Om krigsforbrydersager fra Anden Verdenskrig vil blive taget op i forbindelse med forhandlingerne om EU'sterrorpakke.

Til justitsministeren (22/10 01) af:

»Vil ministeren tage krigsforbrydersagerne - bl.a. Søren Kam-sagen - fra anden verdenskrig op i forbindelse med forhandlingerne om EUs terrorpakke, med henblik på at der skabes enighed i EU om, at også krigsforbrydere fra anden verdenskrig kan udleveres til retsforfølgelse i medlemslandene?«

Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem har advaret EU-landene mod at udelade nazistiske krigsforbrydere fra den fælles terrorlovpakke og opfordret de danske og tyske myndigheder til at retsforfølge den tidligere SS-officer Søren Kam.

Med de seneste oplysninger fra Ritzaus Bureau om Kams meritter under anden verdenskrig, skulle der ikke være nogen problemer med at kunne opfylde de definitioner om grovheden af en forbrydelse, som der i øjeblikket arbejdes med i EU, før medlemslandene i fremtiden udleverer sigtede på tværs af landegrænserne.

Både af hensyn til de efterladte, men også generelt af hensyn til befolkningens retsbevidsthed, kan det efter spørgerens opfattelse ikke være rigtigt, at en krigsforbryder fortsat kan skjule sig i et venligtsindet land og her unddrage sig retsforfølgelse.

Under et samråd i Folketingets Retsudvalg den 8. april 1999 redegjorde jeg i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål AJ-AO (alm. del – bilag 684) for sagen vedrørende Søren Kam.

Efterfølgende fremsendte jeg den 1. november 1999 til Folketingets Retsudvalg en notits om status i sagen mod Søren Kam. Som anført i denne notits meddelte de tyske myndigheder den 6. august 1999, at efterforskningssagen i Tyskland mod Søren Kam er henlagt. Det fremgår af afgørelsen, der er truffet af Statsadvokaturen i München, at der i tysk ret er to former for forsætligt drab, der kan sidestilles med den danske straffelovs § 237. For så vidt an går den alvorligste form for drab, der er kendetegnet ved, at der – udover forsæt til drab – skal foreligge særlige motiver hos gerningsmanden, har de tyske myndigheder ikke fundet, at der kan føres det til domfældelse nødvendige bevis for, at der har foreligget disse særlige motiver hos Søren Kam i den konkrete sag. For så vidt angår den mindre alvorlige form for drab, er strafansvaret efter tysk ret forældet.

Uanset de tyske myndigheders afgørelse har Justitsministeriet fundet, at der på grundlag af Rigsadvokatens indstilling i sagen fortsat er begrundet mistanke mod Søren Kam for medvirken til drabet på redaktør Clemmensen. På denne baggrund er Søren Kam efterlyst internationalt, således at han ved antræffelse uden for Tyskland vil kunne anholdes med henblik på udlevering til strafforfølgning i Danmark.

Som led i det styrkede samarbejde mellem EU-landene om bekæmpelse af terrorisme har Europa-Kommissionen fremlagt to forslag til rammeafgørelser, der for tiden er genstand for forhandlinger i rådsregi. Det ene forslag vedrører en forenkling af udleveringsreglerne mellem EU’s medlemsstater, mens det andet forslag vedrører de strafferetlige foranstaltninger over for terrorisme.

Det er målsætningen, at forhandlingerne om forslagene vil kunne afsluttes i december måned 2001, og regeringen lægger i forbindelse med forhandlingerne vægt på, at der udarbejdes klare og effektive regler på et retssikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt grundlag.

Justitsministeriet vil i lighed med politiet og anklagemyndigheden være opmærksom på, at rammeafgørelserne til sin tid vil kunne have betydning for konkrete sager om udlevering af lovovertrædere i Danmark.