Om Kyoto-aftalen.

Spm. nr. S 2805 - besvaret 23/05-2001

5) Til statsministeren af:
Charlotte Antonsen (V):
»Vil statsministeren oplyse, hvad han agter at foretage sig i anledning af, at miljø- og energiministeren den 8. maj vildledte Folketinget, idet miljø- og energiministeren gav udtryk for, at Europaudvalget havde taget stilling til Kyoto?«

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige som besvarelse af fru Charlotte Antonsens spørgsmål, at regeringen lægger meget vægt på, og jeg vil gerne understrege: meget vægt på, at vi har et godt og et velfungerende samarbejde med Folketingets Europaudvalg. Og regeringen vil naturligvis også fremover leve op til den praksis for forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg.
     Må jeg sige til fru Charlotte Antonsen, at for så vidt angår den konkrete sag, så har miljø- og energiministeren redegjort herfor i et brev, der netop er oversendt til Europaudvalget i dag, og det taler, synes jeg, på udmærket vis for sig selv, og det skal jeg også henholde mig til.

Charlotte Antonsen (V):
Jeg kan forstå, at statsministeren er enig med mig i, at der har været tale om en vildledning af Folketinget den 8. maj, for ellers var der jo ikke nogen grund til at undskylde nu.
     Statsministeren siger, at man agter fremover at leve op til den praksis, vi har haft hidtil, og det er også det, vi ønsker, men hvad agter statsministeren helt konkret at foretage sig, for at vi kan genindføre en praksis, som betyder, at Europaudvalget ikke bliver taget til indtægt for mandater, vi aldrig har givet?

Gitte Lillelund Bech (V):
Med baggrund i statsministeren svar lød det, som om statsministeren ikke havde tænkt sig at foretage sig noget i anledning af, at miljø- og energiministeren den 8. maj har vildledt Folketinget, men statsministeren orienterede i sit svar alene om, at miljø- og energiministeren nu har oversendt et brev til Europaudvalget.
     Mit spørgsmål er helt konkret: Hvad agter statsministeren at gøre over for miljø- og energiministeren på baggrund af denne her vildledning?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes også, det vil bringe ro og orden i denne her sag, hvis statsministeren bare vil tilkendegive over for Folketinget, at når det er sådan, at der ikke er givet et mandat fra Folketingets Europaudvalg, så kan det altså ikke hjælpe, at ministrene siger, at Folketingets Europaudvalg står bag et mandat. Det er givetvis miljø- og energiministerens hukommelse, der momentant har svigtet, da udtalelserne faldt, men det er jo ikke desto mindre sådan, at sådan skal det selvfølgelig ikke være.
     Jeg tror, at statsministeren vil kunne løse op for denne her sag ved meget enkelt at tilkendegive, at der selvfølgelig skal være orden i tingene.

Lene Espersen (KF):
Jeg mener også, at vi i denne her sag har behov fra en præcisering fra statsministeren, for vi er jo ganske enige med statsministeren i, at der er en fastlagt praksis i Folketingets Europaudvalg, der giver Folketinget en demokratisk indflydelse på EU-politikken, men samtidig giver den også regeringen friheden til i mange situationer at forhandle sig frem til det resultat, der er bedst set med danske øjne.
     Man må bare konkludere på det svar, som jeg fik i første omgang fra statsministeren, at det ikke er fuldstændig krystalklart, hvad der egentlig er regeringens politik, for statsministeren understregede indledningsvis det, vi forventede var den generelle linje her i Folketinget og i forhold til EU-samarbejdet, og så blev der henvist til et eller andet, et brev, miljøministeren har oversendt. Problemet er jo altså, at miljøministeren i en konkret sag ikke har levet op til det ansvar og den forpligtelse, som man som minister har i forhold til Folketinget og det arbejde, der foregår i Europaudvalget.

