Om borgerne i praksis ikke har indsigelsesret over for Schengen-informationssystemet.

Til justitsministeren (3/10 01) af:

»Kan ministeren bekræfte, at med Datarådets principafgørelse om at afvise en klage fra en borger over ikke at kunne få aktindsigt i Schengen-informationssystemets oplysninger om den pågældende borger, ligger det nu fast, at borgerne i praksis ikke har nogen mulighed for at få slettet ukorrekte oplysninger eller en uberettiget registrering i SIS-registeret?«

Ifølge Orientering den 27. september 2001 har Datarådet afvist en ansøgning om aktindsigt i den første sag, hvor en borger har klaget over, at han ikke kunne få at vide, om han er registreret i SIS-Informationssystemet. Borgeren kan derfor ikke vide, om han i Schengen-landene er udpeget til diskret overvågning, og om der er forkerte oplysninger om hans person i SIS-systemet. Borgeren har derfor heller ikke mulighed for at klage over selve registreringen.

Med denne principafgørelse må det formodes, at borgernes mulighed for at få slettet oplysninger eller gøre indsigelse mod registrering reelt ikke eksisterer. Desværre tyder Datarådets afgørelse på, at Enhedslisten får ret i, at borgerne på dette punkt ikke har nogen reel indsigelsesret, hvilket er en af begrundelserne for, at Enhedslisten ikke har kunnet støtte oprettelsen af SIS-systemet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Datatilsynet om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen.