Om afstandtagen fra den amerikanske præsidentskrigsretorik.

Spm. nr. S 940 - besvaret 20/02-2002

33) Til udenrigsministeren af:
Holger K. Nielsen (SF):
»Vil den danske regering - i lighed med Kommissionen og en række EU-lande - tage afstand fra den krigsretorik, som den amerikanske præsident har anvendt i forhold til det, han kalder »ondskabens akse«, dvs. Iran, Irak og Nordkorea?«

Skriftlig begrundelse

Præsident Bush er i stigende grad begyndt at anvende en krigsretorik, som kan få helt uoverskuelige konsekvenser. Indtil nu mest markant i den årlige tale til nationen den 29. januar 2002, hvor Bush satte navn på det, han kaldte »ondskabens akse« og mere end antydede, at USA er i færd med at udvide krigen imod Talebanregimet til andre lande.
     EU-kommissær Chris Patten har i stærke vendinger taget afstand fra den amerikanske retorik, og han har i denne kritik fået følgeskab af en række EU-lande, bl.a. Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Også Kofi Annan har taget afstand fra den amerikanske retorik.
     Den danske regering bør melde klart ud - på linie med Chris Patten og de øvrige kritiske røster.

Holger K. Nielsen (SF):
Når jeg har stillet det her spørgsmål, er det, fordi der er ved at opstå en, synes jeg, farlig udvikling omkring den retorik, som den amerikanske præsident bruger. Det startede i den årlige tale til nationen sidst i januar, hvor han brugte udtrykket ondskabens akse om Iran, Irak og Nordkorea. Og sådan som man kan vurdere det, er der helt klart lagt op til, at USA overvejer at udvide den krig, de er i i øjeblikket.
     Det har fået en række europæiske ledere til at tage klart afstand fra den amerikanske præsident og ikke mindst Chris Patten, kommissæren for de anliggender. Også Kofi Annan har taget afstand fra det.
     Jeg synes, man har hørt lidt spage røster fra den danske regering. Jeg vil godt høre, om ministeren utvetydigt vil tage afstand fra den krigsretorik, som George W. Bush har brugt i den her anledning.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Man har aldeles ikke hørt spage røster fra mig. Man har hørt en klar udtalelse fra mig. Den går ud på, at jeg hverken vil give Bush karakter for hans taler, Chris Patten for hans artikler, Védrine for hans udtalelser eller Joschka Fischer for hans udtalelser. De må tale, som de vil.
     Det, jeg har sagt, er, at jeg udtrykker, hvad den danske regering mener, og det er ikke min opgave at give karakterer for de andres udtalelser.
     Så vil jeg godt omkring selve situationen sige, at vi altså skal huske på, hvad det her drejer sig om. Det drejer sig om, hvad der skete den 11. september og kan ske igen. Det har regeringen ikke glemt.
     Danmark arbejdede meget aktivt for EU's klare solidaritetsmelding. Den daværende regering gjorde det klart dengang, at Danmark stod skulder ved skulder med USA i denne sag, også i det lange løb. Og det gør vi altså fortsat.
     Der har siden terrorangrebet den 11. september 2001 hele vejen været tæt kontakt med USA. Vi er partnere med USA, og vi er sikre på, at USA også i fremtiden vil holde os underrettet om mulige nye tiltag i terrorbekæmpelsen.
     Vedrørende omtalen af Iran, Irak og Nordkorea og den såkaldte ondskabens akse, som hr. Holger K. Nielsen spørger til, skal man holde sig for øje, at den amerikanske bekymring udspringer af mistanken om, at de tre lande kan være involveret i produktion og spredning af masseødelæggelsesvåben.
     Jeg synes faktisk, det var meget klogt af den danske regering ikke at hoppe på den antiamerikanske vogn, for man skal være opmærksom på, at præsident Bush i Japan i forgårs sagde:
     »Vi ønsker at løse alle problemer fredeligt, hvad enten det drejer sig om Irak, Iran eller Nordkorea for den sags skyld.«
     Vi må være opmærksomme på risiciene og søge at få overblik over verdensterrorismen i alle dens afskygninger. Jeg hæfter mig i den forbindelse også ved de udtalelser, som udenrigsminister Colin Powell og sikkerhedsrådgiver Rice de seneste dage er fremkommet med. Det er gjort klart, at der ikke er taget beslutning om at anvende magt mod nogen af de tre lande, og i går sagde Colin Powell i Financial Times - og der er jeg igen glad for, at jeg ikke er hoppet på den anden vogn - at USA ville holde sig i kontakt med alle sine allierede og venner, før nogen begiver sig ind i en krigstilstand.
     Det vil sige, at Colin Powell i går præcis har udtrykt det, vi forventede, nemlig at Amerika selvfølgelig vi holde sammen på verdensalliancen, og det fremmer ikke noget som helst, at vi strides om ordvalg.

