Om, hvorfor regeringen har opgivet kravet til EU om screening af alle kemikalier senest i 2005.

Spm. nr. S 1996 - besvaret 08/05-2002

26) Til miljøministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Hvorfor har regeringen i forslag til national strategi for bæredygtig udvikling opgivet kravet til EU om screening af alle kemikalier senest 2005, og skal meldingen fra formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg forstås som et forsøg på at retfærdiggøre eller tilsløre dette miljøpolitiske tilbagetog?«

Skriftlig begrundelse

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i Morgenavisen Jyllands-Posten den 1. maj 2002 lagt op til, at forbrugerne selv må beskytte sig mod giftige stoffer ved at undlade at købe dem. På den måde har han skubbet ansvaret fra sig.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu har vi så fået en melding om, at vi faktisk er enige om, at tempoet skal sættes op, hvis det overhovedet er muligt, med at få bedømt de stoffer. Og så er det bare meget mærkeligt, at når man læser forslaget til national strategi for bæredygtig udvikling, kan man ikke længere finde kravet om, at EU skal vurdere alle kemikalierne senest 2005.
Derfor vil jeg godt spørge: Det er vel en lapsus, at den er røget ud, og den kan vel komme ind igen?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil starte med at oplyse, at regeringen ikke har opgivet at få en registrering af alle kemikalier. I vores forslag til strategi for bæredygtig udvikling står der bl.a., at en topprioritet i forhold til EU's kemikaliestrategi er, at alle kemikalier skal registreres så hurtigt som muligt.
Den eneste ændring i forhold til den tidligere regerings strategi er, at der ikke længere står, at det skal være sket
i 2005. Det er det, der er forskellen, og det er også det, hr. Keld Albrechtsen siger. Hvorfor? Ja, at det ikke står der længere, skyldes simpelt hen, at regeringen ikke ønsker at melde et årstal ud, som vi på nuværende tidspunkt ikke ved om vi overhovedet kan holde. Det kan man sige for eller imod, men sådan er det altså. Der er jo ikke tale om et rent dansk anliggende. Vi skal have mange andre europæiske lande med, hvis det skal gennemføres.
I mit svar til et af spørgerens kemikaliespørgsmål, S 1968, som vi lige har været igennem, har jeg opridset de tidsplaner for registrering og vurdering af kemikalier, som Kommissionen har foreslået, samt Rådets efterfølgende konklusioner, herunder Rådets generelle støtte til tidsplanerne samt opfordring til Kommissionen om at undersøge, om der skal ske en registrering af alle kemikalier. Som bekendt har Kommissionen endnu ikke fremlagt det nye regelsæt. Når det er kommet, skal der ske intensive forhandlinger i både Rådet og Parlamentet. Det var også den drøftelse, vi havde før, hvor Danmark kan komme til at spille en afgørende rolle. Her kan jeg love spørgeren, at vi fra dansk side stadig væk arbejder hårdt på, at alle kemikalier bliver registreret så hurtigt som muligt. Men hvornår det i givet fald kan være gennemført, kan jeg af gode grunde ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Der er således ikke på nogen måde tale om et miljøpolitisk tilbagetog, eller hvad man vil kalde det, men alene det forhold, at regeringen kun vil melde det ud, som vi ved vi kan holde. Så det er klart, at når vi er klar med reglerne osv., vil vi melde det ud, men vi vil ikke have et årstal stående, som vi i grunden bare bagefter skal komme til at skulle give en forklaring på, hvorfor kan vi ikke overholde, når vi i dag rent faktisk ved, at det tal har vi ingen belæg for at nævne.

