Om, hvilke af EU's ordninger Danmark vil være med i trods det retlige forbehold.

Spm. nr. S 1987 - besvaret 08/05-2002

3) Til statsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
»Kan statsministeren oplyse indholdet af regeringens ønsker til, hvilke af EU's ordninger Danmark vil være med i trods det retlige forbehold?«

Skriftlig begrundelse

»Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har tilsyneladende selv bedt om, at Danmark bliver udelukket fra dele af det retlige samarbejde i EU«, skriver dagbladet Politiken (1. maj 2002). Baggrunden er, at Kommissionens formand Romano Prodi ifølge samme avis ved et pressemøde erklærede, at »Vi har imødekommet de danske ønsker ... jeg tror, den danske regering er særdeles tilfreds med afgørelsen«. Samme dag udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Danmark på grund af sit retsforbehold ikke ville kunne få lov at deltage på alle områder. »Det er beklageligt, men det er den uundgåelige pris, vi betaler for at have forbeholdet«, sagde statsministeren. Da Kommissionen tilkendegiver at have imødekommet alle danske ønsker, og da statsministeren beklager, at de ikke kunne imødekommes, er det af vigtighed at få klarlagt diskrepansen.
Spørgeren henleder også opmærksomheden på, at den tidligere justitsminister Frank Jensen tidligere har erklæret, at danske borgere ikke ville kunne komme til at mærke det retlige forbehold, fordi Danmark ville indgå særaftaler med EU om regler for anerkendelse af retsafgørelser i blandt andet skilsmissesager og konkurssager.

Peter Skaarup (DF):
Den tidligere justitsminister, hr. Frank Jensen, har erklæret, at danske borgere ikke vil komme til at mærke det retlige forbehold, fordi Danmark vil kunne indgå særaftaler med EU om regler for anerkendelse af retsafgørelser af forskellig art, bl.a. i skilsmissesager, konkurssager og lign. Nu kan vi så konstatere - ifølge dagspressen i hvert fald - , at det ser ud, som om der er nogle områder, hvor Danmark ikke kan lave såkaldte parallelaftaler med EU.
Senest har vi set, at Kommissionens formand, Romano Prodi, ifølge Politiken den 1. maj har sagt, at man har imødekommet de danske ønsker om parallelaftaler, og her synes jeg, det er lidt uvist, hvad regeringens ønsker egentlig har været. Har regeringen meddelt, at man ønsker parallelaftaler, når det gælder konkurssager og skilsmissesager?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Som hr. Peter Skaarup ved, har der været en drøftelse af dette spørgsmål i Europaudvalget.
Danmark har anmodet om at blive tilknyttet seks konkrete retsakter på det, der hedder mellemstatsligt grundlag, altså at få seks parallelaftaler. Det var den tidligere regerings ønske, og jeg kan sige til hr. Peter Skaarup: Det er også den nuværende regerings ønske. Regeringen har fastholdt den tidligere regerings ønske om indgåelse af parallelaftaler på de seks områder. Det har justitsministeren og integrationsministeren tilkendegivet over for kommissæren for retlige og indre anliggender, og jeg har i øvrigt selv sagt det direkte til kommissionsformanden ved et møde. Kommissionen har så den 30. april besluttet at imødekomme Danmarks ønsker på fire ud af seks områder.

Kl. 13.15

Jeg vil gerne understrege, at fra dansk side var og er vi fortsat af den opfattelse, at både Danmark og Fællesskabet ville have gavn af også at indgå aftaler på de to resterende områder. Det har vi klart oplyst Kommissionen om ved adskillige lejligheder, og mig bekendt har hverken nuværende eller tidligere ministre på noget tidspunkt givet udtryk for andet.
Det er altså stadig regeringens ønske at kunne få seks parallelaftaler og ikke kun fire. Men som hr. Peter Skaarup ved, er det jo sådan, at hvis vi kun kan få fire og ikke seks, er det den pris, vi betaler for at have et forbehold.

