Om ministre som officielle repræsentanter for Danmark skal give udtryk for dansk politik.

Spm. nr. S 1833 - besvaret 24/04-2002

3) Til statsministeren af:
Mette Frederiksen (S):
»Vil statsminsteren redegøre for, om det er regeringens hensigt, at ministre, der rejser ud som officielle repræsentanter for Danmark, også skal give udtryk for dansk politik?«

Skriftlig begrundelse

Af Politiken den 15. april 2002 fremgår det, at fødevareministeren ikke anser det som sin opgave at snakke om demokrati eller om de krænkelser af menneskerettigheder, som stadig finder sted i Kina.

Mette Frederiksen (S):
For nylig drog en delegation fra dansk erhvervsliv til Kina med det formål at fremme samhandelen mellem dansk og kinesisk erhvervsliv. I spidsen for erhvervsfremstødet var fødevareminister Mariann Fischer Boel.
I forbindelse med en række interview, givet bl.a. til danske dagblade, har ministeren meget klart sagt, at al snak om demokrati og menneskerettigheder mener fødevareministeren ikke ligger inden for ministerens mandat, men må overlades til andre. Jeg skal derfor spørge statsministeren, om det er regeringens hensigt, at ministre, der rejser ud som officielle repræsentanter for Danmark, også skal give udtryk for dansk politik?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Svaret giver sig selv: Selvfølgelig er det min og regeringens holdning, at ministre på officielle rejser i udlandet giver udtryk for dansk politik; det siger sig selv. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle ministre, der rejser til et bestemt land, skal fremføre synspunkter inden for alle politikområder. Ministre vil oftest drøfte de emner, som er relevante i forhold til deres ressort og de personer, de møder.

Mette Frederiksen (S):
Jeg skal så spørge ministeren, om der er ting, der så at sige står over andre politikområder.
Der har været, kan man sige, en bred tendens i dansk politik til, at især den katastrofale menneskerettighedssituation i Kina tidligere har påkaldt sig særlig opmærksomhed fra danske politikere i forbindelse med besøg i landet. Den danske ambassadør i Kina, Ole Poulsen, og Amnesty International, siger meget klart og tydeligt:
Situationen er ikke forbedret. Menneskerrettighederne og demokratiet i Kina befinder sig stadig i en kritisabel tilstand.
Jeg skal derfor spørge statsministeren, om statsministeren synes, det er særlig påkrævet, at man også fra dansk side engagerer sig i spørgsmålet og påtaler over for Kina, at man kunne ønske sig en anden vej på menneskerettighedsområdet.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg er enig med fru Mette Frederiksen i, at menneskerettigheder er et vigtigt emne, og hvis situationen tilsiger det, kan ministre selvfølgelig også fremføre synspunkter, som ligger uden for deres normale ressort. Det kan være i situationer, hvor Danmark har en holdning, som vi ikke tidligere har kommunikeret til det pågældende land.
Udgangspunktet vil dog være, at en sådan holdning vil blive fremført i forbindelse med enten statsministerens eller udenrigsministerens besøg i det pågældende land.
Når det gælder Kina, er det som bekendt sådan, at Danmark bilateralt såvel som sammen med de øvrige EU-lande fører en intensiv såkaldt kritisk dialog med Kina, en kritisk dialog, hvor menneskerettighedsspørgsmål - og det gælder også situation i Tibet - er væsentlige elementer.
Kina er helt klar over, hvad vi mener på menneskerettighedsområdet, og bliver løbende mindet om det i den omfattende række af dialogmøder.

Mette Frederiksen (S):
Jeg kan forstå på statsministeren, at man fra regeringens side er enig med Socialdemokratiet i, at situationen i Kina er forfærdelig og under al kritik, når det vedrører menneskerettigheder og demokrati.
Jeg skal derfor spørge statsministeren, om statsministeren synes, det er en særlig rolle, Danmark bliver nødt til at påtage sig som kommende formandskabsland for EU, at danske ministre og danske politikere som officielle repræsentanter selvfølgelig giver udtryk for den politik, som statsministeren lige har givet udtryk for, nemlig at Danmark er uenig med Kina i landets regeringsførelse, når det gælder menneskerettigheder og demokrati. Påligger der Danmark et særligt ansvar, og påligger der regeringens ministre et særligt ansvar, idet vi er kommende formandskabsland for EU?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Der finder inden for rammerne af EU en såkaldt kritisk dialog sted med Kina, og det er selvfølgelig klart, at ethvert formandskabsland dér har en særlig rolle at spille, og det vil det danske formandskab få, ligesom andre formandskaber har haft det i tidens løb.

Mette Frederiksen (S):
Jeg kan forstå på statsministerens ord, at man ikke som kommende formandsland for EU påtænker at intensivere indsatsen for bedre vilkår for verdens befolkning, når det gælder menneskerettigheder og demokrati, og skal derfor spørge statsministeren:

Den nuværende udenrigsminister Per Stig Møller er tidligere, eksempelvis når det gælder Kina, fremkommet med udtalelser om, at man ikke må se passivt til eller blot bruge retorik, når det handler om overgreb på menneskerettigheder, så må der handling til. Skal jeg tage statsministerens ord som udtryk for, at den strategi nu er forladt?

Kl. 13.30

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Sådan kan fru Mette Frederiksen overhovedet ikke tolke det, jeg har sagt, og fru Mette Frederiksen forvansker også fuldstændig bevidst det, jeg rent faktisk har sagt.
Jeg har netop understreget, at der bl.a. inden for rammerne af EU finder en kritisk dialog sted med Kina. Den vil naturligvis fortsætte, også under et dansk formandskab, så derfor kan jeg fuldstændig afvise fru Mette Frederiksens påstand om, at vi ikke tager menneskerettigheder alvorligt. Tværtimod har netop denne regering jo understreget betydningen af menneskerettigheder, bl.a. ved at der i Udenrigsministeriet er etableret en særlig menneskerettighedsenhed. Derfor er fru Mette Frederiksens tolkninger helt ved siden af.

Hermed sluttede spørgsmålet.