Hjælpemenu

Hovedmenu

Om der efter euroens indførelse er konstateret væsentlige prisstigninger i Tyskland.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2090

Til finansministeren (15/5 02) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Kan ministeren bekræfte, at der efter euroens indførelse i Tyskland er konstateret væsentlige prisstigninger, der berører almindelige forbrugere, og vil ministeren redegøre for de prisanalyser, der er offentliggjort i Tyskland samt eventuelle tilsvarende prisanalyser fra andre europæiske lande?«

Begrundelse

Ifølge Flensborg Avis den 14. maj 2002, lederartiklen, viser netop offentliggjorte prisanalyser en entydig tendens til meget store prisstigninger i Tyskland umiddelbart efter euroindførelsen. Avisen oplyser, at den tyske finansminister beklager, og det statistiske kontor undskylder sig med, at det ikke hidtil har haft til opgave at analysere europainspireret prisudvikling siden begyndelsen af januar.

De opskruede priser i forbindelse med omstillingen til euro bekræfter, at det ikke var nok med at satse på frivillige aftaler og selvdisciplin inden for erhvervsorganisationerne. Det er typisk for Tyskland, at politikerne ikke tør lægge pres på handel og erhvervsliv, siger talsmanden for forbrugercentralen i Slesvig-Holsten, Thomas Hagen, i en kommentar til, at også tyske myndigheder og finansminister Hans Eichel (SPD) efterhånden erkender, hvad enhver borger ka n føle på egen pengepung: Euroen har medført klækkelige prisstigninger på mange områder.

Da de tyske prisanalyser endnu ikke er kendt her i landet, bedes ministeren oplyse herom, samt om eventuelle tilsvarende analyser fra andre lande der er gået over til euroen. Spørgeren finder det helt nødvendigt, at kendskabet til disse oplysninger - og regeringens bedømmelse heraf - når ud til forbrugerne, der har krav på en nuanceret og kritisk holdning end den euroeufori, der synes at præge nogle dele af erhvervslivet.

Svar (27/5 02)

Finansministeren

(Thor Pedersen):

Målt ved årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) er der i januar målt inflationsrater i euro- og EU-området på hhv. 2,7 pct. og 2,5 pct., jf. tabel 1. Det ses endvidere, at den tyske og den franske inflation er steget hhv. 0,8 og 1,0 pct. enheder fra december til januar, mens der i Italien kun har været en mindre stigning, og i Holland har der sågar været et fald. For det samlede euroområde er stigningen på 0,7 pct . enheder. I landene udenfor euroområdet har der både i Danmark og UK også været en væsentlig opgang i inflationen i januar. Prisstigninger i januar er altså ikke noget særskilt euroområde-fænomen.

Tabel 1. Inflationsrater i udvalgte lande.

Årlige rater

Månedlige

Rater

Jan 02

Jan 01

Dec 01

Dec 00

Jan 02

Dec 01

------------ Pct. --------------

Tyskland

2,3

1,5

1,0

Frankrig

2,4

1,4

0,5

Italien

2,4

2,2

0,0

Holland

4,9

5,1

1,1

Euroområdet

2,7

2,0

0,5

Danmark

2,5

2,1

0,2

Sverige

2,9

3,2

-0,6

UK

1,6

1,0

-0,4

EU-området

2,5

1,9

0,3

Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.

Anm.: Inflationsraterne er stigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

Anm.: Danmarks Statistik og Eurostat kommer frem til samme inflationsrate for Danmarks vedkommende.

Ifølge Eurostat steg forbrugerprisindekset (HICP) for det samlede euroområde 0,5 pct. i januar, jf. tabel 1. Af denne stigning har Eurostat vurderet, at pengeombytningen maksimalt har udgjort 0,16 pct. enheder. Tallet er fremkommet som et residual, idet ikke-euro faktorer – i særdeleshed meget kraftige prisstigninger på grøntsager, som følge af en usædvanlig kold vinter i store dele af Europa og nogle markante skattestigninger på toba n forklare 0,34 pct. enheder. Prisstigninger som følge af pengeombytningen kan altså ikke med fuld sikkerhed fastslås, men da den samlede uforklarede prisstigning er på 0,16 pct. enheder, kan prisstigningen som følge af euroens indførelse højest være på 0,16 pct. enheder.

Det tyske Finansministerium konkluderer, at der i Tyskland ikke er forekommet væsentlige prisstigninger som følge af euroens indførelse, hvilket bekræftes af Statistisches Bundesamt Deutschland (Tysklands pendant til Danmarks Statistik). Især indenfor hotel- og restaurationsområdet har prisstigninger dog fundet sted, men uden at dette i væsentlig grad er slået ud i det samlede forbrugerprisindeks. Prisændringer vil forekomme, alene i kraft af en ove rgang fra optisk attraktive DM-priser til ditto euro-priser. Det er dog uklart, i hvilken retning sådanne afrundinger vil trække. På helt kort sigt og midlertidigt kan engangsomkostninger ved teknisk omstilling måske have påvirket prisdannelsen.

Det skal generelt præciseres, at i en markedsøkonomi – som den tyske eller den danske – bestemmes priserne af udbud og efterspørgsel. Derfor afhænger priserne helt af konkurrencesituationen og forbrugernes villighed til at søge væk fra forretninger med relativt høje priser. Faktisk anses konkurrencen i detailleddet i Tyskland for at være betydeligt hårdere end i Danmark, hvilket blandt andet ses ved, at en relativ større andel a orbrugeres indkøb lægges i discountbutikker. Derfor er der – hvis der har været en effekt – tale om små og midlertidige forhold.

Indførelsen af den fælles valuta for hele euroområdet giver større prisgennemsigtighed på tværs af landene, og den deraf følgende forstærkede konkurrence vil med en rimelig tidshorisont medføre lavere prisstigninger end ellers - til gavn for forbrugerne.

Sammenfattende kan der have været en kortsigtet merstigning i de tyske priser som følge af overgangen til euro. Størrelsesordnen er under alle omstændigheder meget begrænset, og det er statistisk usikkert om en sådan stigning har fundet sted.