Hjælpemenu

Hovedmenu

Om finanslovforslagets forøgelse af den del af udviklingsbistanden, der kanaliseres gennem den fællesfinansierede EU-bistand.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 981

Til udenrigsministeren (18/2 02) af:

Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL):

»Vil udenrigsministeren begrunde den markante stigning i regeringens finanslovforslag i den del af udviklingsbistanden, der kanaliseres gennem den fællesskabsfinansierede EU-bistand?«

Svar (26/2 02)

Udenrigsministeren

(Per Stig Møller):

Den fællesskabsfinansierede EU-bistand er en af de poster, der er opført i finanslovsforslaget for 2002 under »udviklingsbistand uden for § 6.3, der skal bæres af ulandsrammen«. Den danske del af den budgetfinansierede fællesskabsbistand afholdes inden for den samlede ramme for udviklingsbistand. Andelen opgøres som den danske budgetandel af betalingerne på de bistandsrelaterede poster i EU budgettets kapitel 4. Endelig opgørelse af de udnyttede betalingsbevil linger til fællesskabsbistand fremlægges normalt af Europakommissionen i marts/april måned i det efterfølgende år bl.a. med henblik på rapportering til OECD. Den danske andel af den fællesskabsfinansierede bistand har i perioden 1995-2000 været følgende i millioner kr.:

1995

348,89

1996

343,14

1997

395,45

1998

380,68

1999

387,59

2000

464,98

For 2001 skønnes det danske bidrag på foreløbig basis at blive ca. 470 mio. kr.

På basis af en opgørelse af de relevante betalingsposter i forslaget til EU’s budget for 2002 og et skøn over den andel af disse poster, der er udviklingsbistand antages det, at det danske bidrag for 2002 kan blive omkring 500 mio. kr. Skønnet er forbundet med usikkerhed bl.a. om størrelsen af bistanden til Afghanistan.

Stigningen i udnyttelsen af betalingsbevillingerne i budgettets kapitel 4 skal bl.a. ses på baggrund af øgede udgifter til nødhjælp og minerydning samt som en konsekvens af effektiviseringen af fællesskabsbistanden, der bl.a. har indebåret en hurtigere iværksættelse af bistandsprojekter.

Fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag senere end normalt har givet mulighed for et mere fyldestgørende kendskab til størrelsen af de berørte poster på EU budgettet end det normalt er tilfældet i finanslovsproceduren.