Om regeringen vil sige nej til indkaldelsen af et konvent på baggrund af den tyske kanslers forslag om at omdanneEU's ministerråd til et andetkammer eller overhus.

Spm. nr. S 2594 - besvaret 09/05-2001

1) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil den danske regering klart og definitivt tage afstand fra den tyske kanslers forslag om at omdanne EU's Ministerråd til et andetkammer eller overhus og Parlamentet til et førstekammer eller underhus, og vil regeringen på den baggrund sige nej til indkaldelsen af et konvent?«

Skriftlig begrundelse

Den tyske kansler Gerhard Schröders udspil om at omdanne EU's Ministerråd til et andetkammer eller et overhus bygger på modellen fra den tyske forbundsrepublik, hvor landene er repræsenteret i forbundsrådet. Forslaget vil gøre EU til en forbundsstat, hvor den afgørende magt vil komme til at ligge hos Parlamentet, ikke hos regeringerne. Forslaget vil gøre Parlamentet til et rigtigt parlament. Forslaget skal behandles på et møde i det tyske socialdemokratis ledelse 7. maj 2001. Det skal naturligvis ses i sammenhæng med de tyske bestræbelser på at gøre den tyske konservative politiker Wolfgang Schäuble til formand for et kommende konvent - altså en slags forfatningsgivende forsamling - som skal udarbejde forslag om en »EU-grundtraktat« - som statsministeren har kaldt den.