Peter Skaarup (DF):
Der er jo politikere fra regeringspartierne, der har sagt, at det skal kunne mærkes, at vi har nogle forbehold, og man kunne godt få den tanke, når man hører det, statsministeren siger her, at man fra regeringens side ønsker, at vi på en række områder - nogle betydelige og nogle ubetydelige - har et forbehold, som forhindrer os i en række ting. Kan statsministeren ikke godt genkende, at det godt kan siges, at man gidseltager danskerne lidt ved at lade forbeholdene give problemer, hvis der ser ud til at være parallelaftaler, vi ikke kan indgå?
Jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig at spørge statsministeren, om det er rimeligt, at Kommissionen ligesom gør sig til dommer over, om vi kan få parallelaftaler eller ej. Burde det i virkeligheden ikke være sådan, at det er Ministerrådet, altså de folkevalgte regeringers repræsentanter, der tager stilling til, om vi kan få forbehold og parallelaftaler, eller om vi ikke kan?
I dag er det ikke regeringerne, der tager stilling til, om Danmark kan få forbehold. Men man kunne jo ikke have lavet nogen Maastrichttraktat i den nuværende udformning med dansk tilslutning uden de forbehold, som danskerne ønskede sig, så det burde vel være sådan, at det er regeringerne og ikke Kommissionen, der skal vurdere de ting.

Henrik Dam Kristensen (S):
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om han ikke principielt er enig i, at EU-samarbejdet ikke er et tagselvbord, at Danmark har valgt at have forbehold på fire konkrete områder, og at det derfor politisk set egentlig er meget forståeligt, at vi ikke pr. automatik kan regne med at få parallelaftaler præcis dér, hvor det gavner Danmark. Er det egentlig ikke en politisk fornuftig linje, som Kommissionen lægger?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Først vil jeg sige til hr. Peter Skaarup, at jeg kan fuldstændig afvise påstanden om, at regeringen kun skulle have ønsket at få fire aftaler, fordi det skal kunne mærkes, at vi har et forbehold.
Jeg vil gerne gentage: Vi har ligesom den tidligere regering bedt om og ønsket at få seks aftaler og ikke kun fire. Vi mener stadig, det vil være en fordel for både EU og Danmark, at vi har en parallelaftale på alle seks områder.
Så spørger hr. Peter Skaarup, om det egentlig ikke er mærkeligt, at det er Kommissionen, man skal drøfte de spørgsmål med. Jamen det følger jo af reglerne i traktaten, at det er Kommissionen, der skal fremsætte forslag. Derfor er det sådan, og derfor er det naturligt, at det er Kommissionen, vi taler med, og det er også Kommissionen, vi har talt med. Som sagt har to ministre talt med den ansvarlige kommissær, og jeg har talt med Kommissionens formand for at få seks aftaler.
Det er jo fuldstændig rigtigt, som hr. Henrik Dam Kristensen siger, at det nytter ikke noget at opfordre os til at slå i bordet, som hr. Peter Skaarup gerne vil have. Den, der står med hatten i hånden, har ikke nemt ved at slå i bordet, og en af årsagerne til, at vi står med hatten i hånden, er, at bl.a. hr. Peter Skaarup vil have disse forbehold. Når Danmark har forbehold, kan vi altså ikke bare regne med, for at bruge hr. Henrik Dam Kristensens ord, at det er et tagselvbord, hvor vi bare kan komme, når vi har lyst, og man kan da ikke fortænke Kommissionen i, at den siger: Jamen det er jo Danmark selv, der har valgt denne situation.
Men Danmark kan jo løse situationen ved at ophæve sit forbehold. Så kan vi jo komme med i det hele, og hvis det er dét, hr. Peter Skaarup gerne vil - at vi skal med i det hele
- kan jeg give hr. Peter Skaarup det råd at gå ud og argumentere over for den danske befolkning for, at vi ved en folkeafstemning får ophævet forbeholdet. Så er hr. Peter Skaarups problemer jo løst.

Peter Skaarup (DF):
Jeg vil godt spørge statsministeren, om statsministeren ikke kan bekræfte, at der ikke var blevet nogen Maastrichttraktat, hvis ikke danskerne havde sagt ja i 1993 til Edinburgh-Afgørelsen, og at der derfor heller ikke var blevet en situation, hvor man overhovedet kunne køre videre med EU-samarbejdet på den måde, hvis danskerne ikke havde fået de fire forbehold.
Den tidligere regering sagde meget klart, at den ikke mente, det ville give anledning til nogen problemer, for i det omfang, EU måtte vedtage ting, som vi kunne være interesserede i at følge - vi kan jo selv vælge, om vi vil, men hvis vi følger dem - kunne vi få lov til at lave såkaldte parallelaftaler. Kan statsministeren ikke bekræfte, at det har været i hvert fald den tidligere regerings opfattelse?

