Om Danmark selv bør vedtage regler om dyrevelfærd.

Spm. nr. S 1808 - besvaret 24/04-2002

10) Til fødevareministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Er ministeren enig i, at Danmark selv bør vedtage bedre regler om dyrevelfærd og derfor også skal stille krav til andre lande, f.eks. Kina, om bedre regler?«

Skriftlig begrundelse

Ministerens ligegyldighed over for dyrevelfærdsproblemerne i Kina er ikke alene etisk beklagelig, men skaber også problemer i bestræbelserne for at forbedre dyrevelfærden her
i Danmark. Når Danmark selv skal have bedre regler, så må Danmark også kræve bedre regler i andre lande.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu sagde statsministeren for et øjeblik siden, at det ikke var en fagministers opgave at rejse spørgsmålet om menneskerettighederne i Kina, men først og fremmest at tage op, hvad der var inden for ministerens eget område. Derfor er det jo overraskende og bekymrende, at ministeren åbenbart har afstået fra at rejse spørgsmålet om dyrevelfærden i Kina, bl.a. på fjerkræområdet. Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser de referater, der har været i pressen af ministerens udtalelser. Det synes jeg er uheldigt. Jeg vil gerne bede om, at ministeren forklarer, hvad der er foregået
i Kina.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Der er ikke nogen tvivl om, at regeringen lægger meget stor vægt på en stadig forbedring af dyrevelfærden og på, at dyrevelfærden også har en meget fremtrædende plads i samfundet og i den almindelige befolknings bevidsthed.
Regeringen har, som spørgeren sikkert er opmærksom på, fremsat en handlingsplan for bedre dyrevelfærd under overskriften »Dyrs velfærd - vores ansvar«. Handlingsplanen er udarbejdet i Justitsministeriet, som er ressortområde for denne her sag.
Regeringen arbejder også i EU og i andre internationale organisationer på at forbedre de internationale regler for dyrevelfærd.
På baggrund af arbejdet, der foregår i Europarådet, er der gennemført en række regelsæt om dyrevelfærd, både i EU og
i Danmark. Af betydning er i øvrigt Europarådets konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, og det er udmøntet i et tilsvarende direktiv fra Europarådet.
I Europarådets regi arbejder regeringen for en færdiggørelse af en ny konvention om international transport af dyr, sådan at der også stilles større krav til dyr, der forlader EU's medlemslande og fortsætter transporten i tredjelande. Regeringen forventer jo, at Kommissionen vil fremlægge et forslag til ændring af direktivet om transport af dyr, og regeringen vil under det danske formandskab lægge meget stor vægt på at få en væsentlig forbedring af de regler, der gælder i dag for transport af dyr. Med hensyn til forholdene for dyrevelfærd i lande uden for Europa vil jeg fremhæve, at dyrevelfærd nu også efter pres fra EU indgår i forhandlingerne om de fremtidige regelsæt inden for WTO-området.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu ved jeg ikke, om ministeren ved det, men justitsministeren har i dag sendt et svar til mig på et spørgsmål, hvori hun oplyser, at regeringen ikke i EU vil arbejde for mindsteregler med hensyn til transport af dyr over grænserne, men vil arbejde for total harmonisering, og det betyder jo i praksis, at det hele bliver umuligt.

Kl. 13.55

Så regeringen har jo på det punkt ret grundlæggende skudt sin egen sag i sænk med det svar, justitsministeren har givet mig. Men det ved jeg ikke om ministeren er opmærksom på.
Så til spørgsmålet om Kina: Er det rigtigt, som det blev refereret i Jyllands-Posten den 18. april, at ministeren accepterede, at man ikke skulle drøfte krav om forbedring af dyrevelfærden i Kina? Det accepterede ministeren i de drøftelser, der var med kineserne. Og det blev ifølge Jyllands-Posten udlagt sådan af formanden for Det Danske Fjerkræråd, Jens Peter Rønholt, at der var tale om en byttehandel, der skal åbne for eksport af de danske svineslagteriers affaldsprodukter som svineører og -tarme. Underforstået: Så skulle der altså på den anden side ikke snakkes dyrevelfærd.
Er det korrekt?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Nu er det sådan, vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at ikke alt, der står i avisen, står til troende. Og hvis hr. Keld Albrechtsen havde været deltager i den delegation, som jeg ledede i Kina, ville hr. Keld Albrechtsen også have været fuldstændig overbevist om, at det her spørgsmål blev rejst hver eneste gang, der var et møde med kinesiske embedsmænd og kinesiske organisationsfolk. For det er jo selvfølgelig på den måde, at vi kan være med til at lægge pres på de diskussioner om dyrevelfærd, der foregår, også i Kina. Så det spørgsmål blev rejst hver eneste gang, der var lejlighed til det.

