Om regeringen var orienteret om, at forsvarschefen før den 21. februar arbejdede for valg af den finske general tilformand for EU's militærkomité.

Spm. nr. S 2562 - besvaret 02/05-2001

11) Til forsvarsministeren af:
Holger K. Nielsen (SF):
»Var regeringen orienteret om, at forsvarschefen før afsendelsen af brevet den 21. februar 2001 havde arbejdet aktivt for at få valgt den finske general Hägglund til formand for EU's militære komité?«

Forsvarsministeren (Jan Trøjborg):
Jeg vil gerne lige indledningsvis gøre opmærksom på Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets redegørelse af
24. april 2001 vedrørende valg af formand for EU's militære komité. Redegørelsen er som bekendt samme dag sendt til Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget som offentligt bilag. Redegørelsen beskriver på detaljeret vis forløbet vedrørende valget af formand for EU's militære komité. Som det fremgår af redegørelsen, sendte forsvarschefen den 21. februar 2001 et brev til Udenrigsministeriets direktør og Forsvarsministeriets departementschef. Forsvarschefen foreslog i brevet, at man fra dansk side støttede den finske kandidat, general Hägglund, som formand for EU's militære komité Hverken Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet var forud for modtagelsen af forsvarschefens brev af 21. februar 2001 bekendt med, at forsvarschefen havde arbejdet på at få valgt den finske general. Regeringen var således heller ikke orienteret herom.

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg takker for svaret, som jo var klokkeklart, og hvoraf det fremgår, at forsvarschefen havde arbejdet på helt eget initiativ, og at der ikke var nogen som helst redegørelse til regeringen om, hvad han havde arbejdet for.
 Jeg vil godt lige først supplerende spørge, om ministeren ved noget om, hvor lang tid før han havde arbejdet for den finske general Hägglund. Altså hvor længe før afsendelsen af brevet den 21. februar havde forsvarschefen arbejdet på egen hånd for den finske general?
 Derudover er det jo interessant, at vi nu her får opklaret, at en forsvarschef, en general, på helt, helt eget initiativ er gået i gang med at arbejde for valg af en bestemt person uden at orientere sin regering om, at han har startet det dér arbejde.
 I en sag, hvor Danmark har en undtagelse, mener forsvarsministeren da, det er acceptabelt, at en forsvarschef på et så ømfindtligt område tilsyneladende fører sit helt eget diplomatiske spil i EU's militære komité?

Forsvarsministeren (Jan Trøjborg):
Jeg tror, at det kunne være nyttigt - men det tjener måske ikke noget formål - at gøre rede for, hvad EU's militære komité beskæftiger sig med; det synes jeg måske ikke er fremgået ret meget af debatten indtil nu.
 Imidlertid vil jeg sige, at som en generel betragtning må danske repræsentanter i komiteer selvfølgelig have et vist råderum for at arbejde for danske prioriteter inden for det militærfaglige område, f.eks. efter retningslinjer, som naturligvis er udstukket af den til enhver tid siddende regering. Sådan foregår det i forbindelse med alle valg i alle komiteer. Således er det også foregået, som jeg har redegjort for i Det Udenrigspolitiske Nævn, ved de tre forudgående valg i den pågældende komité.
 Imidlertid kunne man måske oplyse offentligheden om, at det egentlige valg af formand for EU's militære komité foretages af det generelle råd, det er GAC, der vedtager, hvem der skal være formand for den pågældende komité.
 Imidlertid vil jeg gerne svare på hr. Holger K. Nielsens spørgsmål, at jeg har givet udtryk for, at forsvarschefen i den aktuelle situation har vurderet de modtagne retningslinjer forkert.

