Om Europaudvalget.

Spm. nr. S 2808 - besvaret 23/05-2001

15) Til miljø- og energiministeren af:
Lene Espersen (KF):
»Hvad agter ministeren at foretage sig for i fremtiden at undgå at tage Europaudvalget til indtægt for beslutninger, som udvalget ikke har truffet?«

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Som nævnt under min tidligere besvarelse var jeg under samrådet i Europaudvalget ikke opmærksom på, at udvalget ikke havde fået forelagt sagen som forhandlingsoplæg, fordi det ikke havde nået den fase endnu, at der var tale om bindende EU-retsakter. Men jeg har ikke ønsket at tage Europaudvalget til indtægt for beslutninger, der ikke er truffet.
     Derimod har jeg ønsket at give udtryk for en vurdering af, at der har været bred tilslutning, inklusive fra fru Lene Espersen. Jeg tror aldrig, fru Lene Espersen har givet udtryk for andet end en tilslutning til den danske forhandlingslinje.

Lene Espersen (KF):
Jo, men det, der jo er problematisk i denne her sag for ikke at blive ved med at køre i ring, er jo, at vi har været i en situation for at bruge miljøministerens ord, hvor man har vedtaget nogle ting i Folketingssalen. Fint og godt; partierne bakker op om det. Problemet er blot, at Folketingets Europaudvalg ikke bare er noget, man springer over i den proces. Europaudvalget er noget, man skal igennem på et eller andet tidspunkt, og det er jo lige præcis det, miljøministeren selv har tilkendegivet i sin redegørelse under den forespørgselsdebat, der var her i Folketingssalen. Der sagde miljøministeren jo netop, at sådan noget slet ikke kan besluttes, uden at der er taget stilling først i Europaudvalget, heller ikke selv om partiet Venstre har bakket op.
     Det er jo det, der er grunden til, at vi stiller det spørgsmål i dag, at der har været en debat her i Folketingssalen, hvor miljøministeren har givet det indtryk, at sagen var færdigbehandlet i Europaudvalget, og det er ikke korrekt.
     Så det er lidt et spørgsmål om procedurer fremover, at vi må have en sikkerhed for, at ministeren har styr på sine mandater, og også sikre os, at Europaudvalget ikke vil blive taget til indtægt for mandatgivning, før vi rent faktisk har afgivet mandat. Det er bare det, vi gerne vil have på det rene.

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Det, det drejede sig om her, var ikke en EU-beslutning, og det var ikke en forespørgselsdebat, det var en diskussion om Kyoto-protokollen. Kyoto-protokollen er ikke afgjort i EU, det er afgjort ved globale forhandlinger. Mandatet for de globale forhandlinger har Folketinget stemt om - stemt om! Jeg har følt det sådan, at der under alle de konsultationer, jeg har haft i udvalgene, har været opbakning til den danske forhandlingslinje. Ingen har nogen sinde sagt andet, og når tidspunktet er inde til at indhente mandat til forhandlingsoplæg, vil der blive forelagt forhandlingsoplæg for Europaudvalget efter alle kunstens regler.
     Hvis vi skal have mennesker til at gå ind i politik og arbejde med politik, så er det sagerne, det drejer sig om, så er det ikke det at ramme hinanden på procedurefejl. Hvis folk får det indtryk, at dansk politik for 90 pct.s vedkommende handler om procedure, og hvis ingen kan huske, hvad de sidste
10 pct. handler om, er der ingen mennesker, der har lyst til at have med det at gøre. Procedurer har vi for at sikre de rigtige beslutninger, det er jeg enig i. I det her tilfælde har Folketinget ved flere lejligheder truffet de rigtige beslutninger, og jeg skal nok sørge for, at mandatgivningen i forbindelse med en dansk stillingtagen til danske forpligtelser bliver taget i Europaudvalget efter alle kunstens regler.

