Om hvilke vitamin- og mineralprodukter EU's kosttilskudsdirektiv vil afskære forbrugerne fra at købe.

Til fødevareministeren (1/3 02) af:

»Vil ministeren oplyse, hvilke almindeligt forekommende vitamin- og mineralprodukter forbrugerne vil blive afskåret fra at købe, hvis EU's kosttilskudsdirektiv vedtages og implementeres i dansk lovgivning?«

EU forbereder et kosttilskudsdirektiv, der, hvis det gennemføres, kan medføre forbud mod almindeligt benyttede kosttilskud, der enten indeholder bestemte vitaminer eller mineraler eller bestemte koncentrationer eller doseringer af disse nutrienter.

Forbrugere og behandlere har gennem lang tid protesteret mod direktivet, der vil virke klart forringende for den enkelte borgers muligheder for at opretholde en god helbredstilstand eller bekæmpe sygdomstilstande. Alligevel har stærke interesser - måske kapitalinteresser i medicinalindustrien - arbejdet for at gennemtvinge direktivet, der, hvis det gennemføres, kan gøre det nødvendigt for utallige husstande at skaffe sig de pågældende kosttilskud gennem udenlandske og måske usikre distributionskanaler.

Spørgeren mener, at forbrugerne, detailhandlen og producenterne af kosttilskud har et rimeligt krav på at få at vide, hvilke produkter der kan forventes forbudt.

Ministeren bedes derfor i sit svar give konkrete eksempler på almindeligt forekommende produkter, der i dag frit kan forhandles i f.eks. Matas, hos helsekostforretninger og på apoteker, men som man i ministeriet forventer vil blive forbudt på grundlag af kosttilskudsdirektivet og den danske lovgivning, der indfører direktivet i dansk ret.

Der bedes om, at svaret angiver bestemte producentnavne og varemærker, f. eks. Berthelsens Skanalka, Berthelsens Selen osv., hvis disse produkter forventes at blive forbudt. Der ønskes ikke en udtømmende liste, men blot produktangivelser for de ca. 10 mest almindeligt solgte kosttilskud, der forventes ramt af forbudet.

Endelig bedes det præciseret, om ministeren er enig med spørgeren i, at det også i fremtiden vil være lovligt, at læger og alternative behandlere - uanset kosttilskudsdirektivet - vil kunne ordinere meget store doser af vitaminer og mineraler, uanset om doserne bliver større end dem, der opstilles i henhold til direktivet, og at det ligeledes vil være lovligt at bistå patienterne med at oplyse distributionskanaler uden for EU, hvor patienterne i fremtiden vil kunne købe de forbudte produkter.

I den gældende kosttilskudsbekendtgørelse er fastsat, hvilke vitaminer og mineraler der må anvendes i kosttilskud, nemlig i alt 13 vitaminer og 11 mineraler. De kilder, der må anvendes til disse fremgår af den danske »Positivlisten« (Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer). Samlet er der tale om ca. 120 kilder.

De samme 13 vitaminer og 11 mineraler er oplistet i direktivforslaget. Det fremgår af bilaget til direktivet, hvilke kilder, der må anvendes til de nævnte vitaminer og mineraler . I denne liste er opremset ca. 120 kilder.

En sammenligning af stofferne i den danske »Positivlisten« og i bilaget til direktivforslaget viser overvejende overensstemmelse mellem de 120 kilder. Der er enkelte undtagelser, nemlig de såkaldte »organiske kilder«, som pt. tillades i Danmark som kilder til nogle mineraler.

Kommissionen har forud for udfærdigelsen af direktivet modtaget industriens ønsker om kilder. Efterfølgende har Kommissionen bedt den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler vurdere om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at anvende de pågældende kilder. Her har dokumentationen for de organiske kilder ikke været fyldestgørende, og de er derfor ikke på den anførte liste. Der er imidlertid tale om en løbende proces, og industrien h ar mulighed for at kunne indsende yderligere dokumentation om de stoffer, som ikke kunne accepteres i første omgang med henblik på at få dem optaget på listen. Af hensyn forbrugerbeskyttelsen er det meget tilfredsstillende, at Kommissionen har valgt at anvende denne metode.

Implementering af direktivet vil derfor kun medføre marginale ændringer set i forhold til dansk lovgivning på dette punkt. Forbrugerne vil fortsat kunne få kosttilskud med de samme vitaminer og mineraler som hidtidig, blot må nogle producenter vælge andre kilder for visse mineraler, hvis de ikke kan fremskaffe den nødvendige dokumentation.

Ifølge direktivet vil der være en overgangsperiode på ca. tre år for de produkter, der lovligt kunne markedsføres i Fællesskabet forud for direktivets ikrafttræden, men hvor stofferne eller kilderne hertil ikke er anført i listerne til direktivet. Endvidere kan medlemsstaterne i deres område tillade anvendelsen af næringsstoffer/kilder, der ikke er opført på listerne indtil syv år efter, at direktivet er trådt i kraft , hvis blot stoffet er sikkert og var på markedet forud for direktivets ikrafttræden. Producenterne vil derfor få tid til at indhente den nødvendige dokumentation.

En opgørelse af kosttilskudsdirektivets betydning for konkrete varemærker, vil som det fremgår af ovenstående ikke være mulig. Derimod kan den enkelte producent, der er i tvivl, ved henvendelse til Fødevaredirektoratet få afklaret om et eller flere at de næringsstofkilder, der anvendes i produktet, fortsat kan anvendes.

I henhold til direktivet skal maksimumsgrænserne for de enkelte vitaminer og mineraler sættes i forhold til et sikkerheds-/farlighedsniveau, samtidig med, at der skal tages behørigt hensyn til et ernæringsmæssigt behov (ADT-værdi).

Ovennævnte vil betyde, at maksimumsgrænsen for en række af vitaminer og mineraler hæves betydeligt i forhold til de gældende danske regler, hvor der udelukkende er taget hensyn til et ernæringsmæssigt behov. Gennemførelsen af direktivet vil derfor være en klar liberalisering af kosttilskudsområdet, idet en række produkter, som på nuværende tidspunkt sælges som lægemidler, idet indholdet overstiger lægemiddelg rænsen, fremover vil kunne markedsføres som kosttilskud. Det vil formentlig betyde, at udvalget af kosttilskud vil blive betydeligt større.

Produkter, som har til formål at forebygge eller helbrede sygdomme eller sygdomssymptomer, reguleres efter lægemiddelloven. Produkter med et indhold af et eller flere vitaminer og eller mineraler, der overskrider maksimumsgrænserne vil forsat kunne markedsføres, dog ikke som kosttilskud men som lægemiddel.