Om Kyoto-aftalen.

Spm. nr. S 2809 - besvaret 23/05-2001

8) Til statsministeren af:
Gitte Lillelund Bech (V):
»Vil statsministeren oplyse, hvad han agter at foretage sig for at undgå en tilsvarende situation som ved forespørgsel nr. F 55 den 8. maj 2001, hvor miljø- og energiministeren vildledte Folketinget?«

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, jeg tror ikke, der er mere at sige om sagen her nu. Nu har vi jo haft fire spørgsmål, jeg tror, fru Gitte Lillelund Bech måske er en af de flittige i dag, og det er også helt fint.
     Men jeg håber, at man forstår, at når vi har besvaret de tre foregående spørgsmål omhyggeligt og grundlæggende, så må vi i det fjerde spørgsmål fra fru Gitte Lillelund Bech sige:
Spørgsmålet er besvaret til bunds, og jeg har ikke mere at tilføje.

Gitte Lillelund Bech (V):
Det forhindrer jo ikke mig i at fortsætte spørgsmålet, for jeg synes faktisk ikke, at vi har fået et særligt klart svar på en del af de spørgsmål, vi har stillet i salen, hverken spørgsmål fem, seks eller syv.
     Og derfor vil jeg da godt gentage det spørgsmål, som vi nu har forsøgt at få klargjort utallige gange: Hvordan vil statsministeren sikre, at miljø- og energiministeren fremover er klar over, hvornår han får mandat i Europaudvalget, og hvornår det alene er til orientering, at miljø- og energiministeren optræder i Europaudvalget.

     Det er altså meget væsentligt for os, hvis vi skal have tillid til, hvad der foregår i Europaudvalget, at den mandatgivning, vi giver, at de ministre, som vi sidder over for, er klare over, hvorvidt det er et mandat, de får, eller om det alene er en sag til orientering. Hvordan vil statsministeren tackle det problem?

Charlotte Antonsen (V):
Når svaret til os her i dag er, at statsministeren intet agter at foretage sig, så vil jeg gerne spørge statsministeren om grunden til det. Er det, at statsministeren allerede har haft en kammeratlig samtale med de to ministre - eller sagt på en anden måde: Kan statsministeren afvise, at der har fundet en kammeratlig samtale sted, og at det er derfor, at statsministeren kan blive ved med at gentage, at vi nu i regeringen står bag ved fremtidige mandater.

Hermed sluttede spørgsmålet.