Om følger af EU's miljøkommissærs kritik af nedskæringerne i miljøstøtten til Østeuropa.

Spm. nr. S 2126 - besvaret 22/05-2002

3) Til statsministeren af:
Nicolai Wammen (S):
»Vil statsministeren redegøre for, hvorvidt EU's miljøkommisærs, Margot Wallströms, klare kritik af regeringens dramatiske nedskæringer i miljøstøtten til Østeuropa vil få regeringen til at genoverveje sin beslutning?«

Nicolai Wammen (S):
Et af de mest sørgelige kapitler i forbindelse med den nye regerings tiltræden har været nedprioriteringen af det danske ansvar for udviklingen af de central- og østeuropæiske demokratier. Og der har da også over en bred front været fremsat kritik af regeringens håndtering af det her spørgsmål.

Kl. 13.20

Dette budskab fik ny og markant støtte i torsdags, da EU-Kommissionen i skikkelse af den højt respekterede svenske miljøkommissær, Margot Wallström, meget klart og meget direkte rettede en skarp kritik af de danske nedskæringer på Øststøtten. Jeg vil gerne citere Margot Wallström fra Politiken den 16. maj 2002, hvor hun beskriver konsekvenserne af de danske skridt:
»Ansøgerlandene har et kolossalt behov for støtte, især til opbygning af en administrativ kapacitet på miljøområdet. Derfor kan jeg kun beklage, at Danmark ikke kan eller ikke ønsker at opretholde støtten på det tidligere niveau«.
Jeg vil gerne høre, om statsministeren, få uger før vi overtager EU-formandskabet, vil lytte til EU-Kommissionen.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hvis hr. Nicolai Wammen med sit spørgsmål mener, om vi bredt vil lytte til EU-Kommissionen, så er svaret selvfølgelig ja, for vi skal samarbejde med EU-Kommissionen. Men hvis hr. Nicolai Wammen med sit spørgsmål mener eller spørger, om det, miljøkommissæren var citeret for i Politiken, får regeringen til at ændre sin Øststøttestrategi, så er svaret klart nej.

Nicolai Wammen (S):
Nu har statsministeren jo i disse dage lagt sig ud med stærke svenske damer, må man sige. Og jeg kan så forstå, at det ikke har påvirket regeringens politik meget. Men man fik da det indtryk, da statsministeren kommenterede, at det var noget, der kom lidt bag på statsministeren. Han er citeret for at have sagt, at han spærrede øjnene op, da han så kritikken. Men det er jo ikke nok bare at spærre øjnene op, hvis man ikke derefter vil lytte.
Jeg vil derfor meget direkte spørge statsministeren, om han mener, at kritikken af Danmark fra kommissæren er usaglig, er urimelig, er uden hold i virkeligheden, for så synes jeg da, det er væsentligt, at vi får det frem, når en så hård kritik bliver rettet mod Danmark fra EU's miljøkommissær. Eller er problemet i virkeligheden, at statsministeren er kommet i en situation, der minder lidt om
H.C. Andersens dejlige eventyr »Kejserens nye klæder«, at der var en miljøkommissær, der kom til at fortælle, at regeringen ikke havde noget tøj på, da den skulle forklare, hvad det var, der var sket med Øststøtten. Jeg synes, at statsministeren skylder at komme med et lidt mere tilbundsgående svar på, hvordan den danske regering opfatter den kritik, som er blevet rejst fra Kommissionen. Det er jo ikke bare sådan en fru hvem-som-helst, der har udtalt sig. Det er en af de meget nære samarbejdspartnere, som statsministeren i de kommende uger og det næste halve års tid skal lægge strategier sammen med, der har rettet en hård kritik. Jeg synes, at statsministeren slipper for billigt om det ved at sige, at han ikke vil lytte specielt til det i forhold til det her. Jeg kan godt forstå, statsministeren synes, det er en ubehagelig situation, at vi får en hård kritik fra EU. Men jeg synes også, at statsministeren skylder både kommissæren og Folketinget og befolkningen at forholde sig lidt mere dybtgående til kritikken.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg må skuffe hr. Nicolai Wammen og sige, at jeg overhovedet ikke føler det ubehageligt. Når jeg spærrede øjnene op den
16. maj om morgenen, da jeg så Politikens artikel, så var det kun, fordi det er helt usædvanligt, at en EU-kommissær overhovedet går ind og blander sig i et lands finanslov. Derfor havde jeg samme dag også en ganske god samtale med miljøkommissæren, der var på besøg her i København. Det var nemlig meget frugtbart, fordi miljøkommissæren over for mig understregede, at Kommissionen ikke på nogen som helst måde ville blande sig i den danske finanslov, og det synes jeg jo var godt. Så kunne jeg jo spærre øjnene ned igen, om jeg så må sige. Dernæst oplyste Margot Wallström, at hun ikke kunne genkende sine udtalelser i Politiken. Hun var glad for at få en orientering om regeringens hensigter med hensyn til Øststøtten og var bekendt med den store danske indsats. Det var det, der kom ud af det møde. Det må måske være lidt skuffende for hr. Nicolai Wammen, men jeg følte mig overhovedet ikke ubehagelig til mode over det. Jeg var tværtimod glad for at få en god anledning til at forklare miljøkommissæren, hvad der er realiteterne omkring den danske Øststøttestrategi, for den havde vi jo lejlighed til at diskutere i detaljer her i Folketingssalen her i går.

