Hjælpemenu

Hovedmenu

Om ophævelsen af grænsekontrollen i 2001 kan have medført flere bankrøverier begået af udlændige.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 896

Til justitsministeren (12/2 02) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Er ministeren enig i, at ophævelsen af grænsekontrollen fra og med 25. marts 2001, kan være medvirkende til det store antal bankrøverier begået af personer af udenlandsk herkomst?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 895.

Svar (22/2 02)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.

Supplerende svar (9/7 02)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, der har oplyst følgende:

»Om udviklingen i antallet af bankrøverier, herunder bankrøverier begået af udlændinge kan henvises til besvarelsen af spørgsmål S 895 fra samme spørger. Det fremgår heraf, at antallet af sigtede udlændinge for røverier mod pengeinstitutter er faldet fra 17 i 2000 til 12 i 2001.«