Om demonstrationer i forbindelse med EU-topmøder.
Spm. nr. S 1068 - besvaret 27/02-2002
2) Til justitsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Kan ministeren bekræfte, at de forslag, der er kommet fra
arbejdsgruppen mod terrorisme under EU's ministerråd, hvad
angår kategorisering af visse grupper, der deltager i
demonstrationer i forbindelse med EU-topmøder, som
terrorister, kan føre til, at handlinger begået af
demonstranter i forbindelse med EU-topmøder i højere grad kan
føre til straffe, der udmåles efter reglerne om
terrorbekæmpelse?«
Skriftlig begrundelse
Der henvises til artikel i Det Ny Notat den 22. februar 2002, samt til dok. 5712/02 ENFOPOL 18 og dok. Nr. 5712/1/02 dateret den 13. februar 2002.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg håber jo så, at ministeren vil anlægge en anden stil
under besvarelsen af det her spørgsmål, som også er et meget
alvorligt spørgsmål.
Det har vist sig, at der nu ligger forslag i EU om at
stemple demonstranter som terrorister, noget, der vil gøre
det hele meget vanskeligt også på det område. Og derfor håber
jeg, at ministeren kan forsikre, at det ikke er tilfældet.
Men det fremgår altså af de papirer, som det spanske
formandskab har offentliggjort, at man ønsker at stemple
demonstranter som terrorister, og det er baggrunden for
spørgsmålet.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Hr. Keld Albrechtsen spurgte også til sagen på
europaudvalgsmødet i fredags, i forbindelse med at jeg
forelagde dagsordenen for det kommende rådsmøde. Og som hr.
Keld Albrechtsen måske husker, var der ikke tale om en sag,
der umiddelbart sagde mig noget.
Kl. 13.15
Nu har jeg imidlertid haft lejlighed til at undersøge
sagen, og jeg forstår nu, at hr. Keld Albrechtsen med sit
spørgsmål sigter til et forslag, som det spanske formandskab
har præsenteret for nylig i terrorismearbejdsgruppen.
Jeg kan oplyse, at der ikke i den forbindelse i
arbejdsgruppen har været mere indgående drøftelser af
forslaget, men at der fra en lang række landes side, herunder
Danmark, har været stillet opklarende spørgsmål, ligesom der
har været udtrykt en vis skepsis over for den indholdsmæssige
side af forslaget.
Nu skal forslaget imidlertid drøftes på sædvanlig vis i
arbejdsgruppen. Og afhængig af udfaldet af disse drøftelser
vil forslaget, hvis det overhovedet bæres videre, blive
behandlet gennem den sædvanlige beslutningsprocedure, såvel i
EU som herhjemme. Det vil sige, at det vil indebære, såfremt
forslaget bæres videre, en behandling i Artikel 36-Udvalget,
og derefter i Coreper. Endelig vil forslaget naturligvis
blive forelagt regeringen på et møde i Europaudvalget, før
der eventuelt måtte skulle tages endelig stilling til sagen
på et senere rådsmøde.
Så meget om selve proceduren. Det er den
beslutningsprocedure, vi altid følger og bør følge, og der
kan ske meget undervejs.
Derfor mener jeg ikke, at det fører nogen vegne, at vi
her i Folketingets spørgetid begiver os ind i en nærmere
drøftelse af et forslag, der er fremlagt i en arbejdsgruppe i
EU-regi, og som mildest talt befinder sig i sin
allertidligste fase.
Men når nu hr. Keld Albrechtsen spørger, som han gør,
vil jeg dog gerne tillade mig forsigtigt at pege på det
forhold, at det omhandlede forslag ikke vedrører spørgsmål om
straf, men derimod snarere synes at handle om at sikre en
udveksling af oplysninger.
Når det er sagt, er jeg imidlertid også helt enig i det
udgangspunkt, som jeg tror ligger til grund for hr. Keld
Albrechtsens interesse i sagen, nemlig at der er forskel på
opretholdelse af almindelig ro og orden i forbindelse med
demonstrationer og håndtering af ballademagere på den ene
side og på den anden terrorisme og bekæmpelse heraf.
Og dette udgangspunkt vil vi i forbindelse med sagens
videre behandling fra dansk side være helt opmærksomme på.
Keld Albrechtsen (EL):
Tak for svaret.
Jeg vil gerne spørge ministeren: Vil der blive søgt
forhandlingsmandat i Folketingets Europaudvalg, således at vi
kan være sikre på, at hvis der sker noget i denne her sag, så
vil det være på baggrund af, hvad et flertal i Folketinget
mener?
Nu mener ministeren, at det er sådan noget, der er meget
foreløbigt, men det er jo altså ikke mere foreløbigt, end at
der ligger et meget præcist forslag, som ligger til
behandling til en såkaldt afgørelse, og den er jo udtrykt i
paragraffer og er fuldstændig klar til vedtagelse. Det vil
jeg gerne bede ministeren bekræfte.
I dette forslag fremgår det, at man vil registrere folk
som terrorister, hvis de har nogle bestemte formål med at
demonstrere, og det synes jeg er meget ubehageligt. Der står
i det, at man altså kan udveksle oplysninger om dem som
terrorister, hvis de vil opnå de selv samme mål, som de
terroristgrupper, der allerede er kendt som sådan i EU. Det
tyder på, at man altså holdningsmæssigt siger, at hvis folk
vil ændre samfundet, så bliver de stemplet som terrorister.
Hele tankegangen i dette papir er meget ubehagelig, synes
jeg.
