Om støtte til miljøindsatsen i de europæiske lande, der ikke umiddelbart står foran optagelse i EU.
Spm. nr. S 2131 - besvaret 22/05-2002
16) Til miljøministeren af:
Jørn
Jespersen (SF):
»Hvorfor ønsker regeringen ikke fremover at støtte
miljøindsatsen i de europæiske lande, der ikke umiddelbart står foran optagelse
i EU?«
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
I går havde vi en lang
forespørgselsdebat om netop Øststøtten og netop også om miljøstøtten. Jeg er
selvfølgelig glad for, at vi også kan få en diskussion om det i dag, jeg siger
kun, at nogle måske vil opleve, at en del af de ting, der bliver nævnt, hænger
ret meget sammen med hele den debat, vi havde i går, men sådan må det jo være,
når spørgsmålene ligner hinanden.
Kl. 16.25
Den danske miljøstøtte til Østeuropa vil fortsætte med samme høje
aktivitetsniveau helt frem til 2004. Igangværende projekter i landene, som ikke
umiddelbart står for optagelse
i EU, vil fortsætte, som det hele tiden har
været planlagt. Regeringen har med den nye strategi for den danske Øststøtte
i årene 2002-2003 valgt primært at fokusere på landene i Østersøregionen,
herunder dele af Rusland. Det er i Østersøregionen, Danmark har de bedste
forbindelser og bedst kan bidrage til udviklingen.
I Østeuropa vil
Danmark kunne investere i CO2-reduktioner og modregne dem i vor egen
internationale klimaforpligtelse via Joint Implementation. I forhold til den
tidligere regering har den nuværende regering påtaget sig mere ambitiøse
klimamål. Regeringen vil derfor sikre, at den danske indsats på klimaområdet
fremover så vidt muligt forbereder og bidrager til anvendelsen af Joint
Implementation i et nært samarbejde mellem Danmark og partnerlandene i Central-
og Østeuropa, herunder især i de lande, som ikke umiddelbart står for optagelse
i EU, f.eks. Rumænien. En stor del af hjælpen til de østeuropæiske lande vil
fremover komme fra EU, og det forventes, at EU fortsat vil støtte de lande, som
ikke umiddelbart står over for optagelse
i EU. Jeg vil presse på for at
sikre, at disse lande ikke bliver glemt, når den første udvidelse er gennemført,
og for at sikre, at miljøet fortsat står højt på dagsordenen for støtten til
disse lande.
Jørn
Jespersen (SF):
Jo, og nu kommer vi måske til det tidspunkt, hvor
ministeren kan svare på det, spørgsmålet handler om. Der er nemlig ikke blevet
spurgt om, hvad der står i regeringens Øststøttestrategi, det kan vi godt læse.
Der blev spurgt om, hvorfor den indebærer, og hvad begrundelsen er for,
at man dermed udelukker en række lande, som ikke står til at blive medlemmer.
Man dropper formentlig Rumænien, Bulgarien, Moldavien, øvrige lande på Balkan,
de gamle Sovjetstater.
Er det, fordi man ikke synes, at man er rustet
til indsatsen? Er det, fordi man ikke synes, at de lande har brug for at få
hjælp til at løse deres meget store miljøproblemer inden for vand, luft,
håndtering af affald? Er det, fordi det ikke er nyttigt for det internationale
samfund, at de lande sættes i stand til at leve op til internationale aftaler?
Er det, fordi der ikke ligger gode muligheder for dansk eksport, eller hvad er
regeringens begrundelse for, at man ikke ønsker at styrke vores indsats i de
lande, hvor behovet er allerstørst?
Ministeren har én sætning, hvor han
siger: Jeg vil presse på, for at de lande ikke bliver glemt. Er det noget,
ministeren er kommet i tanker om, efter Øststøttestrategien er udformet, for
det har åbenbart ikke sat sig nogen spor i den foreløbige beslutning fra
regeringen?
Så hvad er ministerens sådan mere konkrete planer for at
rette op på den uheldige beslutning, som regeringen har truffet, om at skubbe
en hel masse lande ud af det her miljøsamarbejde?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Regeringen har jo
fremlagt en glimrende Øststøttepolitik, herunder også miljøpolitik, og vi havde
jo hele debatten i går, hvor jeg syntes, at der var mange spændende indlæg og en
god debat.
Jeg vil gerne repetere det: Det er sådan, at de projekter,
der er i de lande, som vi formoder ikke kommer med, selvfølgelig vil blive
afviklet i 2002, 2003, og så vil det være sådan, som det også fremgik af
debatten i går, at man vil indkalde til fornyet drøftelse inden sommerferien og
dér diskutere, hvordan og hvorledes det kommer til at se ud for 2004 og fremad.