KL. 13.25

Nicolai Wammen (S):
Nu fremgik det faktisk også af den artikel, der fik statsministeren til at spærre øjnene op, at kommissæren ikke havde noget ønske om at blande sig specifikt i finansloven, men så det som et stort problem med det signal, der kom fra Danmark. Så det var sådan set ikke nogen stor nyhed. Men jeg vil gerne for at være helt sikker på, at jeg har forstået statsministeren rigtigt, have afklaring på:
Gav kommissæren over for statsministeren udtryk for at være fejlciteret i den artikel, der er i Politiken, og skal vi forstå det sådan, at kommissæren på baggrund af det møde, hun havde med statsministeren, ikke længere har kritik af Danmark i forhold til de punkter, der bl.a. fremgik af Politiken-artiklen?

(Kort bemærkning). Jeppe Kofod (S):
Jeg synes også, at det er et meget interessant svar, som statsministeren giver til hr. Nicolai Wammen. Skal man så forstå det sådan, at miljøkommissæren har udsendt et dementi til Politiken om, at de udtalelser, som hun er blevet citeret for, er fejlagtige, og dermed har rettet dem efter mødet med statsministeren - det lyder jo, som om der er foregået en kæmpe misforståelse - eller hvordan skal vi tolke statsministerens udsagn her? Er det sådan, at miljøkommissæren sagde, at det, der stod i Politiken, simpelt hen var usandt og forkert citeret, og at hun vil udsende et dementi for at få det rettet?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Både til hr. Nicolai Wammen og hr. Jeppe Kofod kan jeg sige, at spørgsmålet, om miljøkommissæren føler sig fejlciteret eller ej, er en sag mellem miljøkommissæren og Politiken, som jeg ikke vil blande mig i. Men det, jeg kan referere, er, at miljøkommissæren over for mig på mødet sagde, at hun ikke kunne genkende sine udtalelser i Politiken.
Jeg kan så i øvrigt oplyse til de to spørgere, at miljøkommissæren ingen kritik fremførte af den danske Øststøttepolitik under mødet med mig.

(Kort bemærkning). Nicolai Wammen (S):
Så må jeg spørge statsministeren, om det er fremgået nogen som helst andre steder end på statsministerens møde med den svenske kommissær, at hun har ændret holdning til de her spørgsmål.
Der var et Ritzautelegram, der kom samme eftermiddag, som mødet havde fundet sted mellem statsministeren og kommissæren, og af det fremgik det i hvert fald ikke, at kommissæren havde ændret holdning. Der var nogle betragtninger fra statsministeren, men ikke et dementi fra kommissæren.
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om statsministeren kan give os indblik i, hvor - om nogen steder - kommissæren skulle have trukket sin kritik tilbage, for det er i hvert fald helt nyt for mig. Men det får vi jo nok anledning til at diskutere, også i de kommende dage.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Ja, det er hr. Nicolai Wammen da selvfølgelig meget velkommen til at bruge sin tid på, hvis ikke han vil bruge sin tid på at fremføre politiske synspunkter, som befolkningen går op i. Det er jo helt op til hr. Nicolai Wammen selv.
Det, jeg kan fortælle hr. Nicolai Wammen, er, hvad der skete på mødet hos mig, nemlig at miljøkommissæren for det første sagde, at hun ikke kunne genkende sine udtalelser i Politiken og for det andet, at der ikke under mødet hos mig blev fremført nogen kritik fra miljøkommissærens side af den danske Øststøttestrategi, hvilket i øvrigt også ville have været mærkeligt, for det er slet ikke noget, Kommissionen skal blande sig i.
Det er overhovedet ikke Kommissionens anliggende at have nogen mening om den danske Øststøttestrategi. Det er kommissæren da også godt klar over, og derfor fremfører kommissæren selvfølgelig ingen kritik. Det er et dansk anliggende. Og som vi havde lejlighed til at diskutere i går, er det sådan, at når ansøgerlandene bliver medlemslande, så overgår Øststøtten til at blive EU-anliggende. Og det er selvfølgelig også i Kommissionens interesse. Sådan er det bare.

