Om planerne om begrænsning af familiesammenføring er i overensstemmelse med de nordiske regler og EU-retten.

Til integrationsministeren (18/1 02) af:

»Vil ministeren redegøre for, om regeringens planer for begrænsning af familiesammenføring er i overensstemmelse med nordiske regler og EU-regler?«

Det følger af EU-retten, at EU-borgere har ret til at bosætte sig i Danmark og således også ret til at få familientil Danmark. På samme vis hjemler de nordiske forpligtelser særlige rettigheder for nordiske statsborgere f.s.v.a bosætning i nordiske lande.

Med hensyn til EU-borgere følger det af udlændingelovens § 2, stk. 1, at sådanne kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra indrejsen eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen. Det følger endvidere af udlændingelovens § 6, at EU-borgere, der er omfattet af EF-rettens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., samt visse f amiliemedlemmer – inklusive tredjelandstatsborgere – til sådanne personer har krav på opholdstilladelse. Disse særlige regler påvirkes ikke af regeringsudspillet, der alene angår de almindelige regler om opholdstilladelse, herunder om adgang til familiesammenføring.

Det følger af udlændingelovens § 1, at statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige frit kan indrejse i Danmark. Dette er i overensstemmelse med protokol af 22. maj 1954 – tiltrådt af Island ved note af 11. oktober 1955 – hvorefter statsborgere i de nævnte lande er fritaget for pligt til at være i besiddelse af pas og opholdstilladelse under ophold i et andet nordisk land end hjemlandet. Regeringen vil ikke ændre herpå.

På familiesammenføringsområdet har Danmark ikke påtaget sig særskilte forpligtelser over for de nordiske lande ved mellemfolkelige aftaler. De ændringer af familiesammenføringsbetingelserne, som forslås at skulle gælde ved familiesammenføring til danske statsborgere, vil derfor også skulle gælde ved familiesammenføring til herboende statsborgere fra de andre nordiske lande, medmindre de pågældende er omfattet af EF-rettens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og påberåber sig disse regler.