Om støtte til miljøindsatsen i de europæiske lande, der ikke umiddelbart står foran optagelse i EU.

Spm. nr. S 2131 - besvaret 22/05-2002

16) Til miljøministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Hvorfor ønsker regeringen ikke fremover at støtte miljøindsatsen i de europæiske lande, der ikke umiddelbart står foran optagelse i EU?«

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
I går havde vi en lang forespørgselsdebat om netop Øststøtten og netop også om miljøstøtten. Jeg er selvfølgelig glad for, at vi også kan få en diskussion om det i dag, jeg siger kun, at nogle måske vil opleve, at en del af de ting, der bliver nævnt, hænger ret meget sammen med hele den debat, vi havde i går, men sådan må det jo være, når spørgsmålene ligner hinanden.

Kl. 16.25

Den danske miljøstøtte til Østeuropa vil fortsætte med samme høje aktivitetsniveau helt frem til 2004. Igangværende projekter i landene, som ikke umiddelbart står for optagelse
i EU, vil fortsætte, som det hele tiden har været planlagt. Regeringen har med den nye strategi for den danske Øststøtte
i årene 2002-2003 valgt primært at fokusere på landene i Østersøregionen, herunder dele af Rusland. Det er i Østersøregionen, Danmark har de bedste forbindelser og bedst kan bidrage til udviklingen.
I Østeuropa vil Danmark kunne investere i CO₂-reduktioner og modregne dem i vor egen internationale klimaforpligtelse via Joint Implementation. I forhold til den tidligere regering har den nuværende regering påtaget sig mere ambitiøse klimamål. Regeringen vil derfor sikre, at den danske indsats på klimaområdet fremover så vidt muligt forbereder og bidrager til anvendelsen af Joint Implementation i et nært samarbejde mellem Danmark og partnerlandene i Central- og Østeuropa, herunder især i de lande, som ikke umiddelbart står for optagelse i EU, f.eks. Rumænien. En stor del af hjælpen til de østeuropæiske lande vil fremover komme fra EU, og det forventes, at EU fortsat vil støtte de lande, som ikke umiddelbart står over for optagelse
i EU. Jeg vil presse på for at sikre, at disse lande ikke bliver glemt, når den første udvidelse er gennemført, og for at sikre, at miljøet fortsat står højt på dagsordenen for støtten til disse lande.

Jørn Jespersen (SF):
Jo, og nu kommer vi måske til det tidspunkt, hvor ministeren kan svare på det, spørgsmålet handler om. Der er nemlig ikke blevet spurgt om, hvad der står i regeringens Øststøttestrategi, det kan vi godt læse.
Der blev spurgt om, hvorfor den indebærer, og hvad begrundelsen er for, at man dermed udelukker en række lande, som ikke står til at blive medlemmer. Man dropper formentlig Rumænien, Bulgarien, Moldavien, øvrige lande på Balkan, de gamle Sovjetstater.
Er det, fordi man ikke synes, at man er rustet til indsatsen? Er det, fordi man ikke synes, at de lande har brug for at få hjælp til at løse deres meget store miljøproblemer inden for vand, luft, håndtering af affald? Er det, fordi det ikke er nyttigt for det internationale samfund, at de lande sættes i stand til at leve op til internationale aftaler? Er det, fordi der ikke ligger gode muligheder for dansk eksport, eller hvad er regeringens begrundelse for, at man ikke ønsker at styrke vores indsats i de lande, hvor behovet er allerstørst?
Ministeren har én sætning, hvor han siger: Jeg vil presse på, for at de lande ikke bliver glemt. Er det noget, ministeren er kommet i tanker om, efter Øststøttestrategien er udformet, for det har åbenbart ikke sat sig nogen spor i den foreløbige beslutning fra regeringen?
Så hvad er ministerens sådan mere konkrete planer for at rette op på den uheldige beslutning, som regeringen har truffet, om at skubbe en hel masse lande ud af det her miljøsamarbejde?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Regeringen har jo fremlagt en glimrende Øststøttepolitik, herunder også miljøpolitik, og vi havde jo hele debatten i går, hvor jeg syntes, at der var mange spændende indlæg og en god debat.
Jeg vil gerne repetere det: Det er sådan, at de projekter, der er i de lande, som vi formoder ikke kommer med, selvfølgelig vil blive afviklet i 2002, 2003, og så vil det være sådan, som det også fremgik af debatten i går, at man vil indkalde til fornyet drøftelse inden sommerferien og dér diskutere, hvordan og hvorledes det kommer til at se ud for 2004 og fremad.
Man kan sagtens diskutere nogle ting omkring regeringens Øststøttepolitik, om man er enig eller uenig, men jeg tror, de fleste vil forstå, at når en Øststøttepolitik tager udgangspunkt i en række lande, der søger optagelse i EU, vil det selvfølgelig have en indvirkning på, hvordan vi så bruger pengene.
Nu er vi i den situation, at de midler - og det fremgik også af debatten i går - der nu bliver brugt til de lande, så vil kunne kanaliseres til det, man kalder føroptagelsestilskud til de lande. Vi må da håbe, at de bliver optaget, og der vil Danmark kunne spille en afgørende rolle. Det er der, jeg har sagt, at jeg vil presse på for at sikre, at disse lande ikke bliver glemt.