Keld Albrechtsen (EL):
Enhedslisten advarede før Nice-topmødet statsministeren mod at indgå en aftale om en ny traktat allerede i 2004, og nu har vi jo desværre set, at tingene udvikler sig nøjagtigt, som man kunne have frygtet. Og det står allerede nu klart, at det var en meget alvorlig fejl, den danske regering begik i december ved at indgå denne aftale.
      Men spørgsmålet er jo så nu, hvordan Danmark vil forholde sig til det tyske udspil om en EU-forbundsstat med Kommissionen som regering og EU's Ministerråd, der skal laves om til et andetkammer, sådan at magten i Unionen kommer til at ligge i Parlamentet og ikke hos regeringerne.
     Jeg håber, at statsministeren i dag vil komme med en meget klar og entydig melding, som også den tyske regering kan forstå, om, at det bliver simpelt hen ikke gennemført.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Der lå ligesom en forudsætning i hr. Keld Albrechtsens spørgsmål, der gik ud på, at det var en fejl, at vi havde så lykkelige afsluttende forhandlinger i Nice, som vi faktisk havde.
     Det kan ikke komme bag på hr. Albrechtsen, at jeg faktisk ikke finder, det var en fejl. Forhandlingerne om den nye traktat og hertil knyttede også fornuftige overvejelser om fremtiden var jo simpelt hen forudsætningen for, at udvidelsen kan fortsætte, den udvidelse med de nye lande, som er fuldstændig afgørende for, at vi får forbedret vores samhandel, at vi får cementeret freden, og også, for den sags skyld, at vi får mulighed for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, som jo også sætter sit præg på vores dagligdag i al for stor udstrækning.
     Så det var ikke nogen fejl at indgå aftalen. Det var meget fornuftigt og i stor dansk interesse.
     Med hensyn til forslaget fra det tyske socialdemokratiske parti SPD er der at sige, at vi deler ikke det forslags centrale indhold. Vi er ikke af den opfattelse, at vi skal bevæge os i den retning, som det tyske forslag indebærer.
     Jeg mener på den anden side, at det naturligvis er SPD's gode ret at komme med et forslag til debatten i de kommende år. Det vil vi formentlig også på et vist tidspunkt. Det går jeg ud fra at hr. Keld Albrechtsens parti også vil, og det er vel det, der hører til en god demokratisk debat.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu fastslår statsministeren - jeg havde sandelig heller ikke håbet andet - at den danske regering ikke deler Gerhard Schröders plan, men som jo støttes af det tyske konservative parti CDU og dermed har et massivt flertal bag sig i Bundestag.
      Men spørgsmålet er: Hvad gør vi så nu? For statsministeren taler samtidig om, at det er fornuftige overvejelser, der ligger omkring den kommende traktat. Og så ligger der jo - og det har jeg også bedt statsministeren svare på - denne plan, som har massiv opbakning i EU-Parlamentet, om, at den kommende traktat skal skrives i et såkaldt konvent, altså en grundlovgivende forsamling i EU, hvor regeringerne jo får en mindre rolle, og hvor bl.a. folk fra EU-Parlamentet kommer til at præge det. Det vil sige, at de tysk-belgiske tanker om en forbundsstat vil få meget, meget stor vægt i et sådant konvent, og desværre er der mange EU-landes regeringer, der støtter det.
     Hvad er statsministerens holdning? Hvad skal vi gøre nu? Skal vi lade tingene glide, som det kommende belgiske EU-formandskab har tænkt sig? De vil jo sætte fuld damp på det her, også ud fra Gerhard Schröders ideer. Eller skal vi hakke bremsen i og sige: Vi vil ikke have et sådant konvent, regeringerne skal ikke miste kontrollen med det her?
     Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at statsministeren i dag kommer med en melding om, at vi ikke skal have et sådant konvent og især ikke med en tysk føderalist som formand, sådan som den tyske regering har tænkt sig det skal være.
     Kunne vi ikke få det tilsagn fra statsministeren, eller er statsministeren på vej ned ad unionsglidebanen?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
I Dansk Folkeparti er vi naturligvis meget uenige i det udspil, der er kommet fra tysk side, og synes umiddelbart, det virker rigtigt, at regeringen lægger afstand til det. Men når vi siger umiddelbart, er det, fordi der også er noget befriende ærligt over det tyske udspil, altså at man siger tingene klart, i klart sprog og rent ud. Og det, der er meget svært at finde ud af, er, hvor meget vi helt præcist
i virkeligheden kan lægge i den danske afvisning, for hvis vi kigger på de nationale parlamenters samarbejde, f.eks. i COSAC, så taler socialdemokrater her i Danmark jo med megen styrke om, at COSAC skal udvikles til noget, der vel kan minde om et andetkammer. Og så er man vel ovre i en eller anden form for tokammersystem alligevel. Derfor er det altså svært at finde ud af, hvor meget man afviser det her, fordi det udtrykkes på en bestemt måde, og hvor meget man i virkeligheden afviser det, fordi man er uenig i indholdet. Jeg kunne godt tænke mig, hvis statsministeren ville uddybe det.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, det er ikke, fordi jeg har så frygtelig meget nyt at tilføje. Det er jo en debat, som først lige er begyndt, kan jeg også sige til hr. Keld Albrechtsen. Jeg regner med, at regeringen inden så længe kommer med sin hvidbog, som forhåbentlig også vil blive et godt indskud i debatten. Formentlig i løbet af juni måned regner jeg med, at vi lægger vores hvidbog frem, og dermed kan også det blive et godt bidrag. Men tidspunktet vil i øvrigt simpelt hen være lidt bestemt af, hvornår vi kan få sagen skrevet færdig, og det arbejdes der meget med.