Man kan sagtens diskutere nogle ting omkring regeringens
Øststøttepolitik, om man er enig eller uenig, men jeg tror, de fleste vil
forstå, at når en Øststøttepolitik tager udgangspunkt i en række lande, der
søger optagelse i EU, vil det selvfølgelig have en indvirkning på, hvordan vi så
bruger pengene.
Nu er vi i den situation, at de midler - og det fremgik
også af debatten i går - der nu bliver brugt til de lande, så vil kunne
kanaliseres til det, man kalder føroptagelsestilskud til de lande. Vi må da
håbe, at de bliver optaget, og der vil Danmark kunne spille en afgørende rolle.
Det er der, jeg har sagt, at jeg vil presse på for at sikre, at disse lande ikke
bliver glemt.
Jørn
Jespersen (SF):
Vi kan godt høre, at der muligvis kan være en lille
åbning i det, miljøministeren siger, og det fremgik også af debatten i går, med
hensyn til at man i forbindelse med de kommende forhandlinger med partierne bag
Mifresta muligvis kan bruge nogle penge til at hjælpe de lande, som ikke kommer
ind i EU, på miljøområdet. Det håber jeg, at der bliver mulighed for, og at vi i
fællesskab kan medvirke til, at det sker.
Kl. 16.30
Men så forstår jeg bare ikke visdommen i, at man først afvikler
projekterne i de pågældende lande i 2002 og 2003 for måske at skulle starte
indsatsen op igen i 2004. Vil ministeren ikke forklare mig, hvad den dybere
logik er i dét, og vil ministeren ikke indrømme, at hvis det skulle gå hen og
blive resultatet, at man først afvikler hele indsatsen og derefter starter den
igen, så er det i hvert fald ikke en måde at få kvalitet og effektivitet i
miljøbistanden på.
Det er en underlig abrupt måde at arbejde på, at man
drosler ned og så starter igen? Er det ikke rigtigt, at hvis det er det, der er
regeringens hensigt, så er det meget, meget lidt effektivt og en meget dårlig
kvalitet, der ligger
i bistanden på det område?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Som jeg en gang har
sagt, så har regeringen med den nye strategi for den danske Øststøtte i årene
2002-2003 valgt primært at fokusere på landene i Østersøregionen, herunder dele
af Rusland. Det er i Østersøregionen, Danmark har de bedste forbindelser og
bedst kan bidrage til udviklingen.
Det kan man synes er rigtigt eller
forkert, men nu, hvor vi forhåbentlig vil opleve, at i hvert fald 8 ud af de 10
lande, som har været i spil, vil blive optaget i EU, så vil der jo blive
frigjort nogle midler, og de midler kunne man da passende anvende til de lande,
som bl.a. hr. Jørn
Jespersen nævner.
Jeg synes, at når vi skal indkalde til møde og
have en debat, så er det i det udvalg ved det møde, vi skal fastlægge, hvordan
den fremtidige politik på hele Mifresta-området skal se ud, og der synes jeg da,
det kunne være passende, at vi også tager de synspunkter med.
Jørn
Jespersen (SF):
Ministeren siger, at når vi nu kan spare nogle penge
på de lande, der bliver medlemmer, fordi de vil få støtte via EU til i hvert
fald delvis at leve op til deres miljøforpligtelser, så frigør det nogle penge,
vi passende kunne bruge på de lande, der ikke kommer med i EU.
Se, det
er jo præcis SF's synspunkt, at det ville være uhyre fornuftigt gradvist at
kanalisere pengene over til de lande, der ikke kommer med. Men det er jo ikke
det, regeringen gør. Regeringen snupper pengene og bruger dem til et skattestop
eller til støtte til landmænd for at overholde de generelle miljøregler.
Derfor er spørgsmålet: Hvornår vil regeringen leve op til det, som
miljøministeren nu siger, og bruge nogle af de frigjorte midler på de lande, der
ikke kommer med? Kan vi
f.eks. i de forhandlinger, regeringen meget snart
indkalder til, forhandle om, at det sker allerede i 2003, eller har regeringen
lagt sig fast på, at der i hvert fald ikke må komme nogen yderligere
miljøbistand til de pågældende lande, Rumænien, Bulgarien osv., før 2004?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Ja, det er jo det, der
giver den her debat. Som jeg somme tider siger til hr. Jørn
Jespersen, synes jeg, det er lidt ærgerligt, at man med vilje misforstår
det, der bliver sagt, og forsøger at skabe en debat. Så får jeg bagefter en
svada om alt muligt andet, så det vil jeg undlade at gøre i dag.
