Hjælpemenu

Hovedmenu

Om det af dokument fra Europa-Kommissionen fremgår, at bestemmelser om patentrettigheder kan omgås.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2686

Til udenrigsministeren (8/5 01) af:

Keld Albrechtsen

(EL):

»Vil ministeren redegøre for, hvordan og hvor i dokumentet fra Kommissionen med titlen »Legal Issues Related to Compulsory Licensing Under the TRIPS Agreement« det fremgår, at de almindelige bestemmelser om patentrettigheder kan omgås, såfremt der foreligger en situation som hiv-/aidskatastrofen i Sydafrika, og vil ministeren inddrage Pariskonventionens betydning for bestemmelsen?«

Begrundelse

Spørgeren læser dokumentets udlægning af undtagelsesbestemmelsen (TRIPS-aftalens artikel 31 (B)) således, at »Såfremt markedet ikke er tilstrækkeligt forsynet med f.eks. medicin, og såfremt det ikke er muligt, at få en aftale på plads med patentindehaveren, så kan der i visse tilfælde udstedes tvangslicenser. Forudsætningen er bl.a., at der efterfølgende ydes erstatning under hensyn til tilladelsens økonomiske værdi«.

Svar (16/5 01)

Udenrigsministeren

(Mogens Lykketoft):

I afsnit II.B.1 i dokumentet fra Kommissionen med titlen »Legal Issues Related to Compulsory Licensing Under the TRIPS Agreement« anføres det, at TRIPs-aftalen ikke nævner specifikke grunde til, at et land kan udstede tvangslicenser. I stedet indeholder TRIPs-aftalen en række betingelser, der skal overholdes ved udstedelse af tvangslicenser. I samme afsnit nævnes det, at man ud fra TRIPs-aftalens art. 8 kan argumentere for, at hensynet til den offentlige sundhed vil kunne tillade udstedelse af tvangslicenser.

Pariskonventionen tillader udstedelse af tvangslicenser for at undgå misbrug af udøvelse af patentrettigheder.