Holger K. Nielsen (SF):
Det kan være godt nok, men det vigtige er, hvad man i givet fald svarer den amerikanske regering, hvis den beder om et godt råd vedrørende en eventuel krigsdeltagelse. Der mangler jeg et svar fra den danske regering.
     Vi får igen talen om solidaritet med den amerikanske kamp imod terrorismen. Men giver det ikke anledning til visse overvejelser, når Chris Patten så fuldstændig tydeligt siger, at man ikke bekæmper terrorisme udelukkende gennem krig; at det ikke går, at USA kører det her helt alene?
     Når Kofi Annan siger, at man ikke kan dele verden op i sort og hvidt, som den amerikanske præsident gør, og når det er blevet den fremherskende mening i EU, at Bush er ved at gå for vidt, så må jeg sige, at så skuffer det her svar mig i allerhøjeste grad.
     Jeg havde jo håbet på, måske også regnet lidt med, at ministeren gav lidt mere medløb til sine europæiske kolleger. Jeg må helt klart opfatte svaret sådan, at han ikke giver medløb til sine europæiske kolleger, og det vil sige, at Danmark i denne her sag, som efter min vurdering kan eksplodere på et eller andet tidspunkt, hvis Bush bliver fanget af sin egen retorik, ligger tættere på den amerikanske regerings krigsretorik end på de fornuftige holdninger, som Kofi Annan, som Védrine, Chris Patten, Joschka Fischer og en række andre europæiske ledere har givet udtryk for.
     Jeg synes, regeringen skulle tænke sig om en ekstra gang, før man kører videre i den vogn.

Kl. 17.50

Peter Skaarup (DF):
På baggrund af den tale og de spørgsmål, der er stillet af hr. Holger K. Nielsen, vil jeg godt spørge udenrigsministeren, om ikke det egentlig er rigtigt, hvis man kigger på den amerikanske indsats mod terror, at der i Danmark og også andre steder i Vesten var skepsis over for, om det virkelig var sådan fat, at meget af den terrorisme, vi har set komme til udtryk, havde basis i Afghanistan.
     Var der ikke mange i Danmark, der var overraskede over, at det hele virkelig kunne komme fra Afghanistan? Kan der virkelig være så meget ondskab samlet derude?
     Det viste sig faktisk, at amerikanerne havde ret. Man har fundet meget grovkornede Al-Qaida-netværk, man har fundet et styre, der er fuldstændig urimeligt i behandlingen af dets egne borgere i form af Talebanstyret.
     Er det så ikke meget fornuftigt fra regeringens side, at man er lidt varsom med fordømmelserne og måske ser på de facts, som amerikanerne kan komme med i forhold til, hvad der sker i Irak, i forhold til, hvad nordkoreanerne går og laver og også andre af de lande, som amerikanerne er ude efter?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg kan bekræfte det sidste. Jeg er meget glad for, at jeg ikke hoppede på den lette bølge med at undsige Amerika. Jeg kan også konstatere, at præsident Bush har dæmpet sin sprogbrug i Japan, og jeg har konstateret, som jeg sagde før, at Colin Powell siger, at selvfølgelig konsulterer man sine venner, sådan som jeg også forudsatte det.
     Jeg synes, man skal være opmærksom på, at når man skal give råd omkring eventuel krigsdeltagelse, så har jeg hele tiden sagt, at hvis man skulle komme og sige til os, at det er nødvendigt, så skal man også have beviserne for, hvorfor det er nødvendigt.
     Jeg er helt sikker på, at amerikanerne, lige som da de byggede verdensalliancen op, også vil sørge for at fastholde verdensalliancen. Men faren er ikke drevet over. Derfor kan jeg ikke udelukke, at der kan blive brug for noget mere.
     Man kan tage Financial Times fra i dag. Jeg har taget den med her for at orientere hr. Holger K. Nielsen. Forsiden og så to store sider, side 6 og side 7, er fyldt med, at der nu er nye terroranslag mulige. Al-Qaida-netværket, skriver de på forsiden, er ved at forberede en ny fase af aktivitet. De citerer vestlige efterretningsofficerer, og så siger en fransk efterretningsofficer: Der er nu et netværk, der er ved at blive rekonstrueret i Europa.
     Man kan konstatere her, at klokken er et par minutter i
12 på den illustration, Financial Times leverer, og der skriver de, at deres undersøgelse afslører, at der er tusinder af Al-Qaida-medlemmer - inklusive de fleste af deres ledere - på fri fod, og der er muslimske donorer, der er ivrige efter at give penge til militante sager. Der har bin Laden stadig væk stor magt til at skaffe nye rekrutter og true verdenssikkerheden. Så jeg synes ikke, tiden er inde til, at vi splittes, og derfor vil jeg ikke bidrage til at splitte den verdensalliance og den vestlige alliance i kampen mod terror, som er det, der ligger i spørgsmålet. De kan udtrykke sig hver på deres måde, som de vil, men for os er det vigtigt, at vi stadig væk står skulder ved skulder, for altså så sent som i dag advares der i det hæderkronede blad her meget kraftigt, og jeg er glad for, at jeg ikke er hoppet på den limpind med at prøve at splitte alliancen. Jeg vil prøve at holde den sammen.

