Om statsministeren vil diskutere menneskerettigheder i Kina og i det hele taget ved det forestående møde medpræsident Bush.

Spm. nr. S 1092 - besvaret 13/03-2002

2) Til statsministeren af:
Villy Søvndal (SF):
»Vil statsministeren i lyset af dennes forestående møde med den amerikanske præsident og de milde vinde, der for tiden blæser mellem Kina og USA i forståelsen af terror og terrorbekæmpelse, oplyse, om han ved mødet med præsident Bush vil diskutere vilkårene for f.eks. muslimske mindretal, Falun Gong-bevægelsen og hele menneskerettighedsproblematikken i Tibet og herunder redegøre for regeringens syn på det forbilledlige i alliancen Kina-USA i menneskerettighedsspørgsmål, retssikkerhed m.v. i lyset af dansk tradition?«

Kl. 13.10

Villy Søvndal (SF):
Det er også til inspiration for statsministeren vedrørende punkter, det er vigtigt at tage op med den amerikanske præsident.
     Jeg er helt opmærksom på, at der er mange vigtige punkter ud over klimaet. Der er diskussionen om en ny atomdoktrin, der er Irak, der er Mellemøsten. Men så er der et punkt, som er specielt vigtigt efter begivenhederne den
11. september 2001, nemlig det forhold, at i skyggen af terrorbekæmpelsen foregår der mange ting rundtomkring, bl.a.
i Tjetjenien, men også i Kina. Der er nogle muslimske mindretal i Kina, hvor Kina har forstået budskabet efter den 11. september sådan, at nu er der meget fri jagt, nu er der meget fri lejlighed til at krænke menneskerettigheder. Der er de gamle problemer i forhold til menneskerettighedssituationen i Tibet, der er Falun Gong-bevægelsen, osv. Danmark har før spillet en meget aktiv rolle i forhold til kritikken af Kina. Det er vigtigt, at USA kommer med. Agter statsministeren at rejse det over for den amerikanske præsident?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan svare nøjagtig det samme som før, at dagsordenen for samtalen med præsident Bush vil jeg først fastlægge på et senere tidspunkt.
     Jeg kan så i øvrigt sige, at menneskerettighedssituationen i Kina og herunder forholdene for etniske og religiøse mindretal, bl.a. i Tibet, synes jeg bestemt er vigtige emner, og de drøftes løbende med de kinesiske myndigheder både i EU-regi og bilateralt.
     Men jeg vil altså ikke på nuværende tidspunkt overhovedet lægge mig fast på, hvad mødet med præsident Bush nøjagtigt skal gå ud på.

Villy Søvndal (SF):
Tak for besvarelsen. Det er jo svært at få ret meget ud af statsministeren, men man må vel slutte, at hvis statsministeren for alvor mener, at det er alvorlige emner, hvor Danmark oven i købet tidligere har spillet en helt selvstændig rolle i forhold til at få det taget op på FN's Generalforsamling og gå foran med kritikken, så er det vel svært at forestille sig, hvis statsministeren for alvor synes, det er væsentlige emner både i Tibet, behandlingen af religiøse og andre mindretal, også muslimske mindretal, at man så ikke også tager det op, når man nu har lejligheden til at tage det op.
     Jeg kan godt forstå, at statsministeren endnu ikke har færdiggjort sin dagsorden, men det er vel helt utænkeligt, når statsministeren synes, det er vigtige emner, at statsministeren så ikke vælger at tage dem op.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan blot sige, at hvis jeg under mødet med præsident Bush skulle tage alle de ting op, som kommer som ideer fra Kommissionen, så skulle der afsættes to dage til et officielt besøg, og det er der altså ikke.

Holger K. Nielsen (SF):
Jo, men det er jo lidt svært at få en diskussion med statsministeren, når han hele tiden siger, at dagsordenen bliver fastlagt på et senere tidspunkt.
     Så jeg vil godt spørge: Er der en muligheden for, at Folketinget kan blive delagtiggjort i denne dagsorden, når den nu foreligger, så vi får en mulighed for at få en reel diskussion af det vigtige møde, der skal være med den amerikanske præsident, ikke mindst i lyset af, at Danmark jo har formandskabet det næste halve år?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jo, altså hr. Holger K. Nielsen vil sikkert på et eller andet tidspunkt blive bekendt med, hvad jeg drøfter med den amerikanske præsident, men jeg agter ikke at fastlægge dagsordenen her i Folketingssalen. Det vil jeg gerne sige.

Villy Søvndal (SF):
Jeg synes måske, statsministeren optræder lidt arrogant over for Folketinget ved overhovedet ikke at ville åbne for nogen som helst inddragelse af Folketinget.
     Det er, fordi jeg har det principielle synspunkt og SF har det principielle synspunkt, at det er vigtigt, når man er ude internationalt til møder, at bruge møderne til at kritisere de forhold, der ikke er i orden.
     Det Udenrigspolitiske Nævn har lige været en tur i USA, hvor vi brugte lejligheden til at kritisere de forhold i USA, vi ikke finder særlig kloge: klima, Irak, akseteorien osv., osv.
     Det, man godt kan frygte med statsministeren - jeg ved ikke, om det er det, der ligger i det - er, at statsministeren ønsker at stå helt frit, fordi man kan jo godt blive noget duperet, når man fra et lille land kommer over til et meget stort land, og den kritik, der er nødvendig, dermed fuldstændig forstummer. Er det det, statsministeren i virkeligheden siger ved i dag overhovedet ikke at ville sige noget som helst?

