Om at stemme imod, hvis Kommissionen foreslår at udvide

Spm. nr. S 391 - besvaret 06/11-2002

1) Til finansministeren af:
Anne Grete Holmsgaard (SF):
»Vil regeringen afgive løfte om at stemme imod et eventuelt forslag fra Kommissionen om at udvide Euratoms låneramme?«

Skriftlig begrundelse

Ministeren har med exceptionel stor forsinkelse afgivet svar på spørgsmål vedrørende planerne om at udvide Euratoms låneramme (MPU-spørgsmål 320-323 stillet 28. august 2002 (bilag 919), besvaret 21. oktober 2002 (bilag 80)).
Ministeren oplyser bl.a., at Europa-Parlamentet høres, inden et forslag om eventuelt at hæve lånerammen forelægges Rådet (Ecofin). Det fremgår imidlertid ikke, hvilken type høringsproces der er tale om.
Det fremgår desuden af svarene, at det er Kommissionen alene, der afgør, om et lån skal bevilges, f.eks. til færdiggørelse af et påbegyndt a-kraft-værk. Der er således tale om, at såvel medlemslandene som Rådet og Europa-Parlamentet er koblet fra beslutningsprocessen og dermed adgangen til at beslutte indholdet i støtte til en farlig, dyr og stærkt miljøbelastende energiform.
Beslutning om en eventuel udvidelse af lånerammen forudsætter enighed i Ecofin. Det vil derfor være særdeles relevant at få kendskab til andre medlemslandes holdning, herunder specielt de medlemslande, der har fravalgt atomkraft
i deres nationale energiforsyning.

Finansministeren (Thor Pedersen):
Spørgsmålet lyder: Vil regeringen afgive løfte om at stemme imod et eventuelt forslag fra Kommissionen om at udvide Euratoms lånerammer?
Hertil kan jeg generelt oplyse, at Euratomlån kan ydes med henblik på at sikre tilstrækkelige finansielle rammer til prioritering og forbedring af sikkerhed og effektivitet på eksisterende atomkraftværker eller værker under konstruktion, og endvidere ydes lån til afvikling, det vil sige dekommissionering, af installationer.
På den baggrund kan regeringen ikke afgive et løfte om at stemme imod et endnu ukendt forslag fra Kommissionen. Når og hvis Kommissionen fremsætter et forslag, må Kommissionen på de kommende arbejdsgruppemøder i Rådet redegøre nærmere for behovet.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Tak for svaret. Jeg må konstatere, at ministeren er ualmindelig uvidende om, hvad der foregår. Det er sådan, at EU's energikommissær Palacio i dag kl. 15.00, det er om to timer, taler til Europa-Parlamentet om den ny atomkraftpakke, som er på vej frem - den har i hvert tilfælde været fremme i pressen - bl.a. herunder et forslag om at udvide lånerammen til Euratom fra de nuværende 4 mia. euro til 6 mia. euro.
Så jeg synes, at minsteren må kunne forholde sig helt principielt til det her. Vil Danmark allerede nu tilkendegive, at Danmark vil være imod en sådan udvidelse af lånerammen, som jo forudsætter enighed i Ministerrådet, hvis den skal realiseres?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Jeg må sige til spørgeren: Vi forholder os selvfølgelig ikke til en tale, der ikke er holdt, af en given kommissær om et projekt, som vi ikke kender.

Kl. 13.05

Arbejdsgangen er jo den, at det kommer op i Rådets arbejdsgrupper, hvis Rådet skal forholde sig til det overhovedet. Den problemstilling, der kunne være aktuel, er at se på, hvad der er af problemstillinger i de tidligere sovjetvasalstater, altså i det nye Europa, for det, vi lægger vægt på i den danske regering, er, at vi kan bidrage til i givet fald at etablere sikkerhed eller at betale for reduktion af værker, altså det, der sikrer atomar sikkerhed, om jeg så må sige, i Det Europæiske Fællesskab.
Men vi kender ikke forslaget. Vi vil forholde os til det, når det kommer, og derfor kan vi ikke på forhånd sige nej.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Det må være muligt for regeringen at have en principiel holdning til, hvorvidt man ønsker at udvide lånerammen til Euratom, der er en instans, som giver lån til atomkraftværker og dermed bidrager til at sikre, at der kommer mere atomkraft, i det pågældende tilfælde i østeuropæiske lande, da der jo ikke er ydet et eneste lån til et nuværende EU-land siden 1987.
Så jeg vil gerne bede om ministerens helt principielle tilkendegivelse. Står ministeren fast på det, der har været dansk atomkraftpolitik i årevis, nemlig at det ønsker vi ikke mere? Og vil Danmark dermed bruge sin stemme til at forhindre, at lånerammen bliver realiseret?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Altså det, der er oplyst om mulig anvendelse af penge under Euratom, er ikke til nye atomkraftværker. Det er til sikring af eksisterende værker eller til betaling for en nedbrydning af eksisterende værker eller fjernelse af eksisterende værker. Det er ikke tilskud til nye værker.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Nu giver det jo ikke mening at give lån til afvikling, det, der hedder dekommissionering, for det må være gavebistand, og det er der faktisk forskellige internationale organisationer der er oprettet til. Euratom er til at investere i eksisterende atomkraftværker.
Så jeg vil gerne spørge ministeren én gang til: Hvorfor er det så vanskeligt for ministeren klart at sige, at naturligvis vil Danmark ikke være med til at udvide Euratoms låneramme, som netop ikke handler om dekommissionering, men om at investere i nuværende værker?
Er det sådan, at ministeren i virkeligheden ikke kan huske den gamle Hausgaard-sang om, at a-kraft, nej tak, det vil vi ikke have lige her, men måske på Sjælland eller Fyn eller derude østpå? Altså det vil vi godt have i Østeuropa, men bare ikke lige her. Eller er regeringen så principfast, at den selvfølgelig kan melde ud og sige: Nej, Danmark vil være imod at udvide Euratoms låneramme og dermed i øvrigt bakke op om Tysklands officielle position?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Jeg vil bare gentage: Låneadgangen er til at forbedre sikkerheden på eksisterende værker, og den danske regering er
i udgangspunktet ikke modstander af, at man forbedrer sikkerheden på eksisterende værker. Det har vi interesse i alle sammen. Dernæst er det, som jeg siger, at man yder lån til dekommissionering af værker eller af anlæg under atomkraftparaplyen. Sådan er det; det er de oplysninger, jeg har, og det må jeg forholde mig til.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Nu kan en minister jo godt forholde sig til politiske spørgsmål uden at have mange oplysninger. Og det enkle politiske spørgsmål er: Går Danmark ind for, at Euratoms låneramme skal øges, eller går regeringen ikke ind for det, vel vidende at lån til dekommissionering, altså afvikling, ikke giver mening; der giver man gavebistand, og det er fuldstændig uden for Euratoms ramme?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Jamen altså, man vil jo se, at en udvidet låneadgang eller en øget låneramme må hænge sammen med, at der er nye opgaver, der skal varetages. Og de opgaver kan være under to overskrifter, enten at det er at forbedre sikkerheden på eksisterende værker - og det burde alle være interesseret i - eller at det er en større opgave med at nedbryde eksisterende værker og dermed også få en større sikkerhed i forbindelse med nedbrydning af anlæg, og det vil regeringen ikke på forhånd sige nej til.

Hermed sluttede spørgsmålet.