Hjælpemenu

Hovedmenu

Om fiskere skal flage med EU-flag frem for de nationale flag.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 644

Til fødevareministeren (28/1 02) af:

Christian H. Hansen

(DF):

»Vil ministeren garantere, at den danske regering ikke vil acceptere et EU-direktiv, om at der skal flages med EU-flag fra danske fiskerfartøjer i stedet for Dannebrog?«

Begrundelse

Der henvises til oplysninger i B.T. den 26. januar 2002.

Svar (6/2 02)

Fødevareministeren

(Mariann Fischer Boel):

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål S 643, hvoraf fremgår, at der ikke er tale om noget forslag om indførelse af EU-flag for danske fiskerfartøjer og at der ikke er grund til at forvente lignende forslag fra EU-Kommissionen i forbindelse med den forestående revision af den fælles fiskeripolitik.

EU-Kommissionen har tidligere arbejdet med forslag om fælles register og flag for skibe i handelsflåden, men ikke for fiskerfartøjer. Kommissionen har trukket forslaget vedr. handelsflåden tilbage efter modstand fra bl.a. Danmark, og regeringen vil også fremover afvise tilsvarende forslag for danske skibe, herunder fiskerfartøjer.