Om, hvorfor Biogen placerer en ny fabrik i et Danmark, som har stemt nej til euroen.

Spm. nr. S 2812 - besvaret 23/05-2001

10) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Kan ministeren forklare, hvorfor en stor international medicinalkoncern som Biogen vælger at placere en helt ny fabrik til 3 mia. kr. i et Danmark, som har stemt nej til euroen?«

Skriftlig begrundelse

Én af verdens største biotekvirksomheder, det amerikanske Biogen, har netop besluttet at bygge en helt ny fabrik ved Hillerød med 400 nye højteknologiske arbejdspladser. Investeringen er enorm: 3 mia. kr. Fabrikken skal producere medicin og forsyne hele det europæiske marked. Amerikanerne valgte at placere den store investering i Danmark i konkurrence med bl.a. eurolande som Holland og Irland.
     Når man påtænker ministerens argumentation forud for folkeafstemningen om euroen den 28. september sidste år, må det virke besynderligt, at udenlandske industri- og finansfolk af alle steder vælger Danmark som deres brohoved til det europæiske marked for medicin. Ifølge ministeren og hendes regeringskolleger ville et dansk nej til euroen nemlig betyde, at de store, udenlandske investeringer ville gå uden om Danmark. Skal man tage regeringens eurosynspunkter sidste år for pålydende, er Biogen i færd med at foretage en kæmpemæssig fejlinvestering.