Men jeg vil altså godt spørge ministeren, om vi kan være
sikre på, at der vil blive søgt forhandlingsmandat, hvis
regeringen så meget som overvejer på noget tidspunkt at gå
ind og støtte et sådant papir som det her.
Og jeg vil godt spørge, hvorfor den danske regering ikke
udtrykkeligt har reageret over for papiret i den
arbejdsgruppe, for det lyder nærmest, som om en dansk
repræsentant har siddet og sovet lidt og ikke klart har
reageret imod forslaget.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Til det sidste først, så sagde jeg i min første besvarelse,
at der ikke i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde har
været en mere indgående drøftelse af forslaget endnu, men der
har fra en lang række landes side, herunder Danmark, været
stillet opklarende spørgsmål. Vi er altså i den opklarende
fase, hvad det her angår.
Som jeg præciserede over for hr. Keld Albrechtsen, har
vi fra dansk side det synspunkt, at der er forskel på
opretholdelse af almindelig ro og orden i forbindelse med
demonstrationer osv. og på den anden side terrorisme og
bekæmpelse heraf. Og det er sådan vores mere principielle
indfaldsvinkel til selve forslaget.
Kl. 13.20
Nu er sagen jo den, at det ligger i en arbejdsgruppe,
hvor det muligvis vil blive diskuteret. Hvis det overhovedet
har nogen gang på Jorden, vil det måske på et senere
tidspunkt komme i Artikel 36-Udvalget og efter det i Coreper
og derefter igen måske komme op i forbindelse med et
rådsmøde.
Over for hr. Keld Albrechtsen vil jeg tilkendegive, at
såfremt det ligesom alle andre forslag i EU-systemet skulle
ende derhen, at det er noget, den danske regering skal tage
stilling til og diskutere på et rådsmøde, så vil vi
naturligvis komme til Europaudvalget, ganske som vi plejer at
gøre det.
Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren siger nu, at man skelner altså klart i den danske
regering mellem det, der sker ved demonstrationer, og så det,
der er omfattet af terrorlovgivningen. Det fremgår jo også af
det, ministeren selv har skrevet til Folketinget som
bemærkning til lovforslaget, nemlig at Politidirektøren i
København mener, at der er visse overtrædelser af
straffeloven, som uden at forholdet vil være direkte omfattet
af de foreslåede bestemmelser i straffeloven - altså om
terrorbekæmpelse - erfaringsmæssigt vil kunne opleves som en
alvorlig skade på navnlig et lands politiske og
samfundsmæssige struktur og dermed skræmme befolkningen, osv.
osv., og der relateres så til demonstrationer. Så det er
altså en tankegang, som også Politidirektøren i København
har.
Jeg ved så ikke, om ministeren personlig har læst
bemærkningerne til det lovforslag, men det må ministeren vel
have gjort, det er jo ministerens eget forslag. Og det vil
sige, at den tankegang, som ligger i det spanske forslag,
altså også findes hos Politidirektøren i København.
Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om ikke tiden er
inde til at gribe ind, også over for Politidirektøren i
København.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Nu diskuterer vi altså ikke Politidirektøren i København i
dag. Vi diskuterer et eventuelt forslag, der muligvis skal
under drøftelse i en arbejdsgruppe, og det forslag handler
først og fremmest om udveksling af oplysninger om
terrorhandlinger. Så jeg synes, at det her spørgsmål har en
tendens til at udvikle sig til at være en diskussion om alt
muligt andet end det, som spørgeren oprindelig spurgte til.
Og som jeg allerede har tilkendegivet over for hr. Keld
Albrechtsen, så følger den her sag, såfremt den overhovedet
får nogen gang på Jorden, fuldstændig de sædvanlige
arbejdsgange i EU-processen.
Keld Albrechtsen (EL):
I det spanske papir, som altså kommer fra den her
arbejdsgruppe under Ministerrådet, står der, at disse
handlinger, der kan ske ved demonstrationer, er medtaget i
rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme, artikel 1, hvor
denne forbrydelse, altså vold i forbindelse med en
demonstration, karakteriseres som kriminel.
Det vil sige, at formandskabet i EU altså har den
opfattelse, modsat det, ministeren lige har sagt til
Folketinget, at det, der kan ske i forbindelse med en
demonstration, er omfattet af rammeafgørelsen om bekæmpelse
af terrorisme. Det er en officiel tolkning, som formandskabet
i EU har af rammeafgørelsen. Det er en anden tolkning end
den, ministeren har givet udtryk for over for Folketinget.
Derfor vil jeg godt spørge: Oplever ministeren ikke, at
det er et ret betydeligt problem, at formanden i EU siger, at
den rammeafgørelse om terrorisme omfatter altså
demonstration?
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg tror, at hr. Keld Albrechtsen, som han nu engang har for
vane, er lidt forud for sin tid. Nu er den her sag og det her
forslag, som foreligger fra det spanske formandskab, jo
fuldstændig på det indledende stadie, og før man drager for
mange klokkeklare konklusioner, synes jeg, vi skal prøve at
afvente at se, hvad der overhovedet kommer af drøftelse i
arbejdsgruppen. De principielle holdninger, som jeg har
redegjort for her, er naturligvis regeringens politik, og så
må vi se, hvilken gang på Jorden denne sag får.
Det forslag, som regeringen har fremsat, står vi
selvfølgelig hundrede procent bag, det lovforslag, der
handler om antiterrorbekæmpelse, men det har jo ikke noget
med dagens spørgsmål at gøre.
Hermed sluttede spørgsmålet.