Om kommentarer fra Europa-Kommissionen til bekendtgørelse om regulering af industrielle drivhusgasser.

Spm. nr. S 270 - besvaret 24/10-2001

16) Til miljø- og energiministeren af:
Ulrik Kragh (V):
»Hvilke kommentarer er der kommet fra Kommissionen til bekendtgørelse om regulering af industrielle drivhusgasser, herunder hvordan regeringen har tænkt sig at svare på de rejste spørgsmål fra Kommissionen?«

Skriftlig begrundelse

Der skulle være stillet en række kritiske spørgsmål til bekendtgørelsen fra Kommissionen på vegne af en række medlemslande. Disse spørgsmål fra Kommissionen skulle gerne kunne besvares så overbevisende, at miljø- og energiministeren undgår en ny »dåsesag« til skade for Danmarks miljøprofil.

Ulrik Kragh (V):
Det er jo stadig væk de her HFC-gasser, industrielle drivhusgasser, og baggrunden for dette spørgsmål er, at jeg i forbindelse med et spørgsmål, jeg har stillet tidligere, har fået et svar fra ministeren, hvor han siger, at der ikke er kendskab til den europæiske brancheorganisation EPEE's spørgsmål til denne bekendtgørelse.
     Jeg har på den baggrund bedt ministeren om at redegøre for, hvad det er, Kommissionen har af indvendinger.

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Udkast til bekendtgørelse om regulering af de industrielle drivhusgasser, altså det, vi diskuterer nu her, er notificeret i henhold til informationsproceduredirektivet. Det fremgår også af udkastet. Derudover har bekendtgørelsen været til høring nationalt. Det var det, vi talte om før.
     Det er korrekt, som nævnt af spørgeren, at Kommissionen og nogle medlemslande har stillet visse spørgsmål til den danske regulering. Kommissionen, Tyskland, Spanien, Belgien og Italien er fremkommet med udførlige udtalelser, mens Portugal, Frankrig og Finland er fremkommet med bemærkninger til reguleringsforslaget.
     Hovedindholdet i indvendingerne fra medlemsstaterne og Kommissionen er, at man ikke finder reguleringen proportional, og at man finder, at nedbringelse af emissionen af drivhusgasser kan ske ved hjælp af mindre indgribende foranstaltninger end gennem et forbud. Dermed mener man ikke, at reguleringen kan retfærdiggøres under Amsterdamtraktaten og GATT-aftalen.
     Den danske besvarelse af spørgsmålene er endnu ikke sendt afsted. Som det fremgår af det udkast til bekendtgørelse, som jeg har sendt den 10. oktober i år til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, er der på baggrund af de under høringen fremkomne bemærkninger foretaget en lang række ændringer i udkastet til bekendtgørelsen.

     Der bliver lejlighed til at drøfte disse ændringer ved et kommende samråd i Miljø- og Planlægningsudvalget. Det er i øvrigt Miljøstyrelsens vurdering, at disse ændringer i meget vid udstrækning også vil imødekomme de bemærkninger, der er kommet fra Kommissionen og de lande, jeg nævnte før. I pagt med sædvanlig procedure vil Folketingets Europaudvalg blive orienteret med et notat om svaret, når det er afsendt.
     Til yderligere besvarelse af det stillede spørgsmål vil jeg derfor henvise til det notat, som jeg også skal sørge for bliver sendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Men jeg har fået en masse bemærkninger til det oprindelige udkast, nu har vi ændret det, og det er vores forventning, at det vil imødekomme de forventninger, der er. Glem ikke, at det er en del af Kyotoprotokollen, at det ikke bare er de tre oprindelige gasser, som vi kender til, altså CO₂, metan og lattergas, men at det også er de tre industrielle gasser, det drejer sig om, og der er vi altså folkeretligt forpligtet til at gøre noget. Og det, vi så skal undersøge, er selvfølgelig at gøre det på en måde, som er proportional.