Holger K. Nielsen (SF):
Det kunne jo være, at det er den amerikanske præsident, der splitter alliancen. Nu bliver det fremhævet, at Colin Powell og Bush formulerer sig lidt anderledes, men jeg ved ikke, hvor meget der ligger i det, for der er også forskellige fortolkninger af Bush's tale i det japanske parlament. Men hvis man nu forudsætter, at de har ændret retorik, så skyldes det jo præcis de kritikpunkter, der er kommet fra Europa.
     Jeg vil igen spørge: Kan det virkelig være rigtigt, at folk som Chris Patten, Védrine, Joschka Fischer, Kofi Annan skal tage hele slæbet omkring de her ting, hvorimod den danske regering putter sig og fastholder en fuldstændig ukritisk støtte til alt, hvad USA måtte finde på?
     Når ministeren siger, at Al-Qaida-netværket stadig væk er aktivt, ja, så tror jeg det gerne. Det er formentlig helt sikkert. Det er sikkert. Men det grundlæggende spørgsmål her er jo, som Chris Patten har sagt: Bekæmper man Al-Qaida-terroristerne ved, at man starter krig mod Irak, Iran og Nordkorea? Det er jo dér, spørgsmålet går, og jeg vil godt have et svar på, om regeringen vil støtte en udvidelse.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Regeringen støtter ikke uden videre en udvidelse af krigen. Irak er et farligt land, hvor vi går ind for, at FN's observatører skal komme ind, og så vil vi selvfølgelig lytte til, hvad FN's observatører kommer ud med, hvis de kommer ind.

Kl. 17.55

     Nordkorea ved vi opererer med mange forskellige krigsvåben, men vi går ind for den sydkoreanske solskinspolitik, så vidt det overhovedet kan lade sig gøre. I forbindelse med Iran går vi ind for den kritiske dialog for at støtte den liberalisering, der trods alt findes parallelt med præsteskabets styre. Der er jo en kamp dér. Det er den danske politik.
     Den danske regering har ikke på noget tidspunkt skjult sine holdninger, hverken til denne her kamp eller i forhold til disse tre lande. Det, vi har sagt, er, at vi går ud fra, at når vi har bygget en verdensalliance sammen, når vi har støttet Amerika, når vi også har været i den og har taget nogle opgaver over for Amerika rundtomkring, når man går skulder ved skulder, så kan man tale sammen.
     Så kan hr. Holger K. Nielsen vurdere, at det er de kritiske røster, der har fået de tydelige toner frem, som jeg forudsagde. Man kunne også sige det andet, at netop når vi udtrykker vores forudsætning, får vi den bekræftet; det kan lige så godt være det, man kan se udslaget af i Colin Powells og Bush' sidste sætninger. Så med kritikken kan man lige så godt skyde amerikanerne fra sig.
     Derfor tror jeg mere på vores politik, som er, at vi står skulder ved skulder, og vi forudsætter så også, at vi får argumenter på bordet, hvis vi skal foretage os yderligere. Det har været den danske linje, det er det, vi har udtrykt fra første færd, der kan kritikken komme op af Amerika, det er det, der er blevet bekræftet, det tror jeg såmænd er langt mere virkningsfuldt.