Keld Albrechtsen (EL):
Vi er enige om, at det skal være så hurtigt som muligt. Det er ikke det, der er problemet, men det, der er problemet med at slette årstallet 2005, er jo, at det kunne give Kommissionen det indtryk, at Danmark så lidt slappere på spørgsmålet, at skredet i tidsfristerne ikke bekymrede.
Derfor synes jeg, at det vil være et klogere signal at sige: Vi vil fastholde 2005 som den målsætning, vi arbejder for skal lykkes. Ved at sende det signal, at man har taget det årstal ud, er ministeren så ikke bekymret for, at det af Kommissionen kan opfattes, som om man slækker på den danske linje?
Jeg må indrømme, at sådan opfatter jeg det da. Man kunne altså godt frygte, at de, der måske er fodslæbende i den her sag, kunne få det samme indtryk. Derfor vil jeg spørge ministeren: Kunne man så ikke tilkendegive, at vi stadig væk
i Danmark ønsker, det skal kunne ske til 2005? Så er jeg enig med ministeren i, at han alene ikke kan garantere, hvad der sker i EU. Det har jeg heller ikke forlangt - kun, at ministeren fastholder målsætningen.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg forstår godt synspunktet. Det, jeg bare har sagt, er, at man måske kan diskutere, hvor meget Kommissionen nærlæser vores bæredygtighedsstrategi. Jeg håber det, men jeg tror faktisk, at det har endnu mere effekt, at miljøministeren igen og igen og i alle de fora, hvor han kommer, bliver ved med at sige, at den her proces omkring kemikalier skal speedes op.
Og jeg må sige, at det var en rar oplevelse på Nordsøkonferencen, hvor jeg også rejste spørgsmålet, og hvor miljøministrene var med, at vi besluttede at udtale samlet, at vi igen ville lægge pres på Kommissionen.
Jeg tror, det er på den måde, man skal blive ved med at gøre det. Men jeg er meget enig med spørgeren i, at det er vigtigt, at vi fastholder.

Kl. 18.10

Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren oplyste, at han på et senere tidspunkt ville vende tilbage med et måltal, når han havde noget, som han kunne mene var rimelig realistisk at opnå. Derfor vil jeg godt have bekræftet, at når tallet 2005 er slettet, er det ikke, fordi ministeren har opgivet ideen om, at der skal være et måltal, som man kan holde arbejdet op imod. Det ville jo være uheldigt, hvis man slet ikke havde noget måltal, for det ville skabe det indtryk, at det hele flyder - et indtryk, man kan få bekræftet, hvis man undersøger, hvad der rent faktisk foregår i Kommissionen.
Jeg forstår svaret sådan, at ministeren vender tilbage og skriver et årstal i sin endelige udgave af den nationale strategi for bæredygtighed.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Det, som hr. Keld Albrechtsen skal forstå helt tydeligt - det har vi diskuteret meget her i dag - er det, som jeg sagde til sidst:
Der er således ikke på nogen måde tale om et miljøpolitisk tilbagetog, men alene det forhold, at regeringen kun vil melde det ud, som vi ved vi kan holde.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg har jo ikke bedt om, at ministeren skulle garantere, at EU overholder den tidsplan, som Danmark ønsker, for det ved jeg da godt at ministeren ikke kan garantere. Det kan jo være, et flertal af lande og Kommissionen ikke ønsker at opfylde det ønske, som Danmark har. Men det er jo en anden sag.
Jeg går ud fra, vi kan være enige om, at Danmark har lov til at have et ønske om et bestemt årstal og arbejde for, at det følger man i EU. Jeg prøver bare på at få ministeren tilbage på sporet, sådan at der fra dansk side stadig væk er en målsætning, et ønske til EU om, at det skal opfyldes.
Bliver det ikke opfyldt, skal jeg gerne love ministeren, hvis ministeren i øvrigt har gjort, hvad han kunne, for at det skulle blive opfyldt, at jeg da ikke skal stå og sige, at det var ministerens skyld, naturligvis ikke. På den baggrund håber jeg så, at ministeren kan genoprette årstallet i sin målsætning.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg har hørt hr. Keld Albrechtsens ønske og vil bare sige til ham, at det afhænger altså af, at der findes et årstal, der kan sættes på.

Hermed sluttede spørgsmålet.