Jørn Jespersen (SF):
Nu er det jo sådan, at der i dag er en ceremoni med underskrifter på en meget vigtig miljøaftale i Stockholm om de såkaldte POP-stoffer, de allerfarligste kemikalier i verden, hvor jeg har forstået, at miljøministeren oprindelig skulle have deltaget og have holdt en tale på Danmarks vegne, som lagde op til, hvordan vi kommer videre i processen med udfasning af verdens allerfarligste kemikalier. Men det kunne altså ikke lade sig gøre, fordi Venstre stiller spørgsmål i Folketingssalen og åbenbart mener, det er vigtigt at føre politik på en måde, som for mig er ganske besynderlig.
     Men spørgsmålet lyder: Synes statsministeren ikke, det er ærgerligt, at miljøministeren ikke kan deltage i sådan et vigtigt møde i Stockholm, og er statsministeren ikke enig i, at det ville have været godt for Danmark og ikke mindst for miljøet, hvis miljøministeren kunne have deltaget i mødet i Stockholm?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg starte med den sidste spørgers, hr. Jørn Jespersens spørgsmål til mig: Jo, jeg synes, det er ærgerligt. Jeg havde meget, meget gerne set miljøministeren holde en af de taler, som han er kendt for, som mange ude i Europa har meget stor respekt for, og som jeg egentlig også mener, Danmark har fortjent at få lejlighed til at afgive. Det havde jeg meget gerne set.
     Nu er tingene, som de er, og jeg skal naturligvis også over for hr. Jørn Jespersen bekræfte, at når Folketinget ønsker, at ministrene er til stede i Folketingssalen, så er ministrene det, men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne havde set, at det forholdt sig, som hr. Jørn Jespersen her giver udtryk for.
     Vi må jo huske i vores politiske arbejde, at netop på det udenrigspolitiske område og ikke mindst på miljøområdet har Danmark en overordentlig stærkt placering, og det er meget vigtigt, at der ikke sker en svækkelse deraf, og det håber jeg da også, at vi kan fastholde.
     Må jeg i øvrigt til fru Lene Espersen for det første bekræfte endnu en gang, at for regeringen er grundlaget for forhandlingsoplæg beretningerne, som de siden 1973 er formet
i dengang Folketingets Markedsudvalg og nu Folketingets Europaudvalg. Det lægger vi utrolig stor vægt på. Og jeg vil gerne sige til fru Lene Espersen, at det jo også fremgår af Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999, at der mellem udvalget og regeringen er enighed om det system, som vi har, og som har været gældende, herunder også at orientere om EU-spørgsmål af væsentlig betydning, og at der forelægges forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser af større rækkevidde. Jeg vil gerne bekræfte, at det er fuldstændig fundamentalt, og så vil jeg blot tilføje til fru Lene Espersen, at det brev, miljøministeren har oversendt, er jeg ked af bliver betegnet som et eller andet brev. Jeg vil godt understrege, at det faktisk er et vigtigt brev, hvor jeg synes, miljøministeren gør rede for tingene. Så vil jeg sige til fru Charlotte Antonsen og til fru Gitte Lillelund Bech: Vi kommer jo tilbage til en lang række af tingene i de efterfølgende spørgsmål, der er stillet til mig. Endelig til hr. Keld Albrechtsen: Jeg ville egentlig fraråde, at vi i dag brugte hinandens kræfter på polemik og på, hvad der er foretaget. Jeg vil slutte med at minde om, at fru Gitte Lillelund Bech, fru Charlotte Antonsen og andre jo skal være opmærksom på, at miljøministeren har man selv bedt om kom til stede her
i salen i dag til at besvare nogenlunde de samme spørgsmål som dem, der er stillet til mig. Derfor er det også naturligt for mig at henvise til ressortministeren på nogle af de her områder; det er jo også den måde, vi plejer at tale om tingene her i Folketinget på.

