Om, at en EU-sag om hidtil uvurderede giftige stoffer færdigbehandles inden 1. januar 2003.

Spm. nr. S 1968 - besvaret 08/05-2002

25) Til miljøministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil ministeren i EU kræve, at sagerne om de hidtil uvurderede giftige stoffer færdigbehandles inden 1. januar 2003, og at Danmark fra samme dato forbyder de stoffer, som EU på dette tidspunkt ikke har nået at tage stilling til?«

Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren var også under det foregående spørgsmål lidt inde på spørgsmålet om EU-reglerne, og ministeren har jo givet det signal i dag, at disse giftstoffer skal vurderes og tages stilling til, så man kan være sikker på, at de, der er giftige, bliver forbudt.
Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om han vil arbejde for en skærpet målsætning, en skæringsdato, således at man kan komme i gang med det. Det ligger jo og flyder nede
i Kommissionen. Man passer ikke sit arbejde, og derfor hober der sig giftige stoffer op, som ikke bliver vurderet, som stadig væk udgør en risiko for forbrugerne. Det ligger også i spørgsmålet, at på et eller andet tidspunkt må vi jo selv tage fat her i Danmark, hvis der ikke kan ske noget i Kommissionen, og det håber jeg, at ministeren er indstillet på.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Nu er det ikke sådan, at hr. Keld Albrechtsen og jeg ikke har diskuteret det her før, det har vi gjort ved flere lejligheder både i salen og på andre møder. Jeg gør det gerne igen, jeg synes, det er et vigtigt område, og det fortjener al vores opmærksomhed.
Se, et af formålene med den nye EU-kemikaliepolitik er at få undersøgt og vurderet de mange uvurderede kemiske stoffer. Vi skal simpelt hen vide noget mere om kemikaliernes mulige miljø- og sundhedseffekter. I Europa-Kommissionens hvidbog om en ny kemikaliepolitik helt tilbage fra februar 2001, det er over 1 år siden, foreslås det, at de kemiske stoffer undersøges og vurderes efter en nærmere fastsat tidsfrist afhængig af de markedsførte mængder, og således at kemiske stoffer, der markedsføres i mængder over 100 tons pr. år, er undersøgt og vurderet senest år 2012, samtidig med at der også i år 2012 er foretaget en registrering af de kemiske stoffer, der markedsføres i mængder over 1 ton pr. år.
På rådsmødet, det var selvfølgelig miljørådsmødet i juni 2001, blev der i de vedtagne konklusioner givet en generel støtte til denne tidsplan, idet det dog samtidig blev præciseret, at der var behov for yderligere prioriteringer, med hensyn til hvilke stoffer der skal vurderes samt behov for yderligere tidsfrister for vurderinger og beslutninger om risikostyringsforanstaltninger.
Samtidig anføres det, at det nye system skal sikre, at et kemisk stof ikke kan markedsføres, hvis industrien ikke inden for de fastlagte tidsfrister leverer de krævede oplysninger. Derudover bliver Kommissionen opfordret til at undersøge, om der skal indføres et enkelt register, der skal omfatte alle kemiske stoffer, det vil sige også dem, der produceres i mængder under 1 ton pr. år.

Kl. 17.55

I Rådets konklusioner slås det desuden fast, at den nye kemikaliepolitik bør tage sigte på at opnå, at kemikalier inden for en generation, det vil sige i dette tilfælde frem til 2020, kun produceres og anvendes på måder, der ikke fører til en væsentlig negativ indflydelse på menneskers sundhed og miljø. Da Kommissionen endnu ikke har fremlagt det nye regelsæt på kemikalieområdet - det sker forhåbentlig først på efteråret - kender vi ikke det endelige forslag fra Kommissionen, men jeg kan oplyse, at jeg fuldt ud støtter indholdet af de rådskonklusioner, der blev vedtaget i juni sidste år.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil godt spørge ministeren på baggrund af de oplysninger, der er kommet, bl.a. i Jyllands-Posten den 1. maj fra Miljødirektoratet i EU, som tyder på, at arbejdet ikke fungerer, og man hele tiden vil komme og bede om nye tidsfrister længere ude i fremtiden, således at der reelt ikke sker noget, om ministeren finder, at det er acceptabelt, eller om ministeren vil være med til at gå ind og arbejde for nogle fremrykkede tidsfrister.
Jeg mener, at nogle af stofferne allerede bør være færdigbedømt 1. januar, fordi man udmærket godt ved, de er giftige, og så kunne man fremrykke tidsfristerne. Jeg vil gerne spørge ministeren, om han ikke mener, at det er helt urimeligt, at man skal gå og vente til 2012. Det håber jeg virkelig ikke, ministeren mener, kan være rigtigt.

Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
For øjeblikket er det sådan, at den nye testmetode, som kemikalierne forhåbentlig skal igennem, ikke omfatter en test for stoffernes hormonlignende virkning, og jeg vil gerne vide, om miljøministeren i forbindelse med formandskabet til efteråret vil være med til at sikre, at vict(?)metoden kommer til at omfatte hormonlignende stoffer.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil gerne sige til det overordnede spørgsmål, som jo i grunden er det, fru Elsebeth Gerner Nielsen slutter med her, at jeg synes, vi skal gøre den indsats, vi kan, med hensyn til de hormonforstyrrende stoffer. I forbindelse med et spørgsmål tidligere i dag sagde jeg jo, at vi lægger en plan frem 1. oktober.
Men generelt vil jeg godt sige, at vi er nødt til - og jeg vil også gerne diskutere det med Miljø- og Planlægningsudvalget - at finde ud af, hvordan strategien er med hensyn til, hvornår Kommissionen også kommer med sin kemikaliepolitik. Hvis man i dag skulle give en vurdering af selve politikken, så kan det godt være, at den er, hvad hedder sådan noget, lidt tungtgående, og jeg tror, der er et stort behov for, at vi ved enhver lejlighed bruger megen energi på at gå ind og sige, at nu må det altså gå hurtigere med kemikaliepolitikken.
Jeg kan lige så godt sige, at jeg kan have stor sympati for spørgerens forslag om, at alle de uvurderede stoffer skal være færdigbehandlet inden 1. januar 2003, i hvert fald nogle af dem, tror jeg også, der blev sagt. Men når jeg spørger, får jeg det svar, at det er langt fra realistisk. Det er faktisk et kæmpe arbejde, der skal sættes i gang, og det skal gøres ordentligt og tager desværre noget længere tid.
Men jeg tror også, det er rigtigt, når jeg her gengiver, at jeg også i et samråd tilkendegav, at jeg synes, det skulle gå betydelig hurtigere. Jeg benytter enhver lejlighed til det, og jeg havde også muligheden for at drøfte det med Caroline Jackson, som er formand for Europa-Parlamentets Miljøudvalg, og jeg kunne også forstå, at det optager Europa-Parlamentet meget.
Det, jeg vil gøre, det har jeg også aftalt med hende, er at tage kontakt til Europa-Parlamentet for at finde ud af, hvad for nogle synspunkter, de har, og så selvfølgelig også sørge for, om vi kan frembringe det. Men jeg vil gerne sige det nu, for ellers kan jeg komme til at diskutere det senere
i efteråret. Jeg spørger jo også ind til, hvor tæt vi er på, at kemikaliepolitikken kan komme på programmet under det danske formandskab. Jeg håber det, men vi er nødt til at afvente det.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes, det er en overordentlig god idé, hvis ministeren vil prøve på at få det sat højt på dagsordenen under det danske formandskab, for der er jo brug for at få sat foden på speederen.
Det fornemmer jeg også, at ministeren i virkeligheden er enig i, men jeg vil igen spørge ministeren: Kunne det ikke være en idé, at man fra dansk side - måske kunne også Sverige og andre lande være interesseret i den fremgangsmåde - fastsatte nogle nationale frister, således at vi sagde, at der er altså grupper af stoffer, som vi vurderer til at være så skadelige og giftige, at vi ikke vil sidde og vente til 2012, eller hvornår EU-Kommissionen kunne få snøvlet sig færdig.

Så der vil vi her i Danmark selv sætte en frist, og hvis ikke EU er færdig, må der laves et midlertidigt forbud.

Kl. 18.00

Kunne det ikke også være med til at sætte tempoet lidt op nede i Kommissionen, at der lå det pres fra Danmark og eventuelt andre lande?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil klart sige, jeg overhovedet ikke vil afvise nogen muligheder her, og de situationer, som kan opstå, hvor et land har mulighed for at bruge nogle værktøjer, vil jeg ikke afskrive. Men hr. Keld Albrechtsen må affinde sig med det, som vi er nået til i dag. Om vi vil det, eller vi ikke vil det, vil jeg altså lade vurdere bagefter, sådan at jeg kan se på, hvilke muligheder der ligger i det.
Jeg forstår godt, hvad hr. Keld Albrechtsen siger, og jeg er også godt klar over, hvad hr. Keld Albrechtsen gerne vil have et løfte om i dag. Jeg siger bare til hr. Keld Albrechtsen, at det løfte får han ikke i dag, men jeg har hørt, hvad hr. Keld Albrechtsen siger, og jeg synes, man skal blive ved med at presse for at give det her fremdrift.

Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
Det er ikke så lang tid siden - et par år tror jeg - at EU kom med sin hvidbog om kemikalier. Deri siger man, der er brug for tre ting. Der er brug for yderligere forskning, der er brug for en kategorisering af de her forskellige kemikalier, og så er der brug for politisk handling.
Når det drejer sig om de første par områder, er man i EU sådan set godt i gang, synes jeg. Det vil sige, så vidt jeg kan vurdere, at Kommissionen sådan set er færdig med sit arbejde. Det, der er brug for nu, er decideret politisk handling, og derfor vil jeg gerne appellere til, at miljøministeren virkelig tager teten her i forbindelse med formandskabet.
Mere konkret vil jeg spørge om, om ministeren kunne støtte, at Danmark i forbindelse med formandskabet går ind og får de andre landes tilslutning til, at vi forbyder de 56 stoffer, tror jeg, det er, der produceres i over 1.000 t, og som vi med sikkerhed ved har en hormonlignende effekt, indtil vi med sikkerhed ved, at de kan bruges på en sådan måde, at de ikke er til skade for hverken miljøet eller sundheden.

Keld Albrechtsen (EL):
Mit spørgsmål går faktisk i samme retning. Det, jeg vil spørge ministeren om, er: Kunne man ikke fra dansk side møde frem med en prioriteringsliste og sige, at når det nu kniber så meget med tempoet, har vi altså en række stoffer, som vi udmærket ved ikke går, og som vi vil af med, og opstille nogle helt præcise tidsfrister for de stoffer og så sige, at hvis de tidsfrister ikke opfyldes, må vi i Danmark have lov til at lave et midlertidigt forbud, indtil der kan blive lavet en endelig stillingtagen?
Nu hørte jeg godt, at ministeren sagde, han ikke ville give et løfte i dag, men kunne ministeren så ikke love, at ministeren i løbet af forholdsvis kort tid vender tilbage, når han har overvejet, om han vil give et løfte?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Der bliver rejst et spørgsmål om de hormonforstyrrende stoffer, og jeg hører fru Elsebeth Gerner Nielsen spørge, om vi kan gøre noget der.
Det, som er oplyst over for mig, er, at der ikke findes klassificeringskriterier for hormonforstyrrende stoffer. Det er altså i dag ikke muligt at finde informationer på etiketten om, at produktet indeholder et hormonforstyrrende stof. Det skyldes først og fremmest, at der generelt mangler viden om, hvordan de hormonforstyrrende stoffer virker, og hvilke effekter det medfører.
Og så kan vi sige, at en del hormonforstyrrende stoffer også har andre skadelige effekter og allerede er klassificerede for f.eks. kræftfremkaldende eller reproduktionsskadende effekter. Det er sandt. Hvis et kemisk produkt indeholder mere end 0,1-1 pct. af sådanne stoffer, skal det fremgå af etiketten. I øvrigt må sådanne produkter ikke sælges til forbrugerne, men kun bruges i industrien.
Gode testmetoder og en bedre forståelse for mekanismerne og for de hormonforstyrrende effekter er en forudsætning for, at der kan udvikles kriterier, som gør det muligt at identificere hormonforstyrrende stoffer. I Europa-Kommissionens hvidbog, »Strategi for en ny kemikaliepolitik« fra februar 2001 understreges det også, at der må gøres en særlig indsats for at udforske de nærmere virkningsmekanismer for hormonforstyrrende effekt.
På rådsmødet i juni 2001 blev der i de vedtagne konklusioner bl.a. peget på, at hormonforstyrrende stoffer skal med ind under den kommende godkendelsesprocedure for stærkt problematiske stoffer, når videnskabelige metoder er blevet udviklet og kriterier er blevet etableret. Og det er jo det, der mangler.
Den danske indsats i relation til EU's strategi for hormonforstyrrende stoffer koncentrerer sig derfor i øjeblikket om at bidrage til forskning og udvikling af testmetoder, så det kan blive muligt at identificere de hormonforstyrrende stoffer.

Kl. 18.05

Hermed sluttede spørgsmålet.