Om at undgå diskrimination af mindretal i medlemslandene

Spm. nr. US 35 - besvaret 27/11-2002

Anne Baastrup (SF):
I forbindelse med udvidelsen af EU er der lagt en lang række kriterier ind, herunder at man skal overholde menneskerettigheder m.v., men også det kriterium, at man skal undgå diskrimination. Vi har set i ansøgerlandene, at det har givet et løft i vurderingen af, hvordan de russiske mindretal skal behandles, og i vurderingen af, hvordan romaer skal behandles.

Kl. 12.35

Det, jeg vil spørge ministeren om, er: Vil ministeren arbejde for, at man, når udvidelsen er faldet på plads, rent faktisk fastholder fokus på antidiskriminationslinjen i både ansøgerlandene, som jo fremtidig bliver de nye medlemslande, og de hidtidige medlemslande? Vi ved jo, at der rundtomkring
i de hidtidige medlemslande også er store problemer med at sikre mindretallenes rettigheder.

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, som jeg finder meget relevant.
Alle de lande, der nu forhåbentlig optages om 14 dage, opfylder københavnskriterierne. Deri ligger, at de respekterer de principper om retsstat og ligestilling osv., som hører til i et vestligt, demokratisk samfund.
Spørgsmålet lyder: Hvordan vil man sikre, at landene, efter at de er kommet ind, fortsætter forbedringen af situationen for både nationale og etniske mindretal? Det svar, jeg kan give, er følgende:
Punkt 1: Vi vil ikke stille nye betingelser for optagelsen. Vi har lovet, at der ikke stilles nye betingelser, men hvad kan vi så gøre efter optagelsen?
Der vil der for det første ske det, at der generelt vil foregå en overvågning af, om landene overholder acquis'et, altså hele EU's regelsæt. Det er noget, som bl.a. Europa-Parlamentet deltager aktivt i - det kan jeg bevidne, for jeg har selv skrevet Europarådets menneskerettighedsrapporter for 1998 og 1999. I disse rapporter bliver lande, som ikke lever op til deres forpligtelser, hængt grundigt ud, hvilket ikke er behageligt, og jeg kan forsikre, at man får besøg af ambassadører og andre repræsentanter for de pågældende lande, når man kritiserer dem, hvilket jo viser, at det har en virkning.
Hvis man tænker på de etniske mindretal, er det netop besluttet på dansk foranledning, at alle medlemslandene opretter et kontaktpunkt i centraladministrationen som det udgående og modtagende sted, når det gælder den udveksling af god praksis, som vi gerne vil have på integrationsområdet.
Jeg tror, kombinationen af den generelle overvågning af reglerne, hvor Parlamentet er vagthunden, og det, at regeringerne på bl.a. dansk foranledning har engageret sig i spørgsmål om etniske mindretal, vil sikre, at forbedringen af situationen for disse mindretal vil fortsætte, også efter optagelsen.

Anne Baastrup (SF):
Nu er ministeren jo selv citeret for at sige, at en antidiskriminationslinje er nøglen til fred, og derfor undrer det mig, at ministeren accepterer et så relativt lavt niveau for overvågning.
Vi ved alle sammen godt, at rapporter fra Parlamentet muligvis opfattes som meget vigtige af dem, der har skrevet rapporterne, men det er relativt sjældent, at det giver anledning til store overskrifter i de forskellige lande, når der kommer kritik, fordi den som regel ikke er helt klar, og det, jeg vil spørge ministeren om, er: Hvad er forskellen mellem at diskriminere mindretal på baggrund af religion og diskriminere på baggrund af køn? Lægger ministeren op til, at man også skal se på, om man kan finde andre måder at føre antidiskriminationspolitik på, når det drejer sig om kønsdiskrimination, end den, vi har i dag, nemlig gennem direktiver?

