Om Danmarks eksport på ca. 30 mia. kroner årligt af vedvarende energiteknologi.

Spm. nr. S 1087 - besvaret 27/02-2002

19) Til økonomi- og erhvervsministeren af:
Ole Vagn Christensen (S):
»Vil ministeren redegøre for, om Danmarks eksport på ca. 30 mia. kroner årligt af vedvarende energi-teknologi kan tænkes at blive berørt af, at en lang række udenlandske vedvarende energi- og miljøinstitutter, organisationer, universiteter og uafhængige forskere i henvendelser til danske regeringspolitikere har udtrykt, at det påvirker Danmarks internationale omdømme og troværdighed negativt, at det land, som er førende leverandør af miljøvenligt energiudstyr, har beskåret og nedprioriteret vedvarende energi-udvikling og
-forskning og samtidig meddelt, at brugen af vedvarende energi fordyrer elpriserne?«

Skriftlig begrundelse

Fra bl.a. landsdækkende aviser erfares det, at rigtig mange fra udlandet har udtrykt kritik over for regeringen og danske politikere af den af Danmark førte politik inden for energiforskning og udbygning med vedvarende energi.

Ole Vagn Christensen (S):
Dette spørgsmål er forårsaget af ikke så få breve, jeg har modtaget, og jeg ved også, at erhvervs- og økonomiministeren har modtaget breve rundtomkring fra hele verden, hvor man sådan set står målløse over for, hvad det er, der foregår i det danske samfund.
      Netop når det drejer sig om vedvarende energier er vi nået frem til, at Danmark faktisk har fået stor international anerkendelse, og så blev det fjernet i løbet af én nat. Har det slet ikke gjort indtryk på ministeren, at en lang, lang række regeringer og en lang række folk, som er involveret i energiudviklingen i de udviklede lande, har reageret over for det, der sker i Danmark?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg vil sige, at regeringen ønsker naturligvis ikke at skade dansk eksport og danske energiteknologier. Tværtimod vil regeringens nye konkurrenceevnepakke medvirke til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, herunder de virksomheder, der eksporterer energiteknologier. Det er i denne her forbindelse afgørende for den danske industri, at den er konkurrencedygtig, og at kvaliteten af de produkter, der eksporteres, er i orden.
     Omprioritering af midler til vedvarende energi er ikke et udtryk for, at regeringen har noget imod vedvarende energi, men Danmark har allerede nået de mål, der er aftalt med elreformen. Vi er langt foran de fleste lande med hensyn til udbygning af vedvarende energi, og jeg mener faktisk, at vindmølleindustrien er både dygtige og meget professionel. Vindmøllerne, også dem på havet, vil i løbet af få år kunne opstilles på kommerciel basis, og det udgør et godt grundlag for dansk industris muligheder på eksportmarkederne.

Ole Vagn Christensen (S):
Alt det, vi kender, er jo opbygget gennem Folkecenteret for Vedvarende Energi, og hvordan man kan tilpasse nye teknologier og nye måder at håndtere vedvarende energier på sammen med lande, som har behov herfor, er jo netop det, der skal give den fremtidige udvikling, også på eksportområdet. Men ude omkring sker der jo sådan set det, at de står og ryster på hovedet og siger: Hvad er det, der foregår i Danmark? Er de virkelig ved at bombe sig selv tilbage til kun det, de allerede kan, vil de ikke være med til at forme fremtiden?

Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren nævnte, at Danmark har gjort det godt på området, og det er naturligvis også tilfældet, når man ser på vindenergien.
     Men jeg vil bede ministeren bekræfte, at ud over den dårlige profil, regeringen har skabt i udlandet, og som hr. Ole Vagn Christensen var inde på, står Danmark altså med det problem, at Kommissionen har afsløret, at regeringen fifler med det danske CO₂-regnskab, hvilket altså betyder, at Danmark bliver nødt til at gøre en yderligere indsats for ikke at sabotere Kyotoaftalerne om klimaforbedringer. Danmark har et meget alvorligt efterslæb og et meget stort problem, også et forklaringsproblem, og derfor forstår jeg ikke, at ministeren kan sige, at vi allerede har gjort nok. Man vil altså få at vide fra Kyotoprotokollen, at Danmark bliver nødt til at gøre endnu mere.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg synes, hr. Ole Vagn Christensen og for den sags skyld også hr. Keld Albrechtsen prøver at tegne et alt, alt for sort billede. Hvem er det, som står og ryster på hovedet ude
i den store verden, fordi vi i forbindelse med finansloven har skåret nogle støttemidler væk? Hr. Keld Albrechtsen taler også om en dårlig profil og om, at der åbenbart er problemer.