Jeg
vil bare sige, at det er lidt ærgerligt for debatten. Jeg har lige stået og
sagt, at nu vil EU have mulighed for at kunne give den støtte, der kaldes
føroptagelsesstøtte. Den er der i øvrigt også nogle af de lande, der i dag
venter på optagelse, der får. Når de midler bliver frigjort, så har man chance
for at give til nogle af de lande, som hr. Jørn
Jespersen taler om.
Så bliver det drejet hen til, at nu siger
miljøministeren, at nogle af de midler, der kommer fra Danmark, skal vi
pludselig have i spil igen. Hr. Jørn
Jespersen ved godt, at det ikke er det, miljøministeren siger, men
alligevel skal vi have en debat, der kører på ordkløverier, og det synes jeg er
lidt ærgerligt.
Det er jo ikke engang noget, regeringen holder skjult.
Hr. Jørn
Jespersen ved præcis, at vi har sagt, at det er de lande i Østersøregionen;
han ved præcis, at det er Rusland, vi bl.a. derudover tænker på; han ved præcis,
at vi har sagt, at vi afrunder de projekter, der foregår i de lande, og så er
det slut.
Jeg sagde det sidste onsdag eller forrige, jeg kan ikke
huske, hvornår vi diskuterede det, det er ikke længe siden, og desuden havde vi
debatten i går, så hr. Jørn
Jespersen ved det godt. Alligevel vil man bruge tid på at se, om man ikke
kan blive ved at diskutere det, og så oplever jeg det lidt - det kan
selvfølgelig være forkert - som om jeg bliver bevidst misforstået.
Jeg
kan kun endnu en gang citere det udsagn, jeg kom med, at det bliver sådan
omkring øststøttepolitikken, punkt 1: Vi indkalder til diskussion om, hvordan
man skal anvende Mifresta-midlerne og punkt 2: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan,
for at de lande ikke bliver glemt, og det kan jeg bl.a. ved at presse på i EU.
Jørn
Jespersen (SF):
Jeg vil gøre mit yderste for, på trods af
miljøministerens polemiske facon, at prøve at fastholde en saglig debat. Det
tror jeg nemlig tjener sagen bedst på lang sigt.
Betyder det,
ministeren har sagt nu, at regeringen endegyldigt har besluttet, at ud over den
støtte, der vil blive givet til de nye medlemslande, og den
EU-førtiltrædelsesstøtte, der kan blive tale om og som ministeren vil presse
på, til de lande, der ikke kommer ind, så vil der ikke blive ydet penge fra
Danmark direkte til de lande, der ikke kommer med i EU, for at hjælpe dem på
deres miljøområde?
Kl. 16.35
Hvis det er det, ministeren siger, så er det altså nyt, også
i forhold
til statsministerens udtalelser i går. Og det er også meget trist, fordi vi
dermed kommer i en situation, hvor man af en eller anden grund, jeg ikke kan
forstå, afskærer sig fra en indsats, der ville have størst mulig effekt på
miljøet, som ville have haft god indflydelse på internationale aftaler, som
ville have givet Danmark meget politisk indflydelse, og som ville have givet
gode eksport- og erhvervsmuligheder. Så skal det virkelig forstås på den meget
kontante facon, miljøministeren nu siger det på: Ingen bilateral støtte fra
Danmark til lande, der ikke kommer med i EU?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
At lige hr. Jørn
Jespersen behøver at sige det på den her polemiske facon, altså lige hr. Jørn
Jespersen, men o.k.!
Jeg vil gerne gentage nok en gang: Man bliver
inviteret til de forhandlinger, det drejer sig om, med Mifresta; der får vi en
diskussion, der finder vi ud af, hvilke lande der eventuelt skal støttes. Det
får hr. Jørn
Jespersen til at blive: Det vil så sige, at Danmark på forhånd har sagt, at
man ikke kan give penge til nogle af de lande. Trods det, at der er lige blevet
sagt, at det afgør de forhandlinger, vi får.
Det er da tankevækkende.
Det er da, fordi, synes jeg, man søger konflikt frem for resultater, og det
synes jeg er lidt trist for debatten. Jeg oplever det i hvert fald sådan. Men
jeg kan kun fastholde det synspunkter, der er blevet lagt frem, både af mig selv
og under den debat, der var i går.
Hermed sluttede spørgsmålet.