Om, hvornår ministeren og Finansministeriet blev orienteret om, at SAS muligvis var i konflikt med EU's konkurrenceregler.
Spm. nr. S 3504
Til trafikministeren (9/8 01) af:
(DF):»Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren og den tidligere trafikminister blev orienteret første gang om, at SAS muligvis var i konflikt med EU's konkurrenceregler, herunder hvornår ansatte i Trafikministeriet - uanset niveauet - blev orienteret?«
Svar (21/8 01)
Trafikministeren
(Jacob Buksti):Jeg kan oplyse, at ministeriet den 2. februar 2001 fik besked om, at Kommissionen havde besluttet at indlede procedure vedrørende overtrædelse af konkurrencereglerne.
Endvidere blev ministeriet efter bestyrelsesmødet i SAS-konsortiet den 12.-13. februar 2001 af den danske stats repræsentant orienteret om, at der var tale om en alvorlig sag, at der var truffet beslutning om at opsige aftalen samt, at der var truffet beslutning om at gennemføre en undersøgelse af sagen. Disse oplysninger blev videregivet til mig.
Indtil februar 2001 forelå der således ikke oplysninger for ministeriet om, at der skulle være noget ulovligt ved den indgåede aftale mellem SAS og Maersk.