Lene Espersen (KF):
Jamen altså det, der jo er min pointe, er, at uanset hvor politisk enige vi er, så er der nogle regler, der skal overholdes, og grunden til, at der er de regler, er jo, at når jeg tager til Europaudvalgsmøde, så ved jeg, at de sager, jeg skal forelægge for min folketingsgruppe, er dem, der er forhandlingsmandat på, for der skal vi give bindende dansk tilslutning ved en politisk afstemning i EU's Ministerråd.
     Hvad angår de sager, hvor der ikke er forhandlingsoplæg, kan ministrene, uanset om vi er enige eller ej, altså ikke tage Europaudvalget til efterretning for noget som helst. Man kan overhovedet ikke regne med noget som helst af det, vi siger, før forhandlingsmandatet er på, og for mig at se er det en principiel ting, at ministeren ikke kan regne med, at bare fordi vi sidder og stiller nogle venlige spørgsmål, er det ensbetydende med, at vi siger ja, og at det går glat igennem den dag, forhandlingsmandatet er der. Det kan godt være, at vi taler forbi hinanden, men for mig er det meget, meget, meget principielt, at ministeren ikke tager Europaudvalget til indtægt for noget, før der er FO på den mandatgivning.

Charlotte Antonsen (V):
Nu lagde jeg mærke til, at miljøministeren var til stede under statsministerens besvarelse af spørgsmål, der vedrører den samme sag. Derfor vil jeg gerne spørge miljøministeren, om miljøministeren er enig med statsministeren, fordi jeg mener, at statsministeren på en helt anderledes håndfast måde sagde, at Europaudvalgets mandatgivning var vigtig. Statsministeren forsøgte ikke, som miljøministeren nu gør, at komme med alverdens udenomssnak. Det er det ene spørgsmål.
     Det andet, jeg gerne vil spørge om, er, om ministeren allerede nu løber fra det svar, ministeren har sendt til Europaudvalget i dag, hvor ministeren skriver, at »... det var den vurdering, jeg gav udtryk for under Folketingets behandling den 8. maj og ved samråd i Europaudvalget den 10. maj. Jeg var dog ikke opmærksom på, at udvalgets drøftelser ikke var sket på baggrund af et formelt forhandlingsoplæg«.
     Her siger ministeren altså på skrift, at han beklager sin optræden, også den 8. maj i Folketingssalen. Løber ministeren fra det nu, eller står ministeren ved sit brev?

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Det kan være, at jeg husker galt, men under de mange spørgsmål til statsministeren om den samme sag - det er jo en kalkunjagt om en ekstremt lille kalkun, det her - bebrejdede fru Charlotte Antonsen, som jeg oplevede det, statsministeren, at han ikke var konkret nok, at han ikke var klar nok.
     Jeg var enig i alt det, statsministeren sagde, og jeg har fuldt ud bekræftet mit eget brev. Jeg sendte en redegørelse på eget initiativ over til Folketingets Miljøudvalg den 10. maj om alt, hvad der var sket i sagen. Jeg er hundrede procent enig i, at alle regler vedrørende mandatgivning skal overholdes, og det vil de blive i forbindelse med behandlingen af denne sag.
     Jeg føler et særligt ejendomsforhold til de regler af præcis de grunde, fru Lene Espersen nævnte, fordi jeg selv var med til at skrive dem. Vi var fem forfattere, der, efter at vi blev medlem af EU for mange år siden, skrev dem ned, og de regler har været vejrbestandige og gode og positive, og de er med til at sikre ikke bare, at folketingsmedlemmerne føler, de bliver ordentligt behandlet osv., men at Danmark internationalt ved, at det, vi siger ja til, er der også politisk tilslutning til derhjemme.
     Jeg vil kun tillade mig én nuance i forhold til fru Lene Espersen, og det er, at for mig er orienteringspunkter også vigtige, når det drejer sig om f.eks. store globale internationale forhandlinger, for det er partiernes mulighed for at sige til mig, hvad deres holdninger er, så jeg kan tage hensyn til dem. Vi er jo en mindretalsregering. Vi skal jo vide, når vi sidder i forhandlingerne, inden vi er nået til mandatstadiet, hvad holdningen var. Og der har den været entydigt positiv omkring vores linje, omkring vores forhandlinger, ved alle de møder, jeg har deltaget i.
     Det er jo derfor, jeg gjorde det, det var derfor, jeg sagde det. Det var mit indtryk, og det er stadig væk mit indtryk, at sådan har det været. Men et enigt mandat har ikke foreligget. Det kan jeg bekræfte. Det har jeg skrevet i mit brev til Europaudvalget. Og det kan ske. Jeg mener, hvis man træffer flere hundrede afgørelser om ugen, så kommer man ind imellem til at huske galt, hvis man bliver stillet et spørgsmål ud fra en dagsorden eller under en debat osv., og så skal man selvfølgelig beklage det. Men skal faldøksen være der hver eneste gang? Er vi kun tilfredse ved strikkekurvene, hvis vi ser hovedet rulle ned?