     Med hensyn til konventet har jeg lagt meget mærke til, at sammensætningen af konventet, som jo er blevet bragt på bane, ikke alene bliver medlemmer af Europa-Parlamentet, men
i høj grad også repræsentanter for de nationale parlamenter, formentlig regeringsudpegede deltagere også fra kandidatlandene og fra offentligheden i øvrigt. Jeg synes ikke, vi skal sige, at et sådan konvent sandelig ikke må sidde og diskutere tingene. Lad os dog være åbne over for sådan en idé. Jeg tror så til gengæld, det vil være godt og vigtigt, at et sådant konventarbejde får et meget præcist mandat, og at det i øvrigt også skal gøre sig færdig i rimelig god tid. For det er jo rigtigt, som hr. Keld Albrechtsen allerede selv sagde det, at på selve regeringskonferencen bliver det regeringerne, der bestemmer. Konventet, kan man så forestille sig, kan aflevere sit arbejde i god tid i forvejen sammen med andre input, sammen med andre forslag til regeringskonferencen, men på regeringskonferencen er det regeringerne, der bestemmer. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være ved en ny regeringskonference. Hr. Thulesen Dahl har ret i, at der er mange ord her, der indgår, som selvfølgelig først i virkeligheden bliver ordentligt belyst, når vi kommer til det konkrete. Må jeg bare nævne, at Storbritanniens statsminister Tony Blair jo også har opereret med en slags andetkammer bestående af nationale parlamenters repræsentanter, som kan kommentere eksempelvis på subsidiaritetsprincippet, altså det, vi i Danmark kalder nærhedsprincippet. Så der er mange konkrete synspunkter, hvor man ikke bare kan sige, at det og det ord ikke må bruges, ikke må anvendes. For mig er det helt afgørende at komme ind bag ved ordene og se: Hvad er det egentlig, det her betyder, og hvor er Danmark henne i et sådant samarbejdsforløb? Når jeg derfor har sagt, at vi ikke kan støtte SPD's forslag, hænger det jo sammen med, at vi ikke synes, at den konstruktion, som SPD lægger frem, er en konstruktion, vi kan nikke til.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må sige, at statsministerens svar ryster mig en hel del. Nu er statsministeren åbenbart indstillet på at acceptere ideen om dette føderalistiske konvent, altså simpelt hen en grundlovgivende forsamling, der skal komme med et traktatudkast. Og statsministeren antydede ligefrem, at der kunne blive tale om en meget tilbagetrukken rolle for regeringerne.
     Hvad var det, statsministeren helt præcist mente om sammensætningen af dette konvent? Jeg hørte det sådan, at det ville blive stort set alle mulige andre end regeringerne.
     Så jeg vil godt spørge statsministeren: Den idé, som man har undfanget i EU-parlamentet, og som jeg godt forstår at føderalisterne har, nemlig at der skal kunne træffes flertalsbeslutninger i det konvent om de kommende traktatudkast, er det noget, statsministeren så også vil acceptere? Altså det her er simpelt hen ved at løbe statsministeren af hænde.
     Vi ved jo alle sammen godt, hvad det bliver for et traktatudkast. Det bliver et føderalistisk traktatudkast, når man slipper det konvent løs. Det er statsministeren vel godt klar over.
     Jeg må indrømme, at jeg er meget rystet over svaret. Jeg håber, at statsministeren vil rejse sig op, modsat sin praksis, og uddybe det her spørgsmål lidt mere. Det er faktisk et utrolig vigtigt spørgsmål om hele vores forfatnings forhold. Jeg må så mindeligt bede statsministeren komme lidt dybere ind i det.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak for svaret, selv om jeg må sige, at svaret vel betyder, at den første afvisning, statsministeren kom med af det tyske udspil, ikke længere står ved magt, for statsministeren bevæger sig nu ind i en diskussion, som jeg selvfølgelig er enig med statsministeren i, nemlig at der er forskellige måder at tackle det på og tage de enkelte forslag frem på.
     Og så vil statsministeren alligevel godt diskutere tokammersystemet som en mulighed, bl.a., kan jeg forstå, fordi Tony Blair også har været talsmand for en model, hvori et tokammersystem indgår. Men så er vi altså også ovre i centrale dele af det tyske forslag, som statsministeren så altså er imødekommende over for.
     Så den første rene afvisning af det tyske forslag står altså ikke længere, her 5 minutter senere, ved magt, som jeg forstår det, og jeg synes, det er al ære og respekt værd, at vi får det klart belyst, får det klart frem fra statsministerens side her i spørgetiden.
     Den anden ting, jeg vil sige, er i forhold til konventmodellen. Når statsministeren er indstillet på at være tilhænger af en konventmodel, så går jeg ikke ud fra, det er en ren kopiering af det konvent, der sad sidste år, altså den model, for da fik jo at vide også af de folk, der var centralt placeret i forbindelse med det konvent, at det reelle arbejde foregik i et formandskollegium mellem konventsamlingerne, og at man sådan f.eks. dagen før, man mødtes i konventet, så fik stabler af bilag udleveret af ting, der så skulle vedtages på det konvent, man mødtes i dagen efter. Så det var håbløst for de almindelige medlemmer at få særlig stor indsigt i det arbejde.

Hermed sluttede spørgsmålet.