Ulrik Kragh (V):
Miljøministeren bliver nødt til at renoncere på det, han lige har sagt, for Kyotoprotokollen forpligter os til at lave en reduktion på drivhusgasserne totalt set, men ikke alene på de industrielle drivhusgasser. Det har ministeren givet mig et svar på tidligere, så det er bare lige for at holde tingene adskilt.
     Den kritik, der er kommet fra Belgien, Tyskland, Spanien og Frankrig, er jo massiv og sønderlemmende. Man siger bl.a. fra Tyskland, at bekendtgørelsen går alt for vidt i forholdet til problemets størrelse, det skaber handelsbarrierer, det giver diskrimination af ikkedanske producenter, og det er i strid med proportionalitetsprincippet, så man kan altså ikke påberåbe sig miljøgarantien.
     Den slags spørgsmål fra Kommissionen må dog give panderynker, taget betragtning af, at man i forvejen har en dåsesag, som man samtidig skal håndtere, så jeg kunne da godt tænke mig, om ikke ministeren ville tænke lidt over det, før ministeren bare sender spørgsmålet ud.

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Nu vil jeg gerne stive hr. Ulrik Kraghs nationalfølelse en kende af. Danmark er på miljøområdet formentlig det land, som har færrest udeståender overhovedet med EU, færrest retssager, mindst kritik. Til trods for at vi er et af de lande, der virkelig prøver at sætte tempoet og ligge i spidsen, så er vi nok det land, der har færrest udeståender med Kommissionen.
     Når Kommissionen, medlemslandene, kommer med deres bemærkninger, indgår det på lige fod med alle de øvrige ting, vi har hørt under den nationale høring, inden vi laver den endelige bekendtgørelse. Den endelige bekendtgørelse går derefter ind i en dialog i forhold til Kommissionen, og der er det mit håb, at mange af de kritiske punkter, man har nævnt, vil være løst. Så jeg ser for mig, at vi finder en fornuftig løsning på det her spørgsmål.
     Hvad angår engangsemballage, skal hr. Ulrik Kragh heller ikke på nationens vegne være så pessimistisk. Vi har solide grunde, og ofte er Domstolen jo noget mere optaget af at finde en miljøvenlig balance mellem miljøhensyn på den ene side og indre marked-hensyn på den anden side.

Ulrik Kragh (V):
Ja, nu kan miljøministeren jo diskutere dåsesagen med sin regeringspartner, men hvorom alting er, så forstår jeg miljøministerens tilkendegivelse således - og det vil jeg gerne have en bekræftelse på - at miljøministeren har tænkt sig at få afklaret de problemstillinger, før bekendtgørelsen bliver sat i kraft.
     Jeg ved godt, at miljøministeren ikke har forpligtelse til at svare på spørgsmålene til Kommissionen, før man sætter den i kraft, men det var dog praktisk at få afmystificeret nogle af problemstillingerne, inden det bliver til reelle problemer for miljøministeren. Så det håber jeg der kan komme en bekræftelse på, således at vi kan få det her til at forløbe i god ro og orden, og således at vi kan få et samarbejde både med vores europæiske venner om det globale mål og med virksomhederne, så vi får det hele til at gå op i en højere enhed.

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Altså jeg kan bekræfte, at vi følger fuldstændig normale procedurer omkring det her, og jeg tror, vi finder en løsning, som vil tilfredsstille Kommissionen.
     Det kan jo heller ikke være sådan, at EU påtager sig et fælles ansvar for at opfylde nogle ret ambitiøse mål med hensyn til reduktion af klimagasser, hvor de tre industrigasser kun er en del af det - det har hr. Ulrik Kragh fuldstændig ret i - og så bagefter blokerer landene for at kunne gøre det, der er nødvendigt for at klare opgaven.
     Jeg tror, vi finder en løsning på det her spørgsmål, og som sagt er Danmark suverænt om ikke det mest - det tror jeg vi er - så i hvert fald blandt de øverste 2-3 lande med hensyn til både implementeringen og overholdelse af EU's regler.

Ulrik Kragh (V):
Det skal være kort. Hørte jeg ministeren give en garanti for, at vi ikke får en konflikt her med EU?

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Man vil jo gerne virke beroligende, men jeg tror, man skal være varsom med at give den slags garantier.

Hermed sluttede spørgsmålet.