatsen i forhold til EU's nye nabolande i øst.
EU-Kommissionen fremlagde i januar 2002 udkast til overordnede rammer for forhandlingerne om kapitlerne landbrug og strukturfonde og budget. Det fremgår heraf, at der forventes afsat tilsagnsrammer for ca. 87 mia. kr. i forbindelse med udvidelsen i 2004, stigende til ca. 127 mia. kr. i 2006. Heraf forventes ca. 57 mia. kr. anvendt til strukturfonde, som bl.a. støtter miljøinvesteringer i 2004, stigende til ca. 83 mia. kr. i 2006.
De forventede udbetalinger ligger noget under niveauet for tilsagnsrammerne, idet der forventes at være en vis indkøringsperiode.

Jørn Jespersen (SF):
Det vil altså sige, at regeringen har bygget hele sin argumentation på at skære den danske miljøindsats i Østeuropa ned til under en tredjedel og på, at EU går ind og løfter opgaven både i forhold til de lande, som bliver medlemmer, og
i forhold til de lande, som ikke bliver medlemmer. Når man så spørger om, hvad det er for en opgave, vi med sikkerhed ved, at EU vil løse, så er svaret: Det ved vi ikke ret meget om. For det første ligger der kun et udkast fra Kommissionen. Det er ikke vedtaget, der er ingen sikkerhed for, at det bliver sådan, det kan blive alt muligt andet.

Kl. 16.40

For det andet ved man ikke, hvor stor en del af de 87 mia. kr., der går til miljø. Det er der ikke bare antydning af vurdering af fra miljøministerens side. Og for det tredje har man ingen sammenligning af det beløb, der måske kunne gå til miljø, hvis det bliver vedtaget, hvis fordelingen bliver, som man forudsætter, og hvis det overhovedet kommer igennem, som Kommissionen forventer. Der er ingen sammenligning af det med investeringsbehovet for at leve op til EU's miljøregler. Det vil altså sige, at man uden at have et solidt grundlag for at træffe en beslutning har skåret den danske miljøindsats ned til en tredjedel.
Jeg tror, det havde været klogere, at man var gået den anden vej rundt og havde undersøgt sagen, havde forhandlet den med Folketingets partier og derefter truffet beslutning om, hvordan den danske Øststøttestrategi skulle laves. Men sådan har det altså ikke været.
Jeg skal bare for god ordens skyld spørge for at være retfærdig over for ministeren og give ham en sidste chance:
Ved ministeren virkelig ikke mere om grundlaget for sin beslutning end det, der er blevet oplyst her?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg skal for retfærdighedens skyld oplyse, at det bemærkes, at der her er tale om et førsteudkast. Udgiftsskønnene kan derfor blive ændret i forbindelse med de forestående udvidelsesforhandlinger. Jeg vil bare godt have det sagt her
i dag, også for referatets skyld. Endvidere er der i tabellen ikke indarbejdet EU-bidrag for de nye medlemslande, idet de budgetmæssige konsekvenser heraf ikke er afklaret på nuværende tidspunkt. Indarbejdelse af de nye landes bidrag vil reducere EU's nettoudgifter forbundet med udvidelsen. Det fremgår ikke specifikt, hvor mange midler der af EU's budget vil blive anvendt på natur og miljø for 2004 og fremover, men i strukturfonden indgår som nævnt tidligere bl.a. investeringer i miljøområdet.
I førtiltrædelsesperioden er der under EU-FAIR-programmet støttet institutionel opbygning, herunder twinning, altså samarbejde mellem et medlemsland og et ansøgerland. Det er i øjeblikket under overvejelse, hvordan støtte på det institutionelle område kan fortsætte efter 2004. Det er klart, at når vi har de tal, så får vi også meget bedre muligheder for en debat, og der synes jeg så, vi kan tage den på det tidspunkt.

Jørn Jespersen (SF):
Konklusionen er: Her er der tale om et førsteudkast. Vi ved ikke, hvad der bliver vedtaget. De budgetmæssige konsekvenser er ikke nærmere afklaret. Det må indgå i de kommende forhandlinger. Altså ingen viden overhovedet om, hvilken støtte der måske kan komme til miljø i de lande, der kommer med i EU, ingen sikker viden om, hvad der ligger af førtiltrædelsesstøtte til de lande, der ikke kommer med. Første udkast.
På den anden side: Regeringens nedskæringer af Øststøtten er altså ikke første udkast. Det er barsk virkelighed, der er gennemført. Man kender ikke grundlaget, men man skærer ned. Tak for tilståelsen.

Hermed sluttede spørgsmålet.