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg kan så konstatere med ærgrelse og også med skuffelse, at Danmark på det her punkt tilsyneladende er fuldstændig ude af trit med de fleste andre europæiske lande. Det er sandheden i det. Sandheden er, at der er ved at opstå uenigheder mellem EU og USA om nogle meget grundlæggende spørgsmål - uenigheder, som kommer tydeligt frem ikke mindst i denne her sag.
     Der vil jeg godt endnu engang opfordre regeringen til at genoverveje den helt ukritiske proamerikanske holdning, man har anlagt. Jeg mener ikke, det kan være rigtigt, at vi i et og alt skal være skødehund for amerikansk politik her i Europa.
     Der er nogle andre hensyn, som bl.a. Kofi Annan har beskrevet, som burde være rettesnor for den danske udenrigspolitik.

Peter Skaarup (DF):
Jeg lyttede med glæde til, at udenrigsministeren fremhævede de ting, som er skrevet i de udenlandske medier, specielt om, at Al-Qaida-netværket tilsyneladende er ved at udbrede sig med ekstra kraft nu i Vesten. Men vil udenrigsministeren ikke også bekræfte, at et af de lande, som er nævnt her i hr. Holger K. Nielsens spørgsmål, Iran, af den internationale presse ser ud til at være et af de lande, der giver ly til nogle af de Al-Qaida-terrorister, som nu er flygtet fra Afghanistan? Efter bombardementerne ved Tora Bora-bjergene har vi i hvert fald i den udenlandske presse læst ret meget om, at der er lande tæt på Afghanistan, der accepterer, at disse Al-Qaida-folk, terrorister, kommer ind i de lande og får ly dér. Og et af landene er i hvert fald Iran, et andet af landene er Irak.
     Vil udenrigsministeren godt bekræfte, at det kan være én af årsagerne til, at amerikanerne nu siger, at vi må have de lande undersøgt også?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Det generaleuropæiske råd, altså udenrigsministerrådet, har ikke drøftet holdningen til USA. Der er opstået den opfattelse i pressen, at det har været drøftet på et EU-udenrigsministermøde; det har det ikke, det har ikke været på dagsordenen. De udtalelser, der er faldet, er faldet af de enkelte udenrigsministre i forbindelse med interview med deres egen presse.
     Der har altså ikke været et udenrigsministermøde, hvor vi kunne se, om de var i mindretal eller vi var i flertal eller omvendt. Så man kan ikke vide det, som hr. Holger K. Nielsen tager for givet: at vi er ude af trit med de fleste andre europæiske lande. Der har været nogle lande, der har udtrykt sig, men der er så mange andre, der ikke har udtrykt sig.
     Vi har udtrykt os hele tiden på samme måde, som jeg har sagt her. Det betyder ikke, vi er skødehunde, men vi er loyale samarbejdspartnere, bemærk ordet samarbejdspartnere. Det betyder også ret til at være kritisk, men det betyder jo ikke, at man skal kaste sig over hinanden på grund af et ordvalg. Jeg har heller ikke kastet mig over Joschka Fischers ordvalg, det kunne jeg også have gjort, eller Hubert Védrines ordvalg, det kunne jeg også have gjort. Det er ikke denne regerings stil at rende rundt og give karakterer til andre.
     Vi fremlægger, hvad der er vores egen politik, og den er selvfølgelig ikke ukritisk, hvis vi synes, der er grund til at kritisere Amerika. Men her er vi i en kamp mod verdensterrorismen, og derfor tog jeg altså også disse tekster med i dag fra Financial Times, som jeg ved hr. Holger
K. Nielsen også betragter som en seriøs avis. Det mener jeg bør mane til eftertanke, dette er ikke tiden til at splitte os ad, dette er tiden til at fastholde samlingen. Jeg synes ikke, det er særlig smart, at man skal søge efter uenighed, når vi er enige i hovedindsatsen, som hr. Peter Skaarup var inde på, og hovedindsatsen er imod terrorisme, som findes mange steder.