Holger K. Nielsen (SF):
Lige igen et supplerende spørgsmål: Er ministeren vidende om, hvor længe før den 21. februar forsvarschefen havde begået sit helt private diplomati?
 Jeg synes, at man kan diskutere, hvor stor betydning det her har, men for mig er det et meget principielt spørgsmål, det her. Det er, hvilken politisk rolle forsvaret og militæret skal have. Og jeg blev meget overrasket, da jeg fandt ud af, at der tilsyneladende havde været en konflikt mellem forsvarschefen og den demokratisk valgte regering på det her punkt.
 Og jeg må sige, jeg er yderligere overrasket i dag, hvor jeg så får at vide, at tilsyneladende længe før forsvarschefen orienterer regeringen om, at han foreslår den finske kandidat, har han helt af sig selv gennemført sin egen udenrigspolitik, helt af sig selv arbejdet i kulisserne for en bestemt person. Og jeg tager slet ikke stilling til, om den person er rigtig eller forkert. Jeg tager kun stilling til, at vi har en forsvarschef, der tilsyneladende fører sin helt, helt egen private udenrigspolitik. Kan det virkelig være acceptabelt for et demokratisk samfund?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg hæftede mig ved ministerens beskrivelse af, at danske repræsentanter i komiteerne, det må vel så også gælde den sikkerhedspolitiske komité, skulle have, som ministeren udtrykte det, et vist råderum. Kunne ministeren ikke beskrive lidt nærmere måske, hvad det råderum og den bemyndigelse kommer til at bestå i?
 For vi er jo enige om, at den består ikke i, at man kan stemme i militærkomiteen, for det kan man ikke, men kan man
f.eks. deltage i afgørelser i den sikkerhedspolitiske komité? Kan man bestride formandsposten i den sikkerhedspolitiske komité? Og hvilke retningslinjer kommer der fra regeringens side med hensyn til danske repræsentanters optræden i den sikkerhedspolitiske komité? Jeg synes, ministerens formulering om et vist råderum ikke er egnet til at berolige mig i hvert fald.

Peter Skaarup (DF):
Jeg skal understrege, at vi i Dansk Folkeparti mener, at man fra start af slet ikke burde have stemt, slet ikke burde have deltaget i den komités arbejde, men det har regeringen nu besluttet sig for at Danmark skulle gøre i den pågældende periode, hvor også valget af Hägglund har fundet sted.
 Når det så er sagt, vil jeg spørge forsvarsministeren:
Er det ikke normalt, at danske repræsentanter, der deltager i den slags internationalt arbejde, komiteer og lignende, får henvendelser fra andre lande, som har kandidater til hverv inden for sådanne komiteer, eksempelvis formandsposten, og drøfter sådanne ønsker fra andre lande med de lande, måske også med andre lande igen?
 Og jeg vil også godt spørge forsvarsministeren: Er det ikke korrekt forstået, at hvis regeringen havde villet give forsvarschefen besked om, at han skulle stemme på den italienske kandidat til formandsposten, så havde man kunnet gøre det via en klar instruks?

Forsvarsministeren (Jan Trøjborg):
Jeg synes, det er vigtigt for mig at gentage, hvad jeg har svaret på det foregående spørgsmål. Jeg sagde faktisk til hr. Keld Albrechtsen og hr. Holger K. Nielsen: Som en generel betragtning må man naturligvis have et vist råderum til at arbejde for danske prioriteter, f.eks. inden for det militærfaglige område, inden for de retningslinjer, som er udstukket af en til enhver tid siddende regering. Sådan foregår det i alle komiteer.
 Jeg har ikke sagt noget om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité, og jeg synes også, at det måske ikke er det bedste forum at tage diskussionen i her i spørgetiden, idet regeringen jo klart har redegjort for i Det Udenrigspolitiske Nævn, at regeringen kommer tilbage med en definition af den politik, der skal føres i fremtiden på forbeholdsområdet, når det gælder valg, som en opfølgning på den debat, der har været i Det Udenrigspolitiske Nævn.
 Imidlertid er det nemt at komme tilbage nu og sige:
Jamen det var helt forkert, at man stemte. Men på det tidspunkt var det regeringens opfattelse, at vi kunne deltage
i valget. Som jeg tidligere har redegjort for i Det Udenrigspolitiske Nævn, var det sket tre gange tidligere, og det var vores opfattelse, at vi var i overensstemmelse med Folketingets pålæg til regeringen om at deltage aktivt i drøftelserne med henblik på at sikre danske interesser etc. etc. - for nogenlunde præcist at gentage Folketingets vedtagelser her i salen. Så man skal ikke fortolke, at der ligger mere eller mindre end det, jeg har sagt. Og det, jeg har sagt, er altså endnu en gang, at i den konkrete sag, ja, der skete der en forkert vurdering af de retningslinjer, der var modtaget. Jeg kan ikke på stående fod sige noget præcist om, hvor længe der havde været debat i komiteen om det forestående formandsvalg. Jeg synes, det klart fremgår af forsvarschefens brev af 21. februar, at der har været arbejdet på det spørgsmål et stykke tid. Det er jo heller ikke det interessante i sagen. Det er heller ikke det, hr. Holger K. Nielsen interesserer sig for. Han interesserer sig for, hvad der er sket fra den 21. februar over den 20. marts og så frem til, at selve afstemningen foregår.

