Hjælpemenu

Hovedmenu

Om Udenrigsministeriets arbejdsdokument om tvangslicenser til produktion af kopimedicin.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1819

Til udenrigsministeren (18/4 02) af:

Jørn Jespersen

(SF):

»Vil udenrigsministeren oplyse, hvem der har truffet beslutningen om at sende et arbejdsdokument, som indeholder danske bemærkninger til Kommissionens forslag til fortolkning af TRIPS-aftalens bestemmelser om anvendelse af tvangslicenser til produktion af kopimedicin til Kommissionen, og om den daværende udenrigsminister var orienteret om dokumentet, og finder udenrigsministeren, at hans svar på spørgsmål om forløbet af de pågældende forhandlinger i EU (U denrigsudvalget, alm. del - bilag 76, af 30. januar 2002) er fuldt i overensstemmelse med indholdet af det pågældende arbejdsdokument?«

Svar (2/5 02)

Udenrigsministeren

(Anders Fogh Rasmussen, fg.):

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1818 blev det pågældende arbejdsdokument fremlagt som led i de interne drøftelser forud for WTO’s 4. ministerkonference i Doha med henblik på at finde en fælles forståelse af forholdet mellem TRIPs-aftalen og udviklingslandes adgang til medicin. Det var under disse drøftelser væsentligt at opnå en præcisering af Kommissionens overvejelser. Arbejdsdokumentet var et led i æbelserne herpå. Kommissionen besvarede ikke de stillede spørgsmål fyldestgørende og vendte ej heller senere tilbage hertil.

Den daværende udenrigsminister var ikke orienteret om arbejdsdokumentet, der blev fremlagt i forbindelse med et længere forhandlingsforløb og inden for rammerne af eksisterende mandater med henblik på at sikre udviklingslandes adgang til medicin inden for rammerne af TRIPs-aftalen.

Jeg har ved besvarelsen af Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 1-5 af 14. december 2001 i detaljer redegjort for det omfattende forhandlingsforløb, hvori det pågældende arbejdsdokument indgik. Der var tale om én kommentar blandt mange fra EU-medlemslandene til Kommissionen. I forhandlingssituationer vil Danmark naturligvis stille de nødvendige spørgsmål til Kommissionen med henblik på at tilvejebringe den nødvendige afklaring og sikre at en løsning er juridisk medholdelig.