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
Det sidste forstod jeg ikke helt, men måske kan jeg indkredse det.
Lad mig starte med at sige, at de rapporter, jeg har været med til at skrive i Parlamentet, har været særdeles klare, og de er blevet forstået af f.eks. myndighederne i Letland, som faktisk var lidt fornærmede over det, jeg skrev om behandlingen af det russiske mindretal. Men siden har Letland levet op til de krav, der blev stillet, og det synes jeg aftvinger den største respekt, for der ligger jo en historie bag de mindretalsproblemer, der er i Letland, og som vi alle skal have forståelse for.
Men jeg vil gerne understrege, at det er jo ikke sådan, at man i Parlamentet bare sidder og skriver noget og vedtager
127 ændringsforslag, som man som regel gør. Det, man skriver, bygger på masser af rapporter fra ngo'er, og jeg kan huske, at på et tidspunkt, hvor et medlem ville have, at der blev skrevet endnu flere rapporter, fandt jeg alle de rapporter, der allerede var skrevet, frem, og jeg kunne næsten ikke slæbe dem ned i mødelokalet. Så mange var der.

Kl. 12.40

Jeg kan altså forsikre, at situationen for mindretal af enhver art bliver fulgt meget nøje af ngo'erne, og den bliver ikke blot beskrevet i Parlamentets rapport, men også i Kommissionens rapport, som jeg glemte at nævne i mit første svar ...

Formanden:
Ja, tak!

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
... men som måske er nok så vigtig.

Anne Baastrup (SF):
Jeg synes, ministeren snakker udenom.
Det, det drejer sig om, er situationen, når landene er optaget. Det er klart, at Letland retter sig ind på baggrund af en kritisk rapport fra Parlamentet i en situation, hvor det står som ansøgerland, men det, jeg siger, er, at der er problemer i de nuværende medlemslande med at respektere mindretalsrettigheder. Eksempelvis har Spanien problemer med romaerne, så det, jeg spørger ministeren om, er: Kan ministeren ikke forstå, at det er nødvendigt at sikre en større beskyttelse af mindretal i fremtiden, også i Letland, når Letland er blevet et almindeligt medlemsland, og også i Ungarn, osv.? Det skal naturligvis være regler, der kommer til at gælde for samtlige medlemslande.
Ministeren vil kunne se frem til, at når landene er blevet optaget, flyttes fokus væk fra at sikre mindretalsrettigheder, og det bliver noget lidt ligegyldigt. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at ministeren kan citeres for at sige, at respekt for mindretalsrettigheder er nøglen til fred og frihed, og samtidig slet ikke vil tage nogle mere alvorlige initiativer til at sikre, at der også tages hensyn efterfølgende.

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
Ordentlige vilkår for især de nationale mindretal er nøglen til frihed og fred, fordi undertrykte nationale mindretal altid har været krudttønder. Det kan vi se af Europas historie, og det kan vi også se i vores egen levetid på Balkan.
Men der er ikke ét eneste eksempel på, at det er gået baglæns i et medlemsland. EU's hele historie er jo historien om, at vilkårene for både etniske og nationale mindretal er blevet bedre og bedre og bedre. Når de nye lande kommer ind, skal de så at sige indhente de eksisterende medlemslandes behandling af etniske og nationale mindretal. Vi vil lægge pres på dem, de vil blive fulgt nøje, deres parlamentarikere vil sidde i Parlamentet, og de vil have en kommissær i Kommissionen.
Det europæiske fællesskab er allerede et fællesskab, som er ret så tæt, forstået på den måde at man i allerhøjeste grad drøfter hinandens forhold. Det er tilladt at drøfte hinandens forhold ...

Formanden:
Ja, tak!

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
... man gør det daglig i Europa-Parlamentet, som på dette felt er en vigtig institution, vil jeg gerne understrege ...

Formanden:
Så kan vi ikke nå mere i denne omgang!

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
... og der er jo også artikel 6 og 7 i Romtraktaten, som siger, som jo altså gør, at hvis man groft og vedvarende overtræder reglerne ...

Formanden:
Minister!

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
... kan man fradømmes sin stemmeret.