Indonesien kan vi læse om, Filippinerne kan vi læse om, Malaysia har haft nogle vanskeligheder, og vi har også haft det i Europa, hvor vi så får advarsler i dag om, at der bliver bygget op i Europa for øjeblikket. Er det så tiden at begynde at rive hovederne af hinanden, eller er det tiden at sige, at nu må vi være enige om det her, og vi må fastholde verdensalliancen? Det er jeg helt sikker på amerikanerne også vil.

Kl. 18.00

     Jeg kan ikke bekræfte, om Iran eller Irak giver husly til nogle af de flygtede terrorister. Det er jo sådan, at ingen ved, hvor de er henne. Der er jo også nogle, der gætter på, at de er i nogle bjergområder oppe i Pakistan. Så jeg kan ikke bekræfte det.

Holger K. Nielsen (SF):
Det sidste bekræfter jo til fulde, at det er meningsløst at ville lave terrorbekæmpelse ved at udvide krigen i forhold til Irak og Iran og Nordkorea, som den amerikanske regering er i færd med at gøre, sådan som jeg vurderer det.
     Det bliver sagt fra ministerens side, at vi ikke skal give karakterer til ordvalget: Jo, det skal vi præcis i det her tilfælde, fordi man med en sådan retorik, eller rettere sagt, den amerikanske præsident med sin retorik, kan blive fanget af den. Det vil sige, at jo mere den amerikanske præsident vikler sig ind i en retorik, der er rettet imod, at nu vil man føre krig imod de lande i ondskabens akse, som han kalder det, jo mere vil han føle sig forpligtet til det på et senere tidspunkt. Med andre ord: Man er inde i en spiral, der kører derudad, og hvor det er vanskeligt at komme ud af det igen. Derfor er det vigtigt, at man kritiserer det her ordvalg.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg har sagt, da jeg blev spurgt, om jeg kunne støtte det udtryk, at det ville jeg ikke selv bruge. Men det er da klart, at der er store problemer med Iran, Irak og Nordkorea. Men der sagde jeg jo i mit første svar, at her har præsidenten jo også præcis sagt det, som jeg forudsagde, nemlig at han ønsker en fredelig løsning af problemerne. Men der er jo problemer med Iran, det kan vi se med »Karine A«-sagen, det kan vi se med deres missilsag, det kan vi se med deres støtte til f.eks. Hizbollah.
     Der er problemer med Irak, der prøver - så vidt vi ved, så vidt vi formoder - at udvikle masseødelæggelsesvåben, som kan sprede meget terror i Mellemøsten.
     Der er problemer med Nordkorea, som jo sendte et missil hen over Japan, og hvis største indtægt er at sælge så avancerede våben, som de kan, ud af Nordkorea. Og de sælges jo ikke til almindelige stater, men til alle mulige grupperinger. Så der er da problemer med dem. Derfor har jeg sagt, at man selvfølgelig skal holde øje med problemerne med dem, men der findes andre måder at løse dem på, og det er så det, den amerikanske præsident og Colin Powell jo også giver udtryk for, når jeg siger - og jeg gentager citatet fra Colin Powell: Vi vil være i kontakt med jer og med alle vore venner og allierede, før nogen finder på at gå ind i en krigstilstand.
     Der har jeg sagt tidligere, og jeg skal gentage det her, at skulle man finde, at det er nødvendigt, så skal beviserne også holde i byretten. Men ligesom man fremlagde beviserne og rejste rundt med dem, inden man gik i gang med Afghanistan, er jeg da også temmelig sikker på, at det vil man gøre én gang til. Man vil da ikke smadre den verdensalliance mod terror, man har fået bygget op, og som det har været et kunststykke at holde sammen. Det skal man da ikke ødelægge.
     Men regeringens politik er også, at den da ikke må ødelægges, men det har jeg heller ikke nogen mistanke om at amerikanerne skulle ønske. Derfor er svaret, at regeringen fører en klar antiterrorpolitik her, og at det vil den blive ved med, og den er opmærksom på, hvorfra masseødelæggelserne kan komme. Men der findes forskellige måder at angribe det på, og der nævnte jeg i mit foregående svar de tre forskellige måder i forhold til de tre lande, som er blevet nævnt.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Bortfaldne spørgsmål

