Om andre EU-landes holdning til en udvidelse af Euratoms

Spm. nr. S 392 - besvaret 06/11-2002

2) Til finansministeren af:
Anne Grete Holmsgaard (SF):
»Har regeringen aktivt undersøgt de andre medlemslandes holdning til en eventuel udvidelse af Euratoms låneramme, og hvad kan ministeren i givet fald oplyse om andre EU-landes holdning til fortsat subsidiering af atomkraft betalt af skatteyderne i stedet for over elregningen?«

Skriftlig begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 391.

Finansministeren (Thor Pedersen):
For at give det mening er man næsten nødt til lige at sige, hvad det egentlig er, der står i spørgsmålet.
»Har regeringen aktivt undersøgt de andre medlemslandes holdning til en eventuel udvidelse af Euratoms låneramme
...«? Og der må jeg sige igen, at Kommissionen har ikke fremsat noget forslag. Såfremt dette sker, vil der normalt kunne ske en indledende præsentation af forslaget i en arbejdsgruppe under Rådet 3-4 uger efter, at forslaget er lagt frem. Og her vil der formentlig også komme indledende bemærkninger fra medlemslandene. Og dem vil vi selvfølgelig lytte til.

Kl. 13.10

Vi ved ikke, hvordan holdningen er. Det ved vi, når forslaget er lagt frem og medlemslandene har haft mulighed for at ytre sig, ikke mindst i arbejdsgrupperne.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Jeg går ud fra, at ministeren er bekendt med, at Tyskland ikke har helt den samme uvidende holdning til det her. Tyskland har meldt ud, at man er modstander af Euratom, og at man ønsker at modarbejde, at Euratom bliver udvidet. Så jeg synes, at ministeren da politisk må kunne tage en kontakt. Jeg vil da anbefale ministeren at få en udskrift af, hvad Kommissionens egen energikommissær står og siger her kl. 15 i dag.
Så jeg vil gerne spørge ministeren, om det er sådan, at ministeren i alle sager kører en linje, der hedder, at medmindre der er gået en 3-4 uger, efter at noget er fremsat af Kommissionen, så udtaler ministeren sig overhovedet ikke om det, han drøfter det overhovedet ikke med andre lande. Er det stilen, som det danske formandskab har lagt i denne og andre sager?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Jamen den behandling følger den helt sædvanlige procedure og de arbejdsgange, at der er arbejdsgrupper, der behandler forslagene, før de overhovedet når frem til Ecofin. Det er ikke sådan, at hver minister blander sig i arbejdsgruppernes arbejde eller udfritter kommissærerne om, hvad de kunne tænke sig at mene, eller hvad de ville sige på et givet møde, eller hvad de kunne tænke sig at lægge frem.
Sådan er arbejdsgangen ikke. Kommissionen er en selvstændig enhed i forhold til Parlamentet og i forhold til Rådet. Vi i Rådet varetager de opgaver, vi har ansvaret for, og det er at behandle sager. Og der er jo det i denne her sag, at det kræver enighed i Rådet, hvis man ønsker at udvide rammen. Så hvis tyskerne mener det samme, som spørgeren giver udtryk for, jamen så kan rammen ikke udvides.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Nu er det jo sådan, at de embedsmænd, der sidder i de her arbejdsgrupper, arbejder under ansvar over for en siddende regering, så de danske embedsmænd, der vil deltage i det her, arbejder selvfølgelig også under ansvar over for finansministeren, eller hvilken minister det nu måtte være.
Så jeg vil gerne spørge ministeren, om han havde tænkt sig at instruere de pågældende embedsmænd i, at man skal sikre sig at få ordentlige informationer om, hvad de andre lande mener på det her område, og klart tilkendegive, at Danmarks grundlæggende holdning er, at man er imod en udvidelse af Euratoms låneramme?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Jamen jeg har ikke tænkt mig at instruere nogen embedsmænd i noget, som regeringen ikke mener, og jeg har lige svaret på det foregående spørgsmål: Vi vil ikke forhindre, at man skaber den nødvendige sikkerhed på værkerne. Vi vil ikke forhindre, at der er penge til at nedbryde værker under ordnede vilkår.
Så hvis det er det, der er formålet, vil jeg ikke på forhånd sige, at det kan vi ikke gå med til. Det afhænger af projekterne. Hvad er det for nogle begrundelser, man har, hvad er det, der ligger omkring sikkerheden? Og det, der vil være fornuftigt for alle parter, er jo, at vi, når værkerne nu engang ligger der, så måske yder, hvad vi kan af teknisk viden, så der ikke er usikkerhed eller unødige risici forbundet med den atomkraft, der nu engang er til stede i Europa.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Skal jeg forstå det sådan, at det er regeringens holdning, at den vil gå ind for det her, hvis Euratom bliver totalt lagt om, så man kun kan give penge, altså egentlig gavebistand, til afvikling af atomkraft, eller er ministeren i virkeligheden på vild flugt fra det, der er dansk politik på det her område og i gang med at sige: Ja, vi vil gerne putte penge i a-kraft derude østpå, hvis vi på en eller anden måde kan få sat en eller anden hat på, der smager af et eller andet med sikkerhed?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Vi synes, det er en god idé, at når det drejer sig om værker, der er i gang, der har en dårlig konstruktion, og hvor det er nationerne selv, der bestemmer det, at man så måske gør, hvad man kan, for at de værker er så lidt risikofyldte som muligt
- det synes jeg er et godt formål - eller at man yder penge til værker, der ophører, altså at man i virkeligheden under ordnede forhold kan nedbryde værkerne. Der er jo ikke tale om penge til nye værker, det vil jeg godt gentage. Det er værker, der er der, og hvis spørgeren mener, det er en god idé for os alle sammen at leve med tidligere sovjetiske systemer og deres menneskesyn, som er udtrykt i den sikkerhed, der var omkring deres værker, så må det stå for spørgerens regning. Det synspunkt har regeringen ikke. Vi vil gerne bidrage til eller i hvert fald ikke forhindre, at man øger sikkerheden på eksisterende værker.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Nu kommer vi virkelig vidt omkring, og ministeren føler sig øjensynlig så trængt, at han skal til at bruge en eller anden beklikning. Jeg er bestemt ikke tilhænger af det tidligere sovjetiske system, men jeg vil gerne spørge ministeren, om han er vidende om, at det eneste låneforslag, der har været overvejet i Euratom, er en videreudbygning af et værk i Rumænien.

Finder ministeren virkelig, at det er en fornuftig og fremsynet anvendelse af EU-borgernes penge at stoppe penge i en udbygning af et værk i Rumænien?

Kl. 13.15

Finansministeren (Thor Pedersen):
Når jeg nævnte det tidligere sovjetiske system, har det ikke relation til spørgeren, men blot til, hvorfor værkerne blev opført, som de blev, altså med en høj risikomargin, altså at man ikke tillagde det særlig vægt, hvad der kunne ske i forhold til det, der hører til normal vestlig standard.
Ja, mit svar på selve spørgsmålet om, hvad det er, man vil og ikke vil, er igen at sige, at vi altså mener, det er fornuftigt at sikre eksisterende værker bedre. Vi mener, det er fornuftigt at nedbryde usikre værker. Og det er det, Euratom kan bruge deres penge til. Hvis de skal have udvidet lånerammen, så skal der gode argumenter til, men vi vil ikke afvise det, før vi ser, hvad det er for projekter, man i Euratom eller i Kommissionen nødvendigvis mener, man kan støtte.
Og det er så ikke nye værker.

Hermed sluttede spørgsmålet.