Anne Baastrup (SF):
Henvisningen til artikel 6 og 7 duer ikke her, for de drejer sig ikke om antidiskrimination. Det ved ministeren også godt, og det synes jeg også han kunne gøre klart her i Folketingssalen.
Ministeren nævner de nationale mindretal. Yes, det er også fuldstændig rigtigt, at der er et problem her, men ministeren springer meget sødt hen over romaerne. Romaerne er et af de folkeslag, der bevæger sig rundt i EU, også i de hidtidige medlemslande, og som i den grad bliver undertrykt. Der har været fokus på romaernes situation, bl.a. på grund af de problemer, der er i Ungarn.
Det, jeg spørger ministeren om, er: Vil ministeren arbejde for, at der kommer regler, der ligner antidiskriminationsreglerne, når det drejer sig om forskelsbehandling af mænd og kvinder? Vil ministeren arbejde for at fastholde fokus på etniske og nationale mindretal i det fremtidige udvidede EU, så disse regler kommer til at gælde for samtlige medlemslande, og at det ikke bare bliver den type bløde instrumenter som at løfte en pegefinger osv.?

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
Jeg synes ikke, der er tale om, at jeg springer over noget som helst. Jeg prøver faktisk at svare meget indgående på spørgsmålene, og også selv om jeg ikke er forberedt, er jeg heldigvis i en situation, hvor jeg kan svare utrolig indgående, fordi jeg lige har været til en konference om det, fordi jeg har skrevet to rapporter til Europa-Parlamentet om det, og fordi sagen interesseret mig meget. Jeg er faktisk dansk sønderjyde og har lige siden skoletiden været stærkt optaget af især nationale mindretalsspørgsmål.

Kl. 12.45

Jeg vil gerne bede fru Anne Baastrup om ikke at glemme Europarådets menneskerettighedskonventioner. Når det gælder menneskerettigheder, har det jo især været en sag for Europarådet, og EU er et sted, hvor alle overholder og skal overholde Europarådets konventioner.
Vi har menneskerettighedskonventionen; vi har mindretalskonventionen, som ganske vist i hvert fald ét land ikke har ratificeret og måske heller ikke underskrevet; vi har konventionen om mindretals sprog, som også er vigtig.
Så svaret er, at vi har europarådskonventionerne. I EU skal alle leve op til dem, og hvis ikke man gør det, så får man problemer i EU. Det er garantien.

Formanden:
Fru Elisabeth Arnold som medspørger.

Elisabeth Arnold (RV):
Nu er det sådan, at Københavnskriterierne jo er en opfindelse af forholdsvis ny dato. Den er ca. 9 år gammel. De krav, der bliver stillet til de nye medlemslande, blev jo ikke stillet til os andre, da vi i sin tid blev optaget som medlem.
Derfor vil jeg gerne spørge, om ministeren vil give tilsagn om, at der kan blive indarbejdet nogle erklæringer i topmødeerklæringen i december måned, sådan at samtlige EU-lande, både nye og gamle, forpligter sig til at respektere minoriteternes rettigheder.
Jeg føler, der er behov for, at man på den måde opruster på dette felt inden for hele den medlemskreds, der kommer til at være fra 2004.

Integrationsministeren (Bertel Haarder):
Der skal ikke stilles nye krav, der skal ikke skabes nye problemer. Tilstanden er betryggende, som den er, og som jeg har beskrevet. Vi skal ikke pludselig rejse anklager mod enkelte lande og starte en helt ny proces i København.
Så sker der jo det samme, som hr. Jørn Jespersen vist var ved at være på vej til, nemlig at udvidelsen bliver taget som gidsel, fordi man har noget andet, man i den forbindelse gerne vil have løst.
Det bedste, vi kan gøre for disse rettigheder, er at få landene ind så hurtigt som muligt og få det afgjort i København. Så sidder vi tæt ved dem, og så kan vi kritisere dem, hvis ikke menneskerettighederne overholdes.
Så vil jeg bare lige til sidst sige, hvad jeg ikke kunne nå i det forrige svar: Romaerne er jo både nationale mindretal og etniske mindretal. De er nationale mindretal i Slovakiet, i Ungarn og i Rumænien, men de er etniske mindretal i en række andre lande. Sådan bliver det altså defineret. Så romaernes situation er dækket af både mindretalskonventionerne i de nævnte lande og af direktivet om etnisk ligestilling og alle de andre garantier, også menneskerettighedskonventionen, som jo også sikrer de etniske mindretal.

Hermed sluttede spørgsmålet.