Hjælpemenu

Hovedmenu

Om at udstyre »nationernes råd« med en formel vetoret over for EU-lovgivningen.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 3758

Til udenrigsministeren (28/8 01) af:

Keld Albrechtsen

(EL):

»Er det korrekt forstået, at regeringen vil udstyre et såkaldt »nationernes råd« med en formel vetoret over for EU-lovgivning og således på denne måde give dette råd magtbeføjelser, som minder om den amerikanske præsidents mulighed for at nedlægge veto mod love, som er vedtaget af kongressen?«

Begrundelse

Hvis dette såkaldte »nationernes råd« udstyres med en såkaldt suspensiv vetoret, vil dette råd få et magtredskab, som vil blive brugt i en kommende forfatningsstrid mellem institutionerne i EU. Følgen af at oprette et senatslignende »nationernes råd« vil naturligvis være, at der i en periode vil opstå en magtkamp, hvor det vil blive afgjort, hvilket styrkeforhold, der skal bestå mellem det nye »senat« og de gamle institutioner (parlament, k ommission og ministerråd). En senatslignende konstruktion, som den regeringen har i tankerne, vil her stå meget stærkt, ikke mindst hvis den udstyres med formelle magtbeføjelser, som f.eks. vetoret. Risikoen for, at der fødes et stærkt føderalistisk organ, er derfor stor, og regeringens idé forekommer på den baggrund naiv og lidet gennemtænkt. Medmindre man da i realiteten allerede har accepteret en føderation.

(Besvaret sammen med spm. nr. S 3755).