Om regeringens stillingtagen i forbindelse med EU's definition af terror.

Spm. nr. S 267 - besvaret 24/10-2001

11) Til justitsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil ministeren oplyse, om regeringen går ind for en bred eller en præcis terrordefinition i EU, og vil regeringen i den forbindelse fastholde, at i Danmark straffes konkrete handlinger og ikke holdninger eller tilhørsforhold til sortlistede organisationer?«

Skriftlig begrundelse

EU arbejder i øjeblikket med at vedtage en definition på terrorisme, som skal ligge til grund for bl.a. udlevering af egne statsborgere eller sortlistning af en række organisationer med henblik på efterretningsmæssig overvågning. I den forbindelse vil det få afgørende betydning, om der fastlægges en bred eller en præcis terrordefinition.
     Hvis det bliver en upræcis definition, vil den kunne anvendes til at kriminalisere holdninger eller tilhørsforhold til bestemte organisationer, som ikke efter reglerne i den danske grundlov kan forbydes. Det vil også stride mod det danske princip om, at det er konkrete strafbare handlinger, dvs. handlinger, som borgerne på forhånd kender konsekvenserne af, som kan straffes. Regeringen overvejer at indføje en EU-terrordefinition i dansk straffelovgivning. Derfor er diskussionen uhyre vigtig. Det må bekymre, at en række partirepræsentanter i en artikel i Information den 10. oktober 2001 gav udtryk for, at de ikke havde en klar definition af terrorbegrebet, og at de heller ikke fandt dette påkrævet. Vi kan kende terroren, når den sker, mente formanden for Det Konservative Folkeparti. Den socialdemokratiske EU-ordfører erkendte derimod, at det er nødvendigt at definere begrebet, men at det er dybt kompliceret og kræver lange, alvorlige og dybsindige overvejelser. Det har han jo ret i. På den baggrund håber Enhedslisten, at der bliver tid til grundig debat og analyse, inden der træffes beslutninger i EU og Danmark.

Keld Albrechtsen (EL):
Den internationale journalistføderation, altså Det Internationale Journalistforbund kan man jo kalde det på dansk, har udtalt meget stærk bekymring over det hastværk, som terrorpakken hos EU's justitsministre bliver behandlet med. De siger, at EU lige nu behandler en række forslag, der kan ende med at skærpe kontrollen med politiske demonstrationer osv. osv., fordi begrebet terror ikke er klart defineret i det lovforslag, som ligger på justitsministerens bord. Det har en definition, der er bred som en ladeport, og en hvilket som helst handling kan nærmest stemples som terrorisme, hvis det bliver vedtaget.
     Derfor håber jeg, at ministeren vil forsikre os om, at der ikke bliver det hastværk, og at Folketinget får mulighed for at diskutere en helt præcis terrordefinition, før der træffes en beslutning i EU.

Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg deler fuldt og helt hr. Keld Albrechtsens ønske om klare bestemmelser, også når vi laver nye fælles bestemmelser på europæisk plan. Lovgivningen skal være klar og forståelig, den skal afgrænse, hvornår man er inden for et strafbart område, og det er jo noget, vi deler som en grundopfattelse i en retsstat. Det skal være kendt for borgerne, hvornår man kan strafforfølges efter den lovgivning, der er vedtaget, så vi har fuldstændig den samme grundlæggende retsopfattelse.
     Når hr. Keld Albrechtsen spørger til en terrordefinition, knytter det sig til den rammeafgørelse, som Kommissionen her i september har fremlagt om strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser, der forpligter EU-landene til at kriminalisere terrorhandlinger, og forslaget definerer i den forbindelse, hvad der skal forstås ved terrorhandlinger.
     Til spørgsmålet om, hvorvidt vi fra dansk side ønsker en præcis terrordefinition, er mit svar et klart ja. Vi er ikke færdige med forhandlingerne, men jeg mener til gengæld, at alt tyder på, at vi kan få meget klare definitioner, og jeg kan love hr. Albrechtsen, at vi i den nærmeste fremtid også vil konsultere både Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg i de videre forhandlinger, vi har frem mod det, som er målet, nemlig at kunne nå til politisk enighed om de nye bestemmelser i EU den 6.-7. december.
     Vi går altså efter en meget klar definition, og vi går også efter - det kan spørgeren sige sig selv - at der skal være begået en meget alvorlig forbrydelse, og den alvorlige forbrydelse skal også være begået med henblik på at fremkalde en terroristisk handling, en forandring af samfundsordenen, en påvirkning af vore vigtige demokratiske samfundsinstitutioner og hele vort demokrati.
     Jeg er sikker på, at hr. Albrechtsen og jeg fuldt og helt deler opfattelsen af, at de bestræbelser, vi har for at nå en fælles definition af terrorisme, skal resultere i klare definitioner. Mit udgangspunkt er som sagt, at det når vi også, og vi vil inddrage Folketinget i den videre debat.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg takker for svaret, for jeg går ud fra, at vi så kan være enige om, at det forslag, som Europa-Kommissionen har fremsat, hvor der er en liste med over 10 handlinger, som de mener kan betegnes som terror, ikke er brugbart. Det giver nemlig mulighed for at stemple en organisation som en terroristgruppe, hvis den f.eks. har begået et tyveri eller ødelagt en postkasse. Det er faktisk indholdet af den definition, Europa-Kommissionen fremlægger.
     At støtte en terroristorganisation, som eventuelt har ødelagt en postkasse, vil også være omfattet af definitionen. Og hvad er støtte? Jeg håber, ministeren kan forsikre os om, at den danske regering ikke vil acceptere Kommissionens forslag som udgangspunkt.
     Jeg har læst, at den britiske regering allerede er begyndt at sætte kurdiske og tamilske politiske foreninger på den sorte liste, fordi den allerede er begyndt at handle efter disse regler, og der er også frygt for, at f.eks. politiske demonstrationer kan blive omfattet. Der er ingen, der ønsker vold ved politiske demonstrationer, og det skal vi forhindre. Men at føre det ind under terrorparagraffen ville være helt forfejlet, og det går jeg ud fra at ministeren vil være enig i.
     Jeg håber, ministeren kan forsikre os om, at den rammeafgørelse, som den kaldes, som Kommissionen har stillet forslag om, kan vi ikke tage udgangspunkt i.

Justitsministeren (Frank Jensen):
For det første skal vi have en effektiv strafforfølgning over for terrorister, dem, der begår de terroristiske handlinger. Jeg tror ikke, vi er uenige om det. Jeg tror, hr. Keld Albrechtsen og jeg fuldt og helt deler den opfattelse, at de personer, som begår terroristiske handlinger, skal retsforfølges effektivt, uanset hvilket land de begår dem i.
     Så til det næste: Hvad med dem, der støtter terrorister? Vi har jo allerede i dansk lovgivning mulighed for efter straffelovens § 23 at strafforfølge personer, der medvirker og fremmer osv. kriminelle handlinger, og det skal vi naturligvis også kunne gøre, for så vidt angår personer, der understøtter og fremmer terroristiske handlinger. Medvirkeransvar er noget, vi kender i dansk ret, og sådan bør det også være, også når det drejer sig om personer, der bidrager til at fremme terroristiske handlinger. Både råd og dåd i forbindelse med gennemførelse af terroristiske handlinger er altså allerede noget, der vil kunne straffes i dag efter straffelovens § 23.
     Som sagt er vi under et vist tidsmæssigt pres, men til gengæld er presset ikke større, end at selv om vi skal gennemføre forandringerne i fællesskab, skal vi gennemføre dem på et retssikkerhedsmæssigt ordentligt grundlag og med respekt for de grundlæggende retssikkerhedsprincipper og de frihedsrettigheder, som er kendetegnende for demokratier, også vores. Det vil vi også gøre, og jeg synes, alt tyder på, at vi både kan gennemføre præcise definitioner i fuld respekt for grundlæggende retssikkerhedsprincipper og nå frem til politisk enighed om dem den 6.-7. december på justitsministerrådsmødet. Men inden da er der andre rådsmøder, og inden jeg tager til de møder, vil jeg sammen med mine kolleger konsultere Folketingets Retsudvalg og Europaudvalget, hvor vi helt præcist vil gennemgå de tekster, som vi har på det pågældende tidspunkt. Det er ikke rigtig en institution at stå og lave tekstgennemgang af her i spørgetiden, men jeg tror, jeg kan give hr. Albrechtsen den forsikring, at konsultationerne med Folketinget vil blive foretaget.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er da enig i, at vi ikke kan stå her og gennemgå alle mulige detaljer. Men jeg håber, ministeren vil være enig i, at når vi har det fælles udgangspunkt, at det skal være præcist, og at retssikkerheden ikke må blive undermineret, kan det altså ikke hjælpe, at Kommissionen kommer med et forslag, der inddrager alle mulige former for kriminalitet, som ikke på nogen måde kan siges at være omfattet af begrebet terror, altså f.eks. tyveri. Det, man opnår, er jo, at man i virkeligheden ikke koncentrerer sig om terrorbekæmpelse, men at man skaber et politisk instrument, der kan bruges til at forfølge f.eks. mindretalsorganisationer rundtomkring i EU-landene, også i de nye EU-lande, hvor der er nationale mindretal, som risikerer at blive sat på den sorte liste og blive kaldt terrorgrupper af deres regering, selv om de ikke er det. Derfor vil jeg godt bede ministeren om en principiel tilkendegivelse om Kommissionens forslag.

