Om Galileoprojektet er i strid med Danmarks forsvarsforbehold eller med amerikanskesikkerhedsinteresser.

Til statsministeren (27/3 02.) af:

»Hvilke oplysninger kan statsministeren give om Galileoprojektet, og kan statsministeren på baggrund af den danske tilslutning til gennemførelse af projektet godtgøre, at projektet hverken kan betegnes som værende i strid med Danmarks forsvarsforbehold eller med amerikanske sikkerhedsinteresser?«

Under overskriften »EU opfordrer til stjernekrig« omtaler Politiken den 18. marts 2002 Galileoprojektet. I Politiken citeres et baggrundsdokument fra Kommissionen for følgende passus: »Der er ikke tale om at gå ind i en konfrontation med USA, som er og bliver vores allierede, men simpelthen om at gøre en ende på afhængigheden. Hvis ikke EU behersker denne teknologi, bliver unionen afmægtig i en situation, hvor det måtte blive nødvendigt at ivær ksætte en militær aktion, som USA ikke anser for at være i deres interesse«. I samme artikel oplyser Politiken, at den amerikanske regering er voldsomt imod og frygter, at Galileo vil kunne blive brugt i en militær aktion vendt mod USA.

Spørgeren finder det vigtigt, at det er klart dokumenteret, at dansk tilslutning til Galileoprojektet ikke er i strid med det danske forsvarsforbehold, ligesom spørgeren finder det særdeles væsentligt, at der ikke er modstrid mellem de formål, projektet tjener, og de sikkerhedspolitiske hensyn Danmark og andre NATO-lande viser vores allierede, USA.

Under de hidtidige drøftelser om Galileoprojektet har man fra dansk side vedvarende betonet betydningen af, at projektet udvikles som et civilt program, og at der findes løsninger, der sikrer et samarbejde med USA og interoperabilitet med det amerikanske GPS-system.

I konklusionerne om Galileo-programmet fra rådsmødet (transport) den 26. marts 2002 fremgår bl.a., at »Galileo er et civilt program under civil kontrol«. Endvidere fremgår, at »Galileo bør være interoperabelt med eksisterende satellitnavigationssystemer; det bør navnlig være interoperabelt med GPS og dettes senere systemer gennem en aftale mellem EU og USA, som bør forhandles snarest muligt«.

På den baggrund berører den danske tilslutning til Galileo-programmet på rådsmødet (transport) den 26. marts 2002 efter regeringens vurdering ikke det danske forsvarsforbehold. Hvad angår forholdet til USA er det regeringens forventning, at der vil blive indgået en aftale mellem EU og USA, der bl.a. tager højde for de bekymringer vedrørende Galileo-projektet, der har været tilkendegivet fra amerikansk side.