(Kort bemærkning). Nicolai Wammen (S):
Jeg må konstatere af statsministerens svar, at statsministeren heller ikke er opmærksom på, at det nogen andre steder end af den samtale, der har fundet sted i Statsministeriet, skulle have fremgået, at miljøkommissæren har ændret synspunkt i forhold til den meget hårde kritik, der blev rettet mod Danmark i den pågældende avis.
Med hensyn til at statsministeren mener, at vi burde beskæftige os med sager, der optager befolkningen mere, så vil jeg minde statsministeren om den meningsmåling, der var den 16. februar 2002, hvoraf det klart fremgik, at et meget stort flertal af den danske befolkning ikke bare var bekymrede, men var imod den miljøpolitik, som regeringen fører. Og jeg kan måske også for yderligere at illustrere, at det er et spørgsmål, der optager folk, citere statsministerens egen ordfører, hr. Eyvind Vesselbo, der tidligere har sagt, at der er blevet skåret meget dybt og måske også for dybt på miljøbistanden. Så det er noget, der optager mange mennesker helt ind i Venstre.

Kl. 13.30

(Kort bemærkning). Jeppe Kofod (S):
Jeg må også sige, at jeg studsede over statsministerens svar til hr. Nicolai Wammen om det her med, at dansk Øststøtte og også niveauet for det ikke optager befolkningen i Danmark, som det optager befolkningen i Østeuropa. Det synes jeg er en underlig kommentar. Den kunne jeg godt tænke mig at få statsministeren til at uddybe.
Jeg havde netop på fornemmelsen efter vores lange debat
i går, at er der noget, som regeringen er bekymret om, så er det det billede, den har givet af sig selv i forhold til den nedprioritering af Øststøtten, som den har foretaget, efter at have fået regeringsmagten. Man har ikke sagt noget om det
i valgkampen, men så når man kommer til, så gør man det. Jeg tror, at der, ikke kun i regeringen, men også i befolkningen, er en stor optagethed af det spørgsmål her. Det er da klart, det er beklageligt, at også andre nu kan se, at Danmark skifter kurs, at vi ikke er med til aktivt nok at understøtte demokratierne, understøtte, at nye lande kommer med i EU. Derfor tror jeg, det er noget, der optager befolkningen meget, og der må statsministeren have misforstået et eller andet, når han kan svare, som han gør.

(Kort bemærkning). Jens Rohde (V):
Når man nu hører de to ordførere dernede, så synes jeg måske lige, det var på sin plads, om statsministeren kunne bekræfte, at der i år 2002 og 2003 i faktiske udbetalinger bliver givet mere i støtte end i år 2001, og at mange af de tilsagn, som vi jo har oplevet, flotte tilsagn fra den tidligere regering, jo reelt aldrig nogen sinde er kommet til udbetaling, og derfor er ren pyntemaskine.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det eneste, som denne her ordveksling kortlægger, er en fantastisk udviklet resistens over for argumenter hos spørgeren.
Vi havde i går, jeg ved ikke hvor mange timers debat her
i Folketingssalen, hvor det blev gjort fuldstændigt klart, hvad hr. Jens Rohde netop nu fremhæver nemlig, at den danske Øststøtteaktivitet i 2002 og 2003 vil ligge på et højere niveau end i 2001, hvor de to spørgeres parti havde regeringsansvar. Der vil være mere Øststøtteaktivitet i 2002 og 2003 end i 2001. Nu gentager vi det igen, selv om vi har sagt det mange gange i går, men til ære for hr. Nicolai Wammen og hr. Jeppe Kofod, så tager vi den en gang til. Der er mere aktivitet under Øststøtten nu, end der var, da de to spørgeres parti var i regering. Min bemærkning om, hvad man bruger sin tid på, går bare på, at jeg egentlig tror, befolkningen hellere vil høre, hvad et politisk parti gerne vil end altid at høre sur og negativ kritik. Jeg synes, at de to unge folketingsmedlemmer burde tænke lidt over, at det, der måske bærer fremad, er, hvis man er konstruktiv; det er hvis man har noget at byde på; det er hvis man kan fortælle befolkningen, hvad man vil med det danske samfund i stedet for hele tiden bare at være sur, negativ, kritisk. Og så kan jeg kun sige til hr. Nicolai Wammen: Det kan godt være, at hr. Nicolai Wammen lader sig styre af EU-Kommissærer fra Bruxelles - jeg gør ikke.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Vi går nu til det næste spørgsmål, og det er stillet til statsministeren af hr. Villy Søvndal.