Jørn Jespersen (SF):
Vi kan godt høre, at der muligvis kan være en lille åbning i det, miljøministeren siger, og det fremgik også af debatten i går, med hensyn til at man i forbindelse med de kommende forhandlinger med partierne bag Mifresta muligvis kan bruge nogle penge til at hjælpe de lande, som ikke kommer ind i EU, på miljøområdet. Det håber jeg, at der bliver mulighed for, og at vi i fællesskab kan medvirke til, at det sker.

Kl. 16.30

Men så forstår jeg bare ikke visdommen i, at man først afvikler projekterne i de pågældende lande i 2002 og 2003 for måske at skulle starte indsatsen op igen i 2004. Vil ministeren ikke forklare mig, hvad den dybere logik er i dét, og vil ministeren ikke indrømme, at hvis det skulle gå hen og blive resultatet, at man først afvikler hele indsatsen og derefter starter den igen, så er det i hvert fald ikke en måde at få kvalitet og effektivitet i miljøbistanden på.
Det er en underlig abrupt måde at arbejde på, at man drosler ned og så starter igen? Er det ikke rigtigt, at hvis det er det, der er regeringens hensigt, så er det meget, meget lidt effektivt og en meget dårlig kvalitet, der ligger
i bistanden på det område?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Som jeg en gang har sagt, så har regeringen med den nye strategi for den danske Øststøtte i årene 2002-2003 valgt primært at fokusere på landene i Østersøregionen, herunder dele af Rusland. Det er i Østersøregionen, Danmark har de bedste forbindelser og bedst kan bidrage til udviklingen.
Det kan man synes er rigtigt eller forkert, men nu, hvor vi forhåbentlig vil opleve, at i hvert fald 8 ud af de 10 lande, som har været i spil, vil blive optaget i EU, så vil der jo blive frigjort nogle midler, og de midler kunne man da passende anvende til de lande, som bl.a. hr. Jørn Jespersen nævner.
Jeg synes, at når vi skal indkalde til møde og have en debat, så er det i det udvalg ved det møde, vi skal fastlægge, hvordan den fremtidige politik på hele Mifresta-området skal se ud, og der synes jeg da, det kunne være passende, at vi også tager de synspunkter med.