Kl. 16.30

     Vi kan tage Dagbladet Børsen i dag med overskriften »Ordretrængsel i vindmøllebranchen«. Det synes jeg er opmuntrende læsning. De store danske vindmøllefabrikker står
i disse dage med nye millardordrer, som løber ind fra verdensmarkedet. Jeg mener, at vi med fuld ret kan sige, at vi efter mange år med støtte til en teknologisk udvikling af vindmøller er nået derhen, hvor branchen ikke har behov for den samme støtte som hidtil, og at branchen sagtens kan stå på egne ben i en konkurrenceudsat verden. Det er det, vi ser på forsiden af Børsen. Jeg ser med fortrøstning på dansk vindmølleindustris fremtid, og jeg lader mig ikke rokke af, at der nu føres kampagner mod den fornuftige omstillingsproces, som den nye regering har iværksat. Så med hensyn til fiflerier omkring Kyoto: Nu har regeringen altså kun siddet i ca. 100 dage, jeg ved ikke, hvem der står bag de fiflerier, eller hvad det er hr. Keld Albrechtsen hentyder til. Jeg kan sige, at vi havde et mål om at nå 20 pct. VE-energi, vi har nået 27 pct. Så synes jeg, at det er et mål, der er opfyldt.

Ole Vagn Christensen (S):
Jamen hr. minister, det var jo ikke nået, hvis der ikke var nogle mennesker, der i sin tid tog initiativ til at gå i gang med at få vindmølleindustrien bygget op, og det foregik altså omkring Folkecenter for Vedvarende Energi. I USA brugte man milliarder af kroner på de der institutter og universiteter, ligeledes i Tyskland og ligeledes i Japan, men det danske samfund var på den måde, som tingene udviklede sig, i stand til at gå langt, langt foran.
     Det er sådan set det samme, vi snakker om nu. Når vi taler om ulandsteknologien og vi taler om alle andre teknologier for vedvarende energi, er det den kravlegård, der er så hårdt brug for, og som virkelig har givet de resultater, vi i dag kan læse om i Børsen. Det er det, vi mener man er på vej til at slagte, ved at man fjerner Folkecenter for Vedvarende Energi fra finansloven.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg kan sige til hr. Ole Vagn Christensen, at jeg kan jo gentage det, jeg sagde før: at dansk vindmølleindustri er hamrende dygtige, de er professionelle, de er ude på verdensmarkedet, og ordrerne kan vi læse om i Børsen i dag. Det tror jeg glæder et bredt flertal i Folketinget.
     Spørgsmålet er: Skal man så stadig væk nationalt bruge de samme støttemidler på vindteknologien?
     Vi har jo i øvrigt haft et bredt flertal i Folketinget, hvor vi har en elreformaftale, hvorved der har været lagt en linje, som et bredt flertal står bag.
     Så må jeg sige til hr. Ole Vagn Christensen, at med hensyn til det der med dansk erhvervsliv, om de skal gå på støtteben, ønsker regeringen, at de skal gå på egne ben. Og der sker en omlægning. Jo, det gør der.
     Så endnu en gang til det med centeret og de 8 mio. kr.:
Ja, der er sket en politisk prioritering. Vi har brugt timer på det, og jeg kan forstå, at vi fremover kommer til at bruge timer her i salen på denne sag, onsdag efter onsdag eller tirsdag efter tirsdag. Men de penge skal altså sammenholdes med de offentlige midler og de private midler, og der bruges
i størrelsesordenen 600-700 mio. kr. om året.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Ole Vagn Christensen og derefter hr. Albrechtsen.

Ole Vagn Christensen (S):
Vi skal selvfølgelig ikke mere bruge penge på basisforskningen inden for vindenergien. Den udvikling, der skal foregå, er en videreudvikling - det er det, man kalder en innovativ udvikling - af de teknologier, der måske kan gøre den mere effektiv, så vi dermed kan bevare en konkurrenceevne.
     Men det er jo ikke ensbetydende med, at fordi vi nu har den situation inden for vindenergien, skal vi ikke nå nogle flere mål med hensyn til de andre vedvarende energier. Tænk sig, hvis man kunne skrive lige så stor historie om dem om nogle år, jamen så ville det jo være endnu et pragteksempel på, hvordan vi her i Danmark, via at vi har noget græsrodsforskning, også er i stand til at kunne rejse en ny dansk eksport. Det er det, vi andre tror på.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må indrømme, at jeg er lidt overrasket over ministerens sådan retoriske spørgsmål: Skal vi så blive ved med at bruge pengene på at forske i vinden? For det første er det jo indlysende, at det skal vi ikke, hvis det fungerer og allerede har givet de enestående resultater, som jeg er enig
i og glæder mig sammen med ministeren over, og som er omtalt
i Børsen. Jeg har også set artiklen, og det er jo flot.

