Om aftale mellem europæisk og russisk politi om at udveksle
Spm. nr. S 629
Til justitsministeren (12/11 02) af:
(EL):»Vil ministeren redegøre for indholdet af aftalen mellem EU og Rusland vedrørende udlevering af oplysninger (jf. Politiken den 12. november 2002), herunder i hvilket omfang Folketinget vil blive inddraget?«
Svar (20/11 02)
Justitsministeren
(Lene Espersen):Jeg går ud fra, at der med spørgsmålet sigtes til forhandlingerne om en samarbejdsaftale mellem Europol og de russiske myndigheder, der er omtalt i Politiken den 12. november 2002. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Rådet den 27. marts 2000 – efter at regeringen forudgående havde forelagt sagen for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg - bemyndigede Europols direktør til at indlede forhandlinger om samarbejdsaftaler med en række lande, herunder Ruslan at Europol nu har færdigforhandlet et udkast til en sådan samarbejdsaftale med de russiske myndigheder.
Udkastet til samarbejdsaftale forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. november 2002 med henblik på Rådets godkendelse. Forud for rådsmødet vil sagen blive forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg i overensstemmelse med de sædvanlige retningslinjer for behandlingen af EU-sager. Et aktuelt notat om aftaleudkastet vil i den forbindelse blive oversendt til de to udvalg.
Det bemærkes, at aftaleudkastet alene vedrører strategisk og teknisk samarbejde, og at aftaleudkastet således ikke indeholder bestemmelser om udveksling af personoplysninger.