Charlotte Antonsen (V):
Som det fremgår af det brev, udvalget har modtaget fra miljø- og energiministeren, har vi allerede spurgt miljø- og energiministeren. Det foregik i Europaudvalget den 10. maj. Så det har været forsøgt, vil jeg gerne sige til statsministeren. Der havde vi en usædvanlig optræden fra miljøministeren side, og i hvert fald fik vi ikke noget, der bare lignede noget af en undskyldning eller en forsikring om, at man fremover ville tage mandatgivningen i Europaudvalget mere alvorligt.
     Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål fra før: Hvordan agter statsministeren at sikre, at vi fremover undgår, at miljø- og energiministeren giver misvisende oplysninger til Folketinget?
     Når jeg læser svaret her, kan jeg se, at miljøministeren angiveligt mener, at han ikke var opmærksom på, at udvalgets drøftelser ikke var sket på grundlag af forhandlingsoplægget. Jeg kan forstå, at det vil sige, at miljøministeren ikke har været klar over, hvornår Europaudvalget giver mandat.
     Og så bliver jeg nødt til at spørge statsministeren:
Føler statsministeren sig tryg ved, at vi har en miljø- og energiminister - et meget vigtigt område for Danmark - som ikke er klart over, hvilke mandater han har med fra Folketinget? For jeg synes, det er meget, meget, meget ubehageligt, hvis det er situationen, og vi altså har en minister, der simpelt hen ikke kan overskue sit sagsområde.
     Dér må jeg altså have et klart svar fra statsministeren:
Skal det her have lov at sejle videre, eller agter man at stramme op på procedurerne, så vi kan være sikre på, at det aldrig sker igen?

Eva Kjer Hansen (V):
I forlængelse af statsministerens besvarelse af hr. Jørn Jespersens spørgsmål skal jeg blot bede statsministeren om at bekræfte, at miljøministeren heller ikke kunne være til stede under debatten sidste onsdag og derfor bad nogle folketingsmedlemmer om at skubbe spørgsmålene til i dag.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg tror, at sagen måske kan sammenfattes på den måde, at miljø- og energiministeren troede, at han havde et mandat. Det burde han også have haft. Af en eller anden grund har han ikke fået det søgt, og hans hukommelse har altså svigtet i det øjeblik, og det er selvfølgelig beklageligt. Men vi kan jo alle sammen begå en fejl. Så synes jeg bare, man må sige det, som det er. Det bringer ikke sagen videre, hvis statsministeren så ligesom ikke vil besvare spørgsmålet.
     Vi er ikke på kalkunjagt eller noget som helst fra Enhedslistens side i den her sag, for man kan tage fejl i en sag - det skal der også være spillerum for - men det kan ikke hjælpe, at man så bagefter ikke vil være med til at få sat den på plads.
     Jeg vil bare bede statsministeren bekræfte, at sådan må forløbet have været, og at der burde have været søgt et mandat i den sag. Det blev der ikke, men det troede ministeren at han havde gjort, og det er da faktisk en fejl. Det håber jeg statsministeren kan bekræfte, for så kan vi jo komme videre med sagerne.

Gitte Lillelund Bech (V):
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om ikke statsministeren
- sammen med den øvrige regering - er klar over, at der for hvert eneste europaudvalgsmøde faktisk foreligger en korrekt nedskrivning af, hvad det er, der er foregået på europaudvalgsmødet, og om miljø- og energiministeren derfor ikke, hvis han var i tvivl om, hvorvidt han havde fået et mandat, så kunne have slået op her eller have anmodet nogle af sine partifæller i Europaudvalget om at slå op her og se efter, om der var givet en mandat, eller om det alene var en orientering. Og så vil jeg så til orientering for statsministeren fortælle, at jeg har såmænd ikke stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren i dag.