Justitsministeren (Frank Jensen):
Jamen er der begået en kriminel handling, og er den begået med det formål, som ligger i terroristernes og terrorismens natur, nemlig at påvirke og omstyrte vore demokratiske samfundsinstitutioner og påvirke vores samfundsorden, er det terror, og så skal den behandles som sådan.
     Jeg tror faktisk ikke, vi er så uenige. Jeg tror, vi vil være helt enige på det tidspunkt, hvor vi har det endelige resultat af forhandlingerne, og hr. Albrechtsen kan være fuldstændig sikker på, at jeg på den samlede regerings vegne vil overholde enhver form for procedure med hensyn til inddragelse af Folketinget i den videre proces frem mod rådsmødet.
     Som sagt bliver der også rådsmøder inden den 6.-7. december. Der vil være rådsmøde her i november måned, hvor vi også skal drøfte de to rammeafgørelser, både den, der knytter sig til den såkaldte europæiske arrestordre, og den anden, der knytter sig til de strafferetlige sanktioner og den fælles definition af terrorisme. Jeg vil selvfølgelig inddrage både Retsudvalget og Europaudvalget, og på et tidspunkt vil jeg endda bede om at få et forhandlingsoplæg, altså et mandat fra Folketinget til at tilslutte mig det resultat, som jeg har en klar forventning om at vi kan tilslutte os og endda også tilslutte os en definition, som kan indpasses i den danske straffelov.

Keld Albrechtsen (EL):
Så vil jeg blot spørge: Er ministeren ikke enig i, at det, som kan omfattes af begrebet terrorisme, er, at uskyldige mennesker myrdes eller lemlæstes eller trues på liv eller helbred, og at det er en meget stor fejl, hvis man begynder at indbefatte alle mulige andre former for kriminalitet i definitionen på terrorisme? Det vil jo kunne lede til en sortlistning af hundredvis af politiske foreninger rundtomkring i Europa, som i dag virker fuldstændig legalt, og er ministeren ikke enig i, at den præcise indsnævring af begrebet til det, som det faktisk handler om, netop er den, vi skal nå frem til?

Justitsministeren (Frank Jensen):
Jo, jeg tror, hr. Albrechtsen og jeg er enige meget langt hen ad vejen. Men der kan også være typer af kriminalitet, ud over dem, hr. Albrechtsen her har nævnt som alvorlige typer kriminalitet, der kan anvendes med terroristisk formål, som bør være omfattet af definitionen, og alt det vil jeg vende tilbage til, når vi nærmer os en forhandlingssituation, et forhandlingstidspunkt, hvor det også vil være rigtigt at sige mere præcist fra regeringens side: Nu er vi dér, hvor regeringen ønsker vi skal være, og så er vi klar til at bede Folketinget om at få et forhandlingsoplæg. Jeg er sikker på, at når vi når dertil, vil det være i hr. Albrechtsens og hr. Albrechtsens partis interesse at være sammen med os andre om at give et forhandlingsoplæg, der gør, at vi kan få den klare definition af terrorisme, som hr. Albrechtsens parti mange gange har efterspurgt, både hos regeringen og i de europæiske drøftelser, vi har haft om terrorbekæmpelse i mange år.
     Nu er vi dér, hvor vi kan forvente at få en meget klar definition, og jeg tror, hr. Albrechtsen og jeg kan være enige om, at den bør vi også sætte ind i den danske straffelov, fordi vi jo ikke i dag har en egentlig terroristbestemmelse i straffeloven. Vi har en række kriminalitetstyper, som vi knytter sammen med terror, men vi har ikke en egentlig terrorbestemmelse, og det synes jeg efter omstændighederne og efter det grimme fjæs, terrorismen og terroristerne viste her for ganske nylig den 11. september, at der er al mulig grund til at vi får i Danmark. Men det skal ske sammen med vores europæiske partnere.

Hermed sluttede spørgsmålet.