Holger K. Nielsen (SF):
Jo, jo, men jeg har da fuld forståelse for, at vi ikke skal stå her i Folketingssalen og punkte op og slette og fedte frem og tilbage med en dagsorden. Det har jeg fuld forståelse for.
     Det, jeg spørger om, er: Er der mulighed for, at vi kan blive delagtiggjort i dagsordenen, når en sådan foreligger? Den må jo foreligge på et eller andet tidspunkt. Det er vel ikke sådan, at den først foreligger, når statsministeren sidder i flyet på vej til Washington.
     Med andre ord: Vil det ikke være meget rimeligt, at der også bliver en mulighed for en diskussion her i Folketinget omkring den dagsorden og de temaer, der skal diskuteres med den amerikanske præsident?

Kl. 13.15

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nu vil jeg så indvie hr. Holger K. Nielsen i, hvordan sådanne møder foregår. Det er jo ikke sådan, at der er en på forhånd fastlagt dagsorden, som man så skal nå igennem. Der kan være nogle ideer, nogle ønsker om, hvad man gerne vil drøfte, men sådan en samtale udvikler sig jo ud fra, hvad man nu starter med, og hvad der kommer op under samtalen. Det er jo en levende samtale.
     Men jeg vil da godt sige så meget til både hr. Villy Søvndal og hr. Holger K. Nielsen, at der er én ting, som under alle omstændigheder vil have en meget, meget høj prioritet for mig, og som jeg synes må have den allerhøjeste prioritet set fra et dansk synspunkt. Det er de drøftelser, der skal være i NATO om en kommende udvidelse af NATO, hvor vi fra dansk side kæmper for, at der på topmødet i NATO i Prag til november bliver truffet en ambitiøs beslutning om en ny udvidelse af NATO bl.a. inklusive de baltiske lande.
     Jeg vil gerne sige, at det er noget af det, jeg agter at give meget høj prioritet. Og så vil jeg prøve at tilrettelægge det på en sådan måde, at vi selvfølgelig også når forskellige andre emner. Men man er nødt til at lave en samlet vurdering af, hvad det er, der virkelig betyder noget her og nu. Hvad er det, vi gerne skal nå? Og jeg vil godt indvie både hr. Holger K. Nielsen og hr. Villy Søvndal i, at det emne her tillægger jeg en overordentlig stor betydning.

Villy Søvndal (SF):
Så lykkedes det alligevel at få ét emne på dagsordenen i dag. Man kan så diskutere, om man synes, at det er det mest påtrængende emne, men lad det nu ligge. Jeg synes, at der er store politiske emner, der trænger sig mere på, eksempelvis konflikten i Mellemøsten mellem Palæstina og Israel, hvor forudsætningen for en løsning er, at der reageres kraftigere udefra, end det sker i øjeblikket. Men lad det nu ligge.
     Men jeg vil godt stille mit sidste spørgsmål: Kan man så modsat slutte, at når statsministeren i dag ikke vil give løfte om at tage Kinaspørgsmålet op, så skyldes det, at statsministeren ikke synes, at det er et tilsvarende vigtigt emne at bruge tid på under sådan et møde? Kan man tillade sig at konkludere det?

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg er fuldstændig med på, at en samtale kan udvikle sig, og det skete vist også for Hartling, da han besøgte formand Mao
i sin tid, hvor han kom ud og sagde, at det var en samtale på et meget højt niveau. Jeg ved ikke, om det bliver af samme karakter i forhold til Bush. Men det er lykkedes at få ét emne ud, ja, men ville det ikke være rimeligt, at statsministeren i det mindste i forhold til Det Udenrigspolitiske Nævn tog en drøftelse af, hvad det er for temaer, man forventer at tage op? Hvad er den danske position til temaet? Det møde er jo ganske, ganske vigtigt, ikke mindst i betragtning af at Danmark har formandskabet det næste halve år og dermed repræsenterer hele Europa i samtalerne med USA det næste halve år.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg må nok sige, at der her i eftermiddag er kommet et overordentlig interessant signal fra SF. Et signal, der sikkert vil blive lagt mærke til mange steder, nemlig at hr. Villy Søvndal signalerer, at det bestemt ikke har allerhøjeste prioritet for SF at få inddraget de østeuropæiske lande, herunder de baltiske lande, i en udvidelse af f.eks. NATO.
     Det synes jeg er et meget, meget interessant signal. Det er i hvert fald første gang, jeg har hørt det. Jeg synes, det er ret interessant, at det er markeret fra SF's side her i dag, at det ikke har allerhøjeste prioritet.
     Jeg er absolut enig med hr. Villy Søvndal i, at krisen i Mellemøsten og mange andre internationale brændpunkter da er vigtige ting, og det understreger jo netop behovet for at have den fleksibilitet, der ligger i at kunne vurdere på tidspunktet og på stedet, hvad der nu er de rigtige ting at tage op. Derfor er jeg nødt til at gentage det, jeg har sagt flere gange: Listen over emner, jeg agter at tage op, bliver først fastlagt på et senere tidspunkt. Længere kommer vi ikke
i den sag.

Hermed sluttede spørgsmålet.