Keld Albrechtsen (EL):
Det fremgår også af Jyllands-Posten, at ministeren rejste spørgsmålet. Men så siger ministeren i Jyllands-Posten, at den kinesiske minister var helt uforstående. Dyrevelfærd er ikke et emne i Kina, sagde ministeren, og derefter - det er fremstillingen i avisen - afstod ministeren fra at stille krav til kineserne, bl.a. på fjerkræområdet.
Er det korrekt, at det var af hensyn til at kunne indgå en aftale om salg af affaldsprodukter som svineører og
-tarme, der altså skulle eksporteres fra Danmark til Kina? Har man så, hvad skal man sige, solgt fjerkræavlerne for at få en aftale for svineavlerne?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg bliver nødt til at sige til hr. Keld Albrechtsen, at den byttehandel, som hr. Keld Albrechtsen lancerer som et emne, der var oppe under delegationsrejsen, kan jeg helt klart afvise. Den diskussion indgik ikke på noget tidspunkt i de drøftelser, vi havde på det politiske niveau, og i øvrigt også sammen med organisationsfolk fra Kina. Jeg kan på det klareste afvise, at den diskussion overhovedet kom op.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes, at der henstår en hel del mystik om, hvad der egentlig er sagt og gjort i Kina. Men jeg vil godt spørge ministeren: Vil det være sådan fremover, at den danske minister, når ministeren med repræsentanter for andre lande deltager i drøftelser vedrørende samhandel med landbrugsvarer, så vil kræve, at disse lande arbejder med på at få hævet standarden for dyrevelfærd, også således, at det bliver muligt for os her i Danmark at hæve standarden uden at blive udkonkurreret?
For jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at det er afgørende, at vi går i spidsen her i Danmark og forbedrer dyrevelfærden, og at vi samtidig kræver af de andre lande, at de skal følge efter og gøre det samme.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg tror ikke, hr. Keld Albrechtsen er i tvivl om, at der fra dansk side vil blive benyttet enhver chance til at lancere den her diskussion om dyrevelfærd.
Men hr. Keld Albrechtsen er vel lige så klar over, at hvis vi vil løse det her problem, så vi virkelig får løftet dyrevelfærdsniveauet i andre lande, så skal det foregå igennem de internationale kanaler, og det kan i det her tilfælde være gennem EU eller gennem WTO, der nu, som jeg nævnede i mit oplæg, også har taget den her debat op til diskussion.

Keld Albrechtsen (EL):
Så vil jeg godt stille det sidste spørgsmål i denne her runde, og så kan vi jo vende tilbage til det.

Kl. 14.00

Når ministeren så mener, det skal gå gennem EU, vil ministeren så gå til justitsministeren og sige, at det svar, justitsministeren har givet mig, hvor justitsministeren vil have, at det skal være maksimumsregler, der forhindrer, at vi går foran i Danmark og laver bedre regler om dyretransport, at den går altså ikke?
Vil ministeren forklare justitsministeren, at det er nødvendigt, at justitsministeren arbejder for et fælles regelsæt i EU, der gør det muligt for Danmark selv at fastsætte regler, der griber ind over for problemet med dyretransporter?
Jeg opfatter justitsministerens svar som en kapitulation og som en meddelelse om, at man nu i realiteten læner sig tilbage og ikke foretager sig noget som helst.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Nu ligger det ikke sådan umiddelbart til mig at kapitulere, men jeg bliver nødt til at sige igen: Skal vi løse dyrevelfærdsmæssige problemer, så bliver det spørgsmål, der skal løses inden for EU-området, så vi dels får løftet hele dyrevelfærdsproblematikken op i debatten og dels får en reel forbedring på det her område, også hvis vi skal være med til at prøve at hæve niveauet i tredjelande, f.eks. i Kina.

Hermed sluttede spørgsmålet.