Lene Espersen (KF):
Ja, ved mange lejligheder savner jeg jo tidligere medlem af Folketinget Jens Risgaard Knudsen, der holdt meget, meget fast på principperne. Og ved denne lejlighed kunne jeg måske have savnet hr. Jens Risgaard Knudsen endnu mere, for for mig at se er det altså et spørgsmål om principper. Og jeg kan da godt forstå, at det ville være bekvemt for ministrene, hvis man sådan lige kan forhandle en sag af under et orienteringspunkt, mens man sidder i Europaudvalget.
     Men det er jo ikke den måde, Folketinget arbejder på, og det er jo ikke den rolle, Europaudvalget har. Hvis miljøministeren ønsker at forhandle miljø- og energipolitik, er det bedste jo nok at invitere ordførerne for partierne over til en forhandling i ministeriet eller i et lokale her i Folketinget og ikke forhandle det under et orienteringspunkt
i Europaudvalget. Jeg har intet imod, at man har drøftelser i Europaudvalget, men jeg er bare nødt til at holde fast i nogle principper om, at vi er ikke bundet af tingene, før der bliver afgivet et mandat, og derfor er det også meget vigtigt, at ministrene hele tiden kan trække den rigtige linje i sandet med hensyn til, hvornår partierne har taget stilling.

Charlotte Antonsen (V):
Altså ministeren får det fortsat og i øvrigt bistået af den politiske ordfører fra Socialdemokratiet til at lyde, som om det hele er lige meget, at ministeren i virkeligheden er ligeglad med udvalget, og derfor har man sådan ikke været opmærksom på, om man nu gav mandat eller man ikke gav mandat. Og vi haft det oppe så mange gange.
     Jeg er nødt til at spørge ministeren igen: Er problemet, at ministeren ikke kan overskue sagsområdet? Er det det, der er problemet? Eller er problemet, at ministeren er flintrende ligeglad med Europaudvalget, bare han kan få sig noget snak med vennerne i Miljøudvalget eller i Folketingssalen eller et andet sted?

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg har virkelig ikke noget at sige til fru Charlotte Antonsen. Og heldigvis er dansk politik ikke kun fru Charlotte Antonsen.
     Til fru Lene Espersen vil jeg gerne sige, at hun har fuldstændig ret. Det er derfor, vi har den særlige procedure, at inden de her spørgsmål behandles, behandles de i Folketingets Miljøudvalg, og så gives der en indstilling til Folketingets Europaudvalg i de sager. Jeg er fuldstændig enig med hende.
     Derudover: Jeg tror ikke, der er ret mange ministerområder, hvor Folketinget er så aktivt inddraget på alle niveauer og netop ved ordførermøder, tekniske vejledninger og tekniske gennemgange osv., som vi er det på miljøområdet. Den linje vil vi naturligvis fortsætte, og jeg har fuldstændig respekt i forhold til Folketinget.
     Faktisk mener jeg, at en af de bedste ting, jeg har lavet i mine år her i Folketinget, er at have været med til at skrive de regler, der gælder for Folketingets Europaudvalg. Dem synes jeg simpelt hen ikke vi kan undvære, og dem vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at efterleve også i denne her sag.

Hermed sluttede spørgsmålet.