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Spørgsmål nr. S 927, der er stillet til statsministeren af hr. Jacob Buksti, er taget tilbage af spørgeren. Spørgsmålet, der hermed er bortfaldet, lød således:

Spm. nr. S 927 - besvaret 20/02-2002

Til statsministeren (14/2 2002) af:
Jacob Buksti (S):
»Hvad mener statsministeren om »Farum-modellen«, hvor der gennem private firmaers sponsorater ydes penge fra »mønsterkommunen Farum« til især Farum Boldklub A/S?«

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Spørgsmål nr. S 793 og S 799, der er stillet til finansministeren af fru Pernille Rosenkrantz-Theil, er taget tilbage af spørgeren. Spørgsmålene, der hermed er bortfaldet, lød således:

Spm. nr. S 793 - besvaret 20/02-2002

Til finansministeren (6/2 2002) af:
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL):
»Kan ministeren bekræfte følgende beregning over forskellen i årsværksoversigterne mellem år 2005 og 2001 i personaleoversigterne indeholdt i regeringens finanslovforslag for konto § 21 Kulturministeriet udarbejdet af CASA - Center for Alternativ Samfundsanalyse
- Departementet -8
- Internationalt Kultursekretariat +4
- Medie- og Tilskudssekretariatet -1
- Kulturministeriets Kunstsekretariat -12
- Statens Kunstfond -2
- Akademiet for de Skønne Kunster -ingen ændring
- Charlottenborg -ingen ændring
- Statens Værksteder for Kunst og Håndværk -ingen ændring
- Informationscenter for Dansk Kunsthåndværk +1
- Det Danske Filminstitut -ingen ændring
- Medierådet for Børn og Unge -ingen ændring
- Biblioteksstyrelsen -12
- Det Kongelige Bibliotek -38
- Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek -5
- Statsbiblioteket i Århus -19
- Danmarks Blindebibliotek -10
- Kunstakademiets Bibliotek -1
- Statens Arkiver -65
- Dansk Folkemindesamling -5
- Dansk Sprognævn -1
- Rigsantikvarembedet -12
- Kulturarvsstyrelsen +81
- Nationalmuseet -56
- Tøjhusmuseet +1
- Dansk Landbrugsmuseum -4
- Jagt- og Skovbrugsmuseet -5
- Den Hirschsprungske Samling -3
- Ordrupgårdsamlingen -1
- Statens Museumsnævn -6
- Arkitektskolen i Århus -13
- Kunstakademiets Arkitektskole -40
- Kunstakademiets Billedkunstskoler +3
- Kunstakademiets Konservatorskole -6
- Danmarks Designskole -21
- Glas- og Keramikskolen på Bornholm -1
- Musikkonservatoriet -18
- Det Jyske Musikkonservatorium -11
- Vestjysk Musikkonservatorium -7
- Det Fynske Musikkonservatorium -7
- Nordjysk Musikkonservatorium -1
- Rytmisk Musikkonservatorium -12
- Statens Teaterskole -11
- Den Danske Filmskole -13
- Danmarks Biblioteksskole -14
- Designskolen i Kolding -4 hvilket giver en nettoændring i år 2005 i forhold til år 2001 på samlet -1251 årsværk, og såfremt dette ikke kan bekræftes, hvilket resultat ministeren da kommer frem til?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 781.

Spm. nr. S 799 - besvaret 20/02-2002

Til finansministeren (6/2 2002) af:
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL):
»Kan ministeren bekræfte at den samlede forskel i årsværksoversigterne mellem år 2005 og 2001 i personaleoversigterne indeholdt i regeringens finanslovforslag - som opgjort af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) - er af størrelsesordenen små 9.000 årsværk, såfremt personalenedgangen i Dansk Røde Kors medregnes og privatiseringerne i Trafikministeriets regi ikke medregnes, og i benægtende fald vil ministeren oplyse, hvilken ændring i personaleopgørelserne ministeren når frem til suppleret med en forklaring på forskellen, idet der henvises til den række af spørgsmål, der indeholder CASA's konkrete opgørelser for hvert ministerium?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 781.