Frank Dahlgaard (UP):
Baggrunden for spørgsmålet er jo, at den politiske debat hele sidste år drejede sig om fordele og ulemper ved at afskaffe kronen og gå med i euroen, og hvor man fra ministerens og regeringens side meget klart gav udtryk for og signalerede over for den danske befolkning, at hvis der blev stemt nej til euroen, så måtte vi regne med mindre produktion, investeringer og beskæftigelse. Det ville blive alvorligt, og man måtte regne med, at de udenlandske investeringer i betydeligt omfang ville gå uden om Danmark.
     Og så oplever vi nu, mindre end 8 måneder efter folkeafstemningen, som jo gav et nej - heldigvis - den største enkeltinvestering i Danmark formentlig nogen sinde, Biogen, det amerikanske internationale firma, der har annonceret og fortalt, at de vil investere i en fabrik ved Hillerød, 3 mia. kr., 400 højteknologiske arbejdspladser, og det giver anledning til spørgsmålet: Hvordan hænger det sammen med regeringens argumentation omkring euroen?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Uanset hvor mange gange hr. Frank Dahlgaard prøver - bl.a. onsdag efter onsdag - at skabe et billede af, hvad regeringen har sagt, det billede, som hr. Frank Dahlgaard også forsøger at skabe i dag, så bliver det billede ikke korrekt, og derfor vil det tjene hr. Frank Dahlgaard yderst meget og debatten og Folketingets tid, hvis hr. Frank Dahlgaard fremlagde dokumentation og citater for det, der bliver sagt.
     I dag har jeg et citat med fra den meget udskældte, tykke rapport på over 500 sider, som Finansministeriet og Økonomiministeriet lavede, og som kom i april måned sidste år. Titlen er: »Danmark og euroen«. På side 127 - for at tage et citat - står følgende, og jeg citerer: »Dansk deltagelse i euroen kan derfor sandsynligvis bringe flere udenlandske investeringer til Danmark. En position uden for euroen kan bevirke, at virksomheder uden for EU også af placeringsmæssige årsager vælger eurolande, fordi de derved får lettere adgang til hele euroområdet. Det skal dog understreges«, jeg gentager: »Det skal dog understreges, at euroen ikke vil ændre radikalt på virksomhedernes analyse af, hvor de skal investere. Der er mange andre forhold, der er afgørende for, hvor virksomheder ønsker at placere deres investeringer.« Side 127 i »Danmark og euroen«.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen tak for svaret. Det er da muligt, at ministeren mener, at det er spild af Folketingets tid at grave lidt i noget, der er fortid. Men det drejer sig jo altså om den offentlige debat hele sidste år, og hvis ministeren nu prøver på at fortælle befolkningen og Folketinget, at det ikke var signalet fra regeringen, at investeringer ville gå uden om Danmark, så vil jeg også henvise til samme rapport side 127, der står jo begge dele.
     Og den sidste sætning, som ministeren læste op med understregning af, er ikke understreget her. Den siger jo, at der er mange andre ting, der spiller en rolle.
     Men der står, at i en position hvor Danmark er uden for euroen, kan det bevirke, at virksomhederne placerer sig andre steder.
     Og så har Danmark altså nu vundet en kæmpemæssig investering i konkurrence, og er det rigtigt - det er et spørgsmål - at vi har vundet den investering til Danmark, som står uden for euroen, i konkurrence med eurolande som Irland og Holland? Er det ikke korrekt?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg skal gerne gentage den midterste sætning i det citat jeg kom med lige før, og som hr. Frank Dahlgaard henviser til, og jeg citerer: »En position uden for euroen kan bevirke, at virksomheder uden for EU også af placeringsmæssige årsager vælger eurolande, fordi de derved får lettere adgang til hele euroområdet.«
     Det bygger bl.a. på den kendsgerning, at mange svenske virksomheder investerede i Danmark, indtil Sverige blev medlem af EU. At mange, mange norske virksomheder - og det ved hr. Frank Dahlgaard i særdeleshed udmærket - investerer i Danmark for at have markedsadgangen til EU, det indre marked, den direkte. Det er rent faktuelt.
     Men der står også, at mange andre forhold gør sig gældende, når en virksomhed vælger at placere sig i et specifikt land. Der er ikke noget nyt i det. Der er ingen af regeringens ministre, der op til eurokampagnen har sagt andet.
     I øvrigt er det ikke kun regeringen, der ræsonnerer sig til det her. Det er også historiske kendsgerninger. Og derfor er det udmærket at skrive, at »det kan bevirke at ...«. Det er helt korrekt. Og så kan jeg i øvrigt bekræfte, at det pågældende firma har besøgt forskellige lande for at finde ud af, hvor de ville investere. Og der er mange andre forhold, der gør sig gældende end direkte medlemskab af et euroområde. Heri er der intet nyt. Intet.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen tak for svaret. Jo, jeg synes, det er nyt. Jeg er da godt klar over, at på side 127 i rapporten - jeg havde da også forventet, det var det, ministeren ville trække frem - har man helgarderet sig ved at sige, at der alligevel er mange andre forhold, der spiller en rolle.
     Jeg går ud fra, at det er økonomerne ovre i Økonomiministeriet, der har forlangt, at det kom med, men det var ikke det, der blev betonet.
     Og ministeren må jo medgive, at den investering, der nu er foretaget, er kolossal stor, er fremtidsorienteret, og indebærer - er det ikke korrekt - at Biogen, den store internationale medicinkoncern, har vurderet Danmark ud fra langsigtede perspektiver? Fabrikken skal bygges nu, men der går et par år, før produktionen kommer i gang, og fra den, fra Danmark uden for euroen, skal hele Europa forsynes. Er det ikke korrekt, at man har vurderet, at det var det bedste sted at lægge den virksomhed?
     Jamen hvis det var almindelig viden også før folkeafstemningen, hvorfor sagde ministeren det så ikke og understregede, at euroen er helt underordnet i forhold til en lang række andre faktorer, sådan som de økonomiske vismænd jo sagde sidste år?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg vil meget gerne bede hr. Frank Dahlgaard, og det behøver ikke at være her i spørgetiden, for det kan man ikke forlange af praktiske grunde, efterfølgende finde citater, hvor jeg inden for citationstegn har sagt det, som hr. Frank Dahlgaard beskriver. Det vil jeg meget gerne have. Og jeg vil meget gerne stå til regnskab for det her under spørgetiden eller ved anden lejlighed. Indtil da må jeg afvise påstanden.