Kl. 13.20

Så vil jeg godt spørge: Det står meget klart i Politikens artikel den 1. maj 2002, at Romano Prodi ligesom siger, at egentlig har Danmark selv ønsket sig denne situation, og at man har imødekommet de danske ønsker. Kan statsministeren ikke godt forstå, at der vil være nogle blandt vælgerne, der vil sige, at det er uheldigt, at man har imødekommet de danske ønsker, men at vi åbenbart alligevel ikke kan få de parallelaftaler?

Henrik Dam Kristensen (S):
Får denne og også andre konkrete sager, som har relation til vore forbehold og dermed forhindrer Danmark i at deltage i noget, som vi ellers gerne ville være med til, statsministeren til at overveje situationen med hensyn til forbeholdene?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Først må jeg sige til hr. Peter Skaarup, at selvfølgelig har hr. Peter Skaarup ret i, at forbeholdene gik ind som en forudsætning for den vedtagelse, der skete i 1993. Det er også derfor, jeg hele tiden siger, at vi var, og vi er imod forbeholdene, men vi respekterer dem naturligvis. Vi vil stå vagt om, at forbeholdene bliver respekteret til punkt og prikke. Der skal ikke fifles med forbeholdene, selv om vi er imod dem, og skal de væk, skal de ske ad fordøren gennem en folkeafstemning. Derom må vi kunne blive enige.
Men når det så er sagt, kan hr. Peter Skaarup da heller ikke kritisere, at vi ikke altid kan få vores vilje fuldt ud
i EU. Vi er altså afhængige af, at EU vil give os specielle aftaler, og det er som følge af, at vi er sat udenfor på nogle områder. Hr. Peter Skaarup har ønsket, at vi skulle være udenfor, og så synes jeg også, det må være svært for hr. Peter Skaarup at kritisere, at vi ikke altid kan få det, som vi vil have det. Jeg må altså afvise dem fremstilling, der var i dagbladet Politiken, og som hr. Peter Skaarup henviser til. Jeg har sagt direkte over for Kommissionens formand, Romano Prodi, at vi ønsker parallelaftaler på alle seks områder, og jeg tror, det ligger sådan, at Prodi, som oprindelig faktisk var meget skeptisk over for overhovedet at give parallelaftaler til Danmark, mener, at når man kommer Danmark
i møde to tredjedele af vejen, må Danmark vel være tilfreds. Det er sådan, jeg må tolke det. Jeg vil gerne gentage: Vi har bedt om seks parallelaftaler, men vi har desværre kun fået fire, og det skyldes altså forbeholdet. Så spørger hr. Henrik Dam Kristensen: Når det nu på område efter område viser sig, at forbeholdet skader danske interesser, burde det så ikke give anledning til overvejelser? Jo, det giver konstant anledning til overvejelser. Men jeg vil bare sige til hr. Henrik Dam Kristensen, at når vi har forbeholdene, må vi respektere dem. Efter min opfattelse skal man tænke sig meget om, før man kalder ind til nye folkeafstemninger, og efter min mening skal der også gå en rum tid, før vi genoptager spørgsmålet om en ny folkeafstemning.

Peter Skaarup (DF):
Det sidste kan vi støtte statsministeren i er meget klogt. Når man udskriver folkeafstemninger, skal det være, fordi der er meget tungtvejende grunde til, at man ønsker at ændre et forbehold, og det må vi nok sige at der fortsat er.
Alene på udlændingeområdet er vi i den situation, at man kunne forestille sig, at EU måske vedtog mere liberale regler, f.eks. når det gælder familiesammenføringer. Her ville det jo betyde, at hvis Danmark ikke kan vælge, om vi vil følge EU på det punkt, står vi i en meget dårlig situation med det ønske, vi har om en stram udlændingepolitik, også med hensyn til familiesammenføringsreglerne.
Men jeg har svært ved at forstå artiklen i Politiken. Jeg håber, det er rigtigt, som statsministeren siger, at vi meget klart fra dansk side har meddelt, at vi ønsker os parallelaftaler på de her områder, men jeg vil godt bede statsministeren forholde sig til, om det ikke er rigtigt, at når Danmark var afgørende for, at vi fik Maastrichttraktaten, uanset om man kan lide det eller ej, og regeringerne spillede en stor rolle i den situation, ville det også være rigtigt, at dan danske regering over for de øvrige regeringer markerede, at Danmark som opfølgning på forbeholdene gerne vil have parallelaftaler på alle seks områder - altså at Danmark på det næste møde i EU-kredsen tog sagen op og meddelte, at vi gerne vil have parallelaftaler i overensstemmelse med vores forbehold på alle seks områder. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at Kommissionen, som ikke er folkevalgt, træffer de afgørelser på vegne af Danmark.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Naturligvis vil Danmark fortsat presse på for at få parallelaftaler på områder, hvor vi synes det kunne være en fordel. Men EU's synspunkt, altså Kommissionens synspunkt, er
- og jeg forstår det godt - at det kan man gøre på områder, hvor det også tjener EU's interesser. Sådan er det.

Kl. 13.25

Det, at vi nu i første omgang har fået fire ud af de seks, vi ønskede, betyder ikke, at vi opgiver de to sidste. Vi vil selvfølgelig fortsætte presset, men jeg må altså sige til hr. Peter Skaarup, at det er vanskeligere at presse på, når man ikke har fulde rettigheder, og vi har ikke fulde rettigheder, fordi vi har et forbehold. Vi har selv sat os uden for samarbejdet, og så kan vi fra sag til sag vurdere, om vi ønsker en parallelaftale. Det er også dét, vi gør, og på de to områder, hvor vi nu i første omgang ikke har fået det, vil vi selvfølgelig fortsat presse på for at få det.

Peter Skaarup (DF):
Nu siger statsministeren, at det er vanskeligere at presse på, men det kan jo ikke komme bag på regeringen, at der er de forbehold, og man har jo hele tiden haft en idé om, hvordan man skal håndtere den situation. Uanset hvad regeringens synspunkter end måtte være, må man håndtere den situation ud fra den holdning, at det skal være til gavn for borgerne her
i landet, og når man er klar over, at forbeholdene er der, kan jeg ikke forstå, hvorfor det skulle være vanskeligere at argumentere for, at vi kan lave de parallelaftaler. Jeg vil godt spørge, hvordan statsministeren vurderer mulighederne for at få de sidste to parallelaftaler igennem, og hvordan regeringen vil tage den sag op. Vil man f.eks. tage den op over for regeringskollegerne i de andre lande? Er der inden for EU-systemet mulighed for at tale med de øvrige lande og få dem til at forstå, at en af forudsætningerne for Maastrichttraktaten var, at der var de forbehold. Så vil jeg også spørge: Hvilke handlinger vurderer regeringen, der skal til for at påvirke Kommissionen i fremtiden, og hvad vil man rent faktisk gøre?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan ikke give nogen vurdering af sandsynligheden for, at vi kan få vore ønsker opfyldt, men vi vil presse på.
Men jeg vil godt opholde mig lidt ved hr. Peter Skaarups syn på forholdet mellem Danmark og EU. Det hele var jo så enkelt, hvis vi ikke havde et forbehold, for så var vi fuldt og helt med, og så havde vi både rettigheder og pligter fuldt ud. Men nu har hr. Peter Skaarup og andre altså arbejdet for, at vi skulle være udenfor, og det er vi så nu, og det respekterer vi, selv om vi er imod det, og selv om vi synes, det skader danske interesser.
Det er altså hr. Peter Skaarup, der ønsker, at vi skal stå udenfor, og det, hr. Peter Skaarup vil, er, at Danmark skal komme og sige: Her vil vi have en aftale, her og her og her vil vi have en aftale. Men hr. Peter Skaarup vil også gerne have, at Danmark kan forbeholde sig ret til at sige:
Her vil vi ikke have en aftale, og her vil vi ikke have en aftale. Det sagde hr. Peter Skaarup lige for lidt siden, og så kan hr. Peter Skaarup jo heller ikke bebrejde Kommissionen, at den også en gang imellem siger: Her vil vi godt have en aftale med Danmark, men her vil vi ikke. Der må vel gælde lige ret.
Hvis vi var med i Fællesskabet fuldt og helt, var vi omfattet fuldt ud, og så var det hele så nemt. Men da hr. Peter Skaarup har ønsket, at vi skal stå udenfor, og hr. Peter Skaarup vil forbeholde sig ret til, at han ikke vil være med i alle aftaler, må hr. Peter Skaarup jo også indrømme Kommissionen retten til at sige, at den ønsker heller ikke at være med i alle aftaler. Noget for noget.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Formanden:
Jeg skal oplyse, at spørgsmål nr. 10, som er stillet af hr. Anders Samuelsen, ligeledes er udgået af spørgetiden i dag efter ønske fra spørgeren.