Om at sikre hensynet til ulandenes fødevareforsyningssikkerhed ved WTO-ministerkonferencen iQatar.

Til udenrigsministeren (9/10 01) af:

»Hvad agter regeringen at gøre i forbindelse med ministerkonferencen i Qatar for at sikre hensynet til ulandenes fødevareforsyningssikkerhed, idet der i folketingsvedtagelse V 97 af 3. maj 2001 lægges vægt på, at der i WTO tages hensyn til, at udviklingslandene kan opretholde/sikre en vis landbrugsproduktion til forsyning af egen befolkning?«

Når der tales om udviklingslandenes fødevareforsyningssikkerhed, er der mange spørgsmål at tage hensyn til, idet der er stor forskel på udviklingslandenes situation. Mens f.eks. nogle udviklingslande primært er interesserede i at begrænse adgangen til deres marked af hensyn til den lokale produktion, har andre udviklingslande en økonomi og en landbrugssektor, der er afhængig af eksportindtjening og derved af markedsadgang – også til and udviklingslande.

Med EU’s vedtagelse af forslaget om fri markedsadgang for de mindst udviklede lande (Everything but Arms) har de mindst udviklede lande for alle produkter (bortset fra våben og ammunition) fået fri adgang til EU’s marked, idet dog markedsadgangen for tre produkter (ris, sukker og bananer) indfases over en årrække. Danmark arbejdede aktivt for, at der ikke skulle være overgangsordninger for de pågældende følsomme landbrugsprodukter, men der kunn ;rre ikke skabes flertal i EU-kredsen for denne løsning.

Forbedret markedsadgang vil virke i retning af at stimulere den økonomiske aktivitet, herunder øge indkomsten og produktionen, således at rammerne for en mere stabil landbrugsproduktion sikres. Dette vil særligt gælde for udviklingslande, herunder de mindst udviklede lande.

På langt sigt vil en generel liberalisering af handlen med landbrugsvarer, herunder særligt gennem afskaffelse af handelsforvridende landbrugsstøtte, være med til at sikre alle udviklingslandes fødevareforsyningssikkerhed.

Danmark arbejder aktivt i EU og WTO for en liberalisering af landbrugsområdet, således at udviklingslandene også på landbrugsområdet i højere grad kan få adgang til de riges landes markeder samt at verdenshandlen med landbrugsvarer ikke forvrides af subsidier. En liberalisering af handlen med landbrugsvarer vil i sig selv være fremmende for udviklingslandenes landbrugsproduktion og dermed også deres muligheder for at opretholde/sikre en vis landbrugs produktion til forsyning af egen befolkning.

Regeringen er dog opmærksom på, at processen med gradvis liberalisering af handlen med landbrugsprodukter på kort sigt kan skabe problemer for nogle udviklingslande. Det gælder især for de lande, der er netto-fødevareimporterende, og som kan blive udsat for prisstigninger på landbrugsprodukter. I den henseende er man i WTO’s landbrugskomité netop enedes om at nedsætte et ekspertpanel med deltagelse af blandt andre Verdensbanken, FAO og UNCTAD, kal fremkomme med anbefalinger om, hvorledes de netto-fødevareimporterende lande kan benytte sig af multilaterale programmer til afhjælpning af midlertidige vanskeligheder med at finansiere et normalt niveau af fødevarer.

På ministerkonferencen i Doha forventes vedtaget en ministererklæring med henblik på iværksættelse af en ny global forhandlingsrunde. Erklæringen ventes at indeholde et afsnit vedrørende fortsættelsen af landbrugsforhandlingerne.

Fra dansk side har man støttet, at erklæringsteksten på landbrugsområdet indebærer øget fokus på udviklingslandenes behov, herunder hensynet til fødevareforsyningssikkerhed.