Kl. 16.35

     Men jeg må spørge ministeren, om det ikke er sådan, at regeringen faktisk stadig væk har tænkt sig, at hovedparten af pengene på det vedvarende energiområde inden for forskningen skal bruges på vinden, bl.a. på Risø, således at det, man gør i praksis, faktisk er det modsatte af det, ministeren nu siger, og at de nye energikilder - bølge, sol osv. - har man ikke tænkt sig at bruge nævneværdige beløb på, selv om det er dér fremtidens udviklingsmuligheder ligger.
     Jeg må indrømme, at jeg forstår simpelt hen ikke ministerens betragtninger, for ministeren siger, at så skal vi ikke bruge pengene på vind, hvorefter det er det, ministeren gør, i hvert fald efter de oplysninger, der er tilgængelige for mig. Det hænger ikke sammen.
     Som ministeren sagde, har han ikke været minister så længe, og det kan være, at han endnu ikke har fået fuldt overblik over sit område.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg ved godt, at hr. Albrechtsen er meget veltalende, men der er altså visse spilleregler, der gælder herinde, som hr. Albrechtsen kender.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Det kan godt være, at jeg måske ikke har udtrykt mig klart nok. Jeg sagde bare, at vi i forbindelse med forhandlingerne omkring den elreformaftale, som ligger bredt, har sagt i Folketinget, at vi nok er nået dertil, hvor det ikke behøver så stor støtte.
     Jeg siger ikke, at der ikke skal bruges penge ud af de
40 mio. kr. til noget vindteknologi. Det er ikke mig, der står og afviser det. Det, hr. Ole Vagn Christensen nøjagtig har stået og sagt her i dag, og det kan vi jo tage en udskrift på, er: Der skal ikke bruges penge til vindforskning. Det er det, jeg hører. Det er så en melding fra Socialdemokratiet på det område. Det er sådan, jeg hører hr. Ole Vagn Christensen. Det var ikke det, jeg sagde, og det er ikke det, jeg mener. Har jeg sagt det, har jeg udtrykt mig forkert, for jeg mener, at det er vigtigt, at vi ser bredt på forskningen og vi lader kompetente mennesker vurdere de projektforslag, der nu kommer ind til Energistyrelsen, når den pulje skal fordeles. Jeg er nok nødt til at sige, at der fortsat vil blive forsket bredt på teknologierne, både på solceller, på brint, på bølgeenergi og på vindenergi.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Ole Vagn Christensen for sidste gang til dette spørgsmål.

Ole Vagn Christensen (S):
For at der ingen misforståelser skal være: Jeg mener, at det var ministeren selv, der sagde, at vi ikke skal bruge så meget på vindforskning, når nu vi er i denne her situation.
     Jeg sagde i min replik eller kommentar, at det er vi enige i, men dér, hvor der kan være brug for det i fremtiden, er på de der ting, der kan gøre det mere effektivt, og det, der kan udvikle møllerne videre, nemlig det, man kalder innovation, og det vil ministeren kunne se, når han læser referatet.
     Men tilbage igen, vi er altså i den situation, at det svar, vi har fået på det her spørgsmål, er, at selv om der er kommet en lang, lang række reaktioner fra hele verden, som har nydt godt af det samarbejde, de har haft med Folkecenter for Vedvarende Energi, er jeg nødt til at spørge, og det er mit afsluttende spørgsmål:
     Har man heller ikke undersøgt, hvad det har haft af betydning for den udvikling, der er foregået i hele verden, altså den globalisering, som det også har været med til at skabe?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg tror, at samtlige danske institutioner - og så er det ligegyldigt, om det er Risø, om det er DTU eller det er centeret i Thy - får respons fra udlandet på de områder, man har forsket i.
     Jeg har sagt, at der er foregået en politisk prioritering. Det har vi diskuteret snart time efter time, både tirsdag og onsdag i Folketingets spørgetime og spørgetid, og vi kommer det ikke nærmere.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Nej, nu er spørgsmålet nemlig også sluttet, og dermed er onsdagens spørgetid også sluttet.

Hermed sluttede spørgsmålet.