Jørn Jespersen (SF):
Ministeren siger, at når vi nu kan spare nogle penge på de lande, der bliver medlemmer, fordi de vil få støtte via EU til i hvert fald delvis at leve op til deres miljøforpligtelser, så frigør det nogle penge, vi passende kunne bruge på de lande, der ikke kommer med i EU.
Se, det er jo præcis SF's synspunkt, at det ville være uhyre fornuftigt gradvist at kanalisere pengene over til de lande, der ikke kommer med. Men det er jo ikke det, regeringen gør. Regeringen snupper pengene og bruger dem til et skattestop eller til støtte til landmænd for at overholde de generelle miljøregler.
Derfor er spørgsmålet: Hvornår vil regeringen leve op til det, som miljøministeren nu siger, og bruge nogle af de frigjorte midler på de lande, der ikke kommer med? Kan vi
f.eks. i de forhandlinger, regeringen meget snart indkalder til, forhandle om, at det sker allerede i 2003, eller har regeringen lagt sig fast på, at der i hvert fald ikke må komme nogen yderligere miljøbistand til de pågældende lande, Rumænien, Bulgarien osv., før 2004?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Ja, det er jo det, der giver den her debat. Som jeg somme tider siger til hr. Jørn Jespersen, synes jeg, det er lidt ærgerligt, at man med vilje misforstår det, der bliver sagt, og forsøger at skabe en debat. Så får jeg bagefter en svada om alt muligt andet, så det vil jeg undlade at gøre i dag.
Jeg vil bare sige, at det er lidt ærgerligt for debatten. Jeg har lige stået og sagt, at nu vil EU have mulighed for at kunne give den støtte, der kaldes føroptagelsesstøtte. Den er der i øvrigt også nogle af de lande, der i dag venter på optagelse, der får. Når de midler bliver frigjort, så har man chance for at give til nogle af de lande, som hr. Jørn Jespersen taler om.
Så bliver det drejet hen til, at nu siger miljøministeren, at nogle af de midler, der kommer fra Danmark, skal vi pludselig have i spil igen. Hr. Jørn Jespersen ved godt, at det ikke er det, miljøministeren siger, men alligevel skal vi have en debat, der kører på ordkløverier, og det synes jeg er lidt ærgerligt.
Det er jo ikke engang noget, regeringen holder skjult. Hr. Jørn Jespersen ved præcis, at vi har sagt, at det er de lande i Østersøregionen; han ved præcis, at det er Rusland, vi bl.a. derudover tænker på; han ved præcis, at vi har sagt, at vi afrunder de projekter, der foregår i de lande, og så er det slut.
Jeg sagde det sidste onsdag eller forrige, jeg kan ikke huske, hvornår vi diskuterede det, det er ikke længe siden, og desuden havde vi debatten i går, så hr. Jørn Jespersen ved det godt. Alligevel vil man bruge tid på at se, om man ikke kan blive ved at diskutere det, og så oplever jeg det lidt - det kan selvfølgelig være forkert - som om jeg bliver bevidst misforstået.
Jeg kan kun endnu en gang citere det udsagn, jeg kom med, at det bliver sådan omkring øststøttepolitikken, punkt 1: Vi indkalder til diskussion om, hvordan man skal anvende Mifresta-midlerne og punkt 2: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at de lande ikke bliver glemt, og det kan jeg bl.a. ved at presse på i EU.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg vil gøre mit yderste for, på trods af miljøministerens polemiske facon, at prøve at fastholde en saglig debat. Det tror jeg nemlig tjener sagen bedst på lang sigt.
Betyder det, ministeren har sagt nu, at regeringen endegyldigt har besluttet, at ud over den støtte, der vil blive givet til de nye medlemslande, og den EU-førtiltrædelsesstøtte, der kan blive tale om og som ministeren vil presse på, til de lande, der ikke kommer ind, så vil der ikke blive ydet penge fra Danmark direkte til de lande, der ikke kommer med i EU, for at hjælpe dem på deres miljøområde?

Kl. 16.35

Hvis det er det, ministeren siger, så er det altså nyt, også
i forhold til statsministerens udtalelser i går. Og det er også meget trist, fordi vi dermed kommer i en situation, hvor man af en eller anden grund, jeg ikke kan forstå, afskærer sig fra en indsats, der ville have størst mulig effekt på miljøet, som ville have haft god indflydelse på internationale aftaler, som ville have givet Danmark meget politisk indflydelse, og som ville have givet gode eksport- og erhvervsmuligheder. Så skal det virkelig forstås på den meget kontante facon, miljøministeren nu siger det på: Ingen bilateral støtte fra Danmark til lande, der ikke kommer med i EU?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
At lige hr. Jørn Jespersen behøver at sige det på den her polemiske facon, altså lige hr. Jørn Jespersen, men o.k.!
Jeg vil gerne gentage nok en gang: Man bliver inviteret til de forhandlinger, det drejer sig om, med Mifresta; der får vi en diskussion, der finder vi ud af, hvilke lande der eventuelt skal støttes. Det får hr. Jørn Jespersen til at blive: Det vil så sige, at Danmark på forhånd har sagt, at man ikke kan give penge til nogle af de lande. Trods det, at der er lige blevet sagt, at det afgør de forhandlinger, vi får.
Det er da tankevækkende. Det er da, fordi, synes jeg, man søger konflikt frem for resultater, og det synes jeg er lidt trist for debatten. Jeg oplever det i hvert fald sådan. Men jeg kan kun fastholde det synspunkter, der er blevet lagt frem, både af mig selv og under den debat, der var i går.

Hermed sluttede spørgsmålet.