Om den forventede kapacitetsreduktion i fiskeriflåden i EU

Spm. nr. S 1998 - besvaret 08/05-2002

37) Til fødevareministeren af:
Kristen Touborg (SF):
»Efter hvilke principper mener ministeren, at den forventede kapacitetsreduktion i fiskeriflåden i EU skal gennemføres, og med hvilken vægt indgår bæredygtighed i denne strukturtilpasning?«

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Det er jo næsten ligesom at vinde i lotteriet at få lov til at være den, der lukker for i dag.
Som svar på hr. Kristen Touborgs spørgsmål skal jeg sige, at formålet med at reducere kapaciteten selvfølgelig er at opnå en bedre balance mellem de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og så den kapacitet, som fiskerflåden har, sådan at vi kan sikre, at fiskeriet kan drives på et bæredygtigt grundlag.
Kapacitetsreduktionen er ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre en bæredygtig udnyttelse. Der vil normalt også være behov for, at vi foretager reguleringer i fiskeriet. Men hensynet til bæredygtig udnyttelse af ressourcerne er det vigtigste formål med de kapacitetstilpasninger, der finder sted.
Men når man skal vurdere, om der er balance mellem kapacitet og ressourcer, må man også tage hensyn til de økonomiske betingelser, der skal være til stede i fiskeriet. Desuden skal kapacitetstilpasningen efter min mening ske på en måde, der også tager sociale og økonomiske hensyn, både til den enkelte fisker og til hele fiskerierhvervet. Jeg tror ikke, at man kan sætte vægte på de forskellige hensyn. Jeg tror, det er et spørgsmål om en sammenvejning af de forskellige elementer.
Som det næppe er forbigået hr. Kristen Touborgs opmærksomhed, er forslaget jo ikke kommet endnu, men jeg forventer, at det tager udgangspunkt i grønbogen om EU's fiskeripolitik. Og de tilkendegivelser, der er givet af Kommissionen, har jo været, at reformen i vidt omfang vil dreje sig om en forbedret sammenhæng mellem de ressourcer, der er til rådighed, og så den mulighed, vi har for at udnytte dem.

Kristen Touborg (SF):
Tak til ministeren for besvarelsen.
Det er korrekt, og jeg er opmærksom på, at der ikke foreligger et forslag endnu, men jeg synes måske alligevel, at ministeren er lige rigelig bred i sin definition af, hvad bæredygtig udnyttelse er.
Jeg kunne godt tænke mig at komme lidt nærmere ind på:
Hvad er regeringens opfattelse? Hvad er regeringens hensigt? Er det f.eks. regeringens hensigt, at man vil begrænse de bundslæbende redskaber, at man vil sikre, at man derigennem får en langt bedre udnyttelse? Eller hvad er det, regeringen har tænkt at sætte ind over for?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Nu synes jeg ikke, at et spørgsmål i salen egner sig til en generel drøftelse af fiskeripolitikken. Jeg er overbevist om, at vi får rig lejlighed til efterfølgende at få en meget intens, intensiv drøftelse af de elementer, der vil komme til at ligge i Kommissionens forslag.
Men hvis jeg skal tage fat i min første besvarelse, er det for regeringen at se et spørgsmål om vægtningen mellem tilpasningen af kapaciteten og de ressourcer, der er til rådighed, for det er selvfølgelig vigtigt, at der også bliver et økonomisk sigte, en økonomisk mulighed for, at vi kan forny vores flåde.
Vi har i dag en gennemsnitlig alder på vores fiskefartøjer på godt og vel 30 år; der sker ikke meget fornyelse. Forhåbentlig kommer vi da i en situation, hvor det også igen vil være attraktivt for den yngre generation at begive sig ud i et erhverv, hvor der også vil være mulighed for at sikre en fornuftig indtjening.
Som det andet element vil jeg sige, at genopbygningen af de truede arter også vil indgå som en meget vægtig del af den nye diskussion.

Kl. 19.50

Kristen Touborg (SF):
Jeg synes, det, ministeren siger, lyder smukt, men det er meget, meget bredt. Det at sige, at vi skal have en bæredygtig udnyttelse, betyder jo ikke, at man dermed ved, hvor er det, man vil sætte ind. Så jeg vil godt konkretisere det lidt nærmere.
Jeg mener, at vi har måske tre store problemer i fiskeriet i EU-området. Vi har de hollandske bundtrawlere - først og fremmest hollandske bundtrawlere - vi har det danske industrifiskeri, og så har vi spørgsmålet om udsmidning. Det er alle tre forhold, som er stærkt belastende for et bæredygtigt fiskeri.
Det, jeg gerne ville have ministeren til at løfte sløret lidt for, var: Hvor er det egentlig, den danske regering vil sætte ind? Hvad er det, den danske regering mener, når man snakker om en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Nu er hr. Kristen Touborg jo ved at prøve at trække mig ind i en debat om fiskeripolitikken, og det agter jeg ikke at lade mig trække ind i på nuværende tidspunkt.
Hr. Kristen Touborg fik på udvalgsmødet forleden dag nogle guidelines for, hvilken vej vi bevæger os. Blandt andet nævnede jeg de flerårige fiskeriaftaler, for det er klart utilfredsstillende, at vi opererer med så kort en horisont.
Men jeg synes ikke, vi på nuværende tidspunkt skal gå ind og diskutere berettigelsen af vores industrifiskeri, om vi skal anvende bundslæbene trawl, eller hvordan vi i øvrigt skal udforme detaljerne i vores fiskeripolitik.

Ritt Bjerregaard (S):
I fortsættelse af hr. Kristen Touborgs spørgsmål vil jeg gerne spørge ministeren, hvordan ministeren vil sikre, at den bæredygtighed, som danske fiskere har prøvet at tage hensyn til ved en indskrænkning i flådestyrken, kommer til at spille igennem i forhold til andre lande i EU, som jo ikke har foretaget de samme indskrænkninger, som vi har.