Lene Espersen (KF):
Jeg synes også, at den her sag, som også hr. Keld Albrechtsen var inde på det, lidt er et spørgsmål om tillid, og at vi heller ikke skal trække Folketingets tid i mange timer i dag, hvis det kan gøres kortere.
     Men jeg synes, at der stadig væk står tilbage et lidt mudret billede af, hvad regeringens holdning egentlig er. Jeg kan forstå, at vi er enige om, hvordan proceduren i princippet bør være. Jeg kan også forstå, at miljøministeren via et brev har redegjort for, hvordan situationen er, og hvad forløbet har været, men tilbage står der jo altså et eller andet sted en manglende tillid til, hvordan praksis så bliver fremover.
     Derfor vil jeg spørge, om regeringen beklager det her forløb.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, lad os nu igen huske et par meget grundlæggende ting.
     For det første: Der er heldigvis ikke mindst takket være et godt samarbejde mellem miljøministeren og Folketingets partier om denne vigtige sag en meget bred tilslutning i Folketinget til regeringens, vores fælles miljøpolitiske linje i Europa og bredt internationalt, ikke mindst i et godt samarbejde med Folketingets Miljøudvalg og Folketingets miljøudvalgs formand. Det synes jeg er så værdifuldt, at det må vi ikke sætte over styr i den mere formelle debat, vi har
i dag. Jeg synes, det er det væsentligste. Der er jo ikke uenighed om politikkens indhold. Dernæst synes jeg, jeg må sige til spørgerne, at miljøministeren har skrevet et fyldestgørende, udmærket brev til Folketingets Europaudvalg. Miljøministeren har vedlagt det en omhyggelig redegørelse for politikkens indhold og for, hvor mange gange vi har stemt om sagen i Folketingssalen her, har gået sammen om gode, fredadrettede vedtagelser om miljøpolitikkens indhold. Skal vi ikke holde os til det? Jeg kan forsikre fru Lene Espersen om, at regeringen er fuldstændig optaget af et godt, tæt, respektfuldt samarbejde med Folketingets Europaudvalg, der bygger på den beretning - også den seneste - og aftale, vi har med hinanden, og dermed også om henholdsvis håndteringen af egentlige mandatforelæggelsessager og egentlige orienteringssager. Det skal der ikke være spor tvivl om. Så har jeg ikke mere at tilføje til det her spørgsmål.

Charlotte Antonsen (V):
Nu har vi jo haft statsministeren i salen før, så vi ved, at det skal tages bogstaveligt, når statsministeren ikke svarer igen, og det er derfor, vi har sørget for, at der er flere spørgsmål.
      Men jeg vil blot på baggrund af statsministerens svar konstatere, at statsministeren tilsyneladende er flintrende ligeglad. Statsministeren tror, at vi bare kan være glade, fordi vi er glade for Kyoto, og så kan det andet være nærmest ligegyldigt.
      Det er en uholdbar situation, vi er havnet i, og jeg håber, at statsministeren under de efterfølgende spørgsmål vil skære ud i pap, at man agter at rette op på den slendrian, der på det seneste har udviklet sig vedrørende mandatgivningen, for ellers fungerer Europaudvalget altså ikke længere ifølge den beretning, vi har, og ifølge den praksis, vi har haft siden begyndelsen af 1970'erne.

Hans Christian Schmidt (V):
Nu er det jo et meget afgørende punkt, vi er inde på her, og det er meget afgørende, hvad det danske Folketing gør, også fordi det her jo er et udgangspunkt for netop statsministeren og miljø- og energiministeren, som da han beder om Folketingets samtykke til Kyoto-protokollen, netop skriver, at det er helt afgørende med den byrdefordeling, og det er helt afgørende for, hvordan det vil blive opfattet af de andre EU-lande, hvilket vi jo har store problemer med i forvejen, fordi de ikke anerkender vores udgangspunkt.
     Derfor er det jo meget vigtigt, at det her står krystalklart, når vi diskuterer det. Man skal huske på, at vi er det eneste land, der stadig væk mener, at den måde, vi regner tingene ud på, er rigtig; alle andre har en anden opfattelse. Det kunne jeg godt tænke mig at statsministeren gav et mere fyldestgørende svar på. Det forstår jeg at vi ikke får.
     Men jeg vil godt sige til det om spørgsmål stillet her i onsdagsspørgetiden, som skulle betyde, at miljø- og energiministeren ikke kan være i Stockholm, at jeg må minde regeringen om, at jeg har flyttet mit spørgsmål fra sidste onsdag til denne onsdag, fordi det heller ikke sidste onsdag var muligt. Det synes jeg er fint nok, men så skal man ikke komme i Folketingssalen og sige, at der er nogen, der er vrangvillige. Det er ikke tilfældet. Jeg flyttede fra sidste onsdag til denne onsdag. Sådan er det.

Hermed sluttede spørgsmålet.