     Dernæst skal jeg korrigere og sige, at efter min opfattelse er euroen ikke af underordnet betydning. For nogle virksomheder er den af væsentlig betydning, for andre virksomheder er den af mindre betydning. Man kan ikke generalisere fra én virksomhed til alle virksomheder. Det er helt forskelligt, hvad det er, der bliver de afgørende faktorer, når virksomheder vælger at placere sig det ene eller det andet sted.
     I øvrigt har virksomheden Biogen, som hr. Frank Dahlgaard henviser til, haft sit nordiske kontor i København gennem længere tid, og derfor er der jo et naturligt tilhørsforhold. Men det er heller ikke afgørende. Der er andre ting, der har været afgørende i det valg, ligesom der vil være nogle helt fjerde ting, femte ting, sjette ting, der vil være afgørende for andre virksomheder.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren er jo en dreven politiker og kan derfor ikke fanges med direkte citater. Ministeren kan jo heller ikke komme med citater fra den langvarige og meget voldsomme kampagne sidste år, hvor ministeren sagde, at det med euroen er helt underordnet i forhold til en lang række andre ting, eller udtalelser om, at vi meget vel kan forestille os i løbet af et år, at vi får nogle store investeringer i højteknologi fra USA, hvor vi vinder over eurolande som
f.eks. Holland og Tyskland og Irland. Det sagde ministeren ikke, og andre ting sagde ministeren ikke. Ministeren sagde heller ikke, at næste år, det er så i år, 2001, vil Danmark have et overskud på vare-/tjenestebalancen på 83 mia. kr. som udtryk for en kanonstærk dansk konkurrenceevne uden for euroen. Det sagde ministeren ikke. Ministeren signalerede det modsatte. Kan ministeren bekræfte, at virksomheden Biogen overhovedet ikke i sin meddelelse om, at man vil placere sig
i Danmark, har nævnt forholdet om euroen? Det har den overhovedet ikke. Og kan ministeren bekræfte, at de økonomiske vismænd, som i dag er kommet med deres rapport, heller ikke med ét eneste ord nævner euromedlemskab eller ikkeeuromedlemskab? For det er totalt underordnet for dansk økonomi og beskæftigelse.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er i virkeligheden et sisyfosarbejde at forholde sig til hr. Frank Dahlgaards indlæg. Det er jo meget, meget subjektivt at sige, at »ministeren signalerede, at«, og så bliver jeg skudt i skoene at være en dreven politiker - tak for det - som ikke er grebet i at sige noget i citationstegn af den karakter, som hr. Frank Dahlgaard mener at ministeren signalerede. Hvad skal vi egentlig bruge det til? Hvad skal vi dog bruge det til?
     Hr. Frank Dahlgaard har én mission her i livet, og det er at berettige sin egen eksistens som nejsiger og som en, der argumenterer for et bestemt synspunkt i forhold til euroen. O.k., det er i orden. Jeg har nogle helt andre synspunkter, men så lad os dog holde os til sagen, i stedet for noget, som hr. Frank Dahlgaard mener at ministeren har signaleret.
     Jeg foretrækker altså, at vi holder os til det faktuelle
i stedet for at skabe myter, som ikke har noget som helst hold i virkeligheden, og jeg har aldrig nogen sinde tilkendegivet, at et nej til euroen ville føre til underskud på betalingsbalancen. Tværtimod har jeg her onsdag efter onsdag i hele folkeafstemningskampagneperioden bekræftet, at dansk økonomi er sund, og at et nej ikke vælter dansk økonomi. Og jeg har understreget, at et ja vil give Danmark nogle fordele, som vi ikke får ved et nej, og de fordele har jeg forsøgt at sandsynliggøre. Så kan hr. Frank Dahlgaard være uenig med mig i det, jeg har sagt, men lad os holde os til fakta i stedet for hr. Frank Dahlgaards drømmeforestilling om, hvad jeg angiveligt skulle have signaleret.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har fået den opfattelse, at signalet var, at det ville være alvorligt for dansk økonomi, hvis vi stemte nej til euroen. Det var vi så et flertal, der gjorde, og dansk økonomi og beskæftigelse har aldrig nogen sinde i historisk tid haft det bedre, og de internationale investeringer vælter ind til Danmark. Det var ikke det billede, vi fik.
     Ministeren kalder mig nejsiger. Nu er jeg konservativ, i hvert fald af sind, og jeg har svært ved at se, at det er negativt, og at det er særlig nejagtigt at sige ja til den danske krone og ja til en selvstændig økonomi, som har vist sig at være en stor succes, og som altså giver den fremgang og den positive fremtid, der ligger i kortene og senest også
i den økonomiske vismandsrapport. Er det ministerens opfattelse, at jeg står alene med det indtryk, at ministeren har signaleret en alvorlig situation i tilfælde af et nej?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er mit indtryk, at hr. Frank Dahlgaard gør, hvad han kan for at skabe et billede, der gør, at flere og flere kan sige, at det nok er rigtigt. Men én fjer bliver altså ikke til fem høns i virkeligheden, hvis man holder sig til det faktuelle. Og så skal jeg minde om alle de gange, hr. Frank Dahlgaard i denne sal har rost mine svar på onsdagsspørgsmål efter onsdagsspørgsmål om økonomiske forhold i forbindelse med euroen og dansk deltagelse. Vi har stort set været enige, undtagen om én ting: Hvorvidt vi kunne anbefale et ja, henholdsvis et nej.
     Så vil jeg bare til sidst understrege, at der altså er
12 lande i Europa, der har set, at der har været fordele ved at være med, og som er med, herunder Grækenland, som har en græsk valuta, der hedder drakmen, som er over to tusind år gammel. Grækenland har alligevel valgt at være med i et solidarisk fællesskab for at skabe en stabil udvikling i Europa, som Danmark kan drage stor nytte af, selv om vi ikke er med. Jeg så jo helst, at Danmark var med solidarisk med de andre lande i Europa, men sådan skal det ikke være. Det har jeg noteret mig.

Hermed sluttede spørgsmålet.