Kristen Touborg (SF):
Jeg vil godt sige tak til ministeren for det sidste svar.
Men jeg synes alligevel, selv om ministeren ikke ønsker at gå ind i en mere detaljeret vurdering af fiskeripolitikken, at det for mit vedkommende er ret interessant, hvad det er for forhold, regeringen ønsker at slå på, når man snakker om bæredygtig udvikling inden for fiskeriet.
Så vidt jeg kan se, er det altafgørende, at vi sætter ind over for nogle af de, skal vi kalde det rovfiskerier, der foregår, og hvis man ikke gør det, mener jeg, at vi står i en situation, hvor det bliver meget, meget vanskeligt at styre fiskeriet og sikre, at fiskeressourcen også bevares for eftertiden.
Så jeg håber alligevel, at ministeren vil løfte lidt af sløret for, hvad det er for redskaber, man ønsker at benytte.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Først til fru Ritt Bjerregaard: Der har jo, når vi taler om fiskeripolitikken i EU generelt, været en vældig diskussion om, hvilke lande der har efterlevet de regler, der har været omkring kapacitetsnedbringelse, og der er der jo ikke nogen tvivl om, at vi fra dansk side har været, som vi plejer, jeg vil ikke sige den flinke dreng i klassen, men vi har efterlevet de påbud og de henstillinger, der har været i de forskellige fiskeriprogrammer, som vi har set over de senere år.
Hensigten med, at vi tilpasser kapaciteten til den mængde fisk, der er til rådighed, er selvfølgelig et klart ønske om, at når man er beskæftiget i fiskeriet, er der også en rimelig indtægt. Der skal være mulighed for, at man også på sigt kan investere i nye, moderne fartøjer, der tilgodeser nogle af de ønsker omkring arbejdsmiljøet, der bl.a. er hos dem, der er medarbejdere på skibene. Der er i hvert fald meget at komme efter.
Derfor mener jeg, det klart skal være sådan, at der er en sammenhæng mellem kapacitet og den mængde, man kan fiske, for at skabe et bæredygtigt - også økonomisk - erhverv. Det var det, jeg også prøvede at sige i min indledning.
Jeg ved ikke, om hr. Kristen Touborg, når han nævner rovfiskeri, tænker på industrifiskeriet, eller om det er fiskeriet af særlige sorter ned langs Afrikas kyst. Det er jeg ikke helt klar over.

Kl. 19.55

Men for regeringen er det vigtigt at sikre, at vi får genopbygget de truede arter, det er bl.a. torsk, som har været fisket i bund. Der har vi i øjeblikket sat nogle forskellige initiativer i gang som et klart ønske om, at vi skal have genopbygget de ressourcer, der har været truet.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Bortfaldne spørgsmål

Formanden:
Spørgsmål nr. S 1688, der er stillet til miljøministeren af fru Anne Grete Holmsgaard, er taget tilbage af spørgeren. Spørgsmålet, der hermed er bortfaldet, lød således:

Spm. nr. S 1688 - besvaret 08/05-2002

Til miljøministeren (12/4 2002) af:
Anne Grete Holmsgaard (SF):
»Hvorfor har ministeren undladt at underskrive bekendtgørelsen om udfasning af anvendelse af industrielle drivhusgasser, hvilke hensyn har ministeren ønsket at tilgodese, og hvilke kontakter har ministeren haft med erhvervets organisationer og andre i denne forbindelse?«

Formanden:
Spørgsmål nr. S 1738, der er stillet til miljøministeren af fru Pernille Blach Hansen, er taget tilbage af spørgeren. Spørgsmålet, der hermed er bortfaldet, lød således:

Spm. nr. S 1738 - besvaret 08/05-2002

Til miljøministeren (12/4 2002) af:
Pernille Blach Hansen (S):
»Vil ministeren garantere, at ændringen af planloven ikke fører til flere nye butikscentre, som frygtet af blandt andet Forbrugerrådet, Dansk Familielandbrug, Danmarks Naturfredningsforening og De Samvirkende Købmænd?«

Formanden:
Spørgsmål nr. S 1797, der er stillet til undervisningsministern af fru Louise Frevert, er taget tilbage af spørgeren. Spørgsmålet, der hermed er bortfaldet, lød således:

Spm. nr. S 1797 - besvaret 08/05-2002

Til undervisningsministeren (17/4 2002) af:
Louise Frevert (DF):
»Vil ministeren redegøre for de besparelser fra 5,6 pct. (år 2002) til 14,4 pct. (år 2005), der er anført i skrivelsen til undervisningsministeren, Folketingets Finansudvalg, Uddannelsesudvalget og Sundhedsudvalget fra Rektorforsamlingerne for ergoterapeutuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen i Danmark?«

Skriftlig begrundelse

Dansk Folkeparti er aldeles ubekendt med de i skrivelsen anførte besparelser.

Formanden:
Spørgsmål nr. S 1879, der er stillet til trafikministeren af hr. Keld Albrechtsen, er taget tilbage af spørgeren. Spørgsmålet, der hermed er bortfaldet, lød således:

Spm. nr. S 1879 - besvaret 08/05-2002

Til trafikministeren (23/4 2002) af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil ministeren indskærpe overfor Arriva, at kontraktens krav om siddepladser til alle passagerer ved 95 pct. af selskabets afgange skal fortolkes som præciseret af trafikministeren under debatten om spørgsmål nr. S 1580 onsdag den 10. april 2002, hermed citeret »Arriva har nogle helt klare krav, helt klare krav, 95 pct. af kunderne skal der være plads til at sidde ned også i myldretiden«?«