Holger K. Nielsen (SF):
Nej, altså jeg er faktisk meget interesseret i, om forsvarschefen kører sit helt eget løb, og jeg vil da godt spørge ministeren: Kan man sammenligne forsvarschefen med andre embedsmænd, der deltager i forskellige komitéarbejder? Det afgørende her er jo, at vi har en forsvarschef, der tilsyneladende overhovedet ikke orienterer sit ministerium om det, han går og laver - det er det afgørende spørgsmål her - en forsvarschef, der kører helt, helt sit eget selvstændige løb. Han er nærmest en autonom i den her sammenhæng.

 Og så spørger jeg igen: Kan det være acceptabelt for et demokratisk samfund, at den folkevalgte regering, at Forsvarsministeriet, som er en del af denne regering, overhovedet ikke bliver orienteret, når en general, en forsvarschef tilsyneladende kører sin egen udenrigspolitik?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil blot bede ministeren bekræfte, at jeg har forstået det rigtigt, at den redegørelse, som regeringen vil sende til Det Udenrigspolitiske Nævn, også vil komme til at indbefatte, hvilke retningslinjer der fremover skal gælde for arbejdet og den danske repræsentation i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité.
 Det synes jeg er en interessant oplysning, og jeg er bange for, på baggrund af det forløb, der har været omkring militærkomiteen, at vi bliver nødt til at have en meget grundig gennemgang af det, der foregår i den sikkerhedspolitiske overordnede komité, for dér eksisterer jo grundlæggende det samme problem. Og løsningen må formentlig også være den samme, nemlig at Danmark afstår fra at deltage
i beslutninger også i den komité. Men jeg takker for, hvis jeg har forstået det rigtigt, at det vil der komme en redegørelse om til Det Udenrigspolitiske Nævn.

Første næstformand (Ole Løvig Simonsen):
Inden jeg giver ordet til hr. Peter Skaarup, skal jeg sige, at det her drejer sig om henvendelsen vedrørende forsvarschefen.

Peter Skaarup (DF):
Jamen jeg synes ikke helt, jeg fik svar på det spørgsmål, jeg stillede vedrørende instruksen. Derfor vil jeg lige prøve igen.
 Danmark har et forbehold på det her område, og derfor er det, at mange partier, herunder Dansk Folkeparti, hele tiden har ment, at vi ikke skulle deltage i den her militærkomité. Men når vi nu deltager i militærkomiteen, er det vel rimeligt nok, at vores mand dér prøver at gøre det så godt som muligt. Og forsvarschefen har altså talt med andre lande om, hvem der kunne blive formand.
 Vi er ikke enige i, at det skulle være en mand uden for NATO, en mand, der kom fra et land, der ikke var NATO-medlem, men det er så en anden sag.
Men sagen er bare, at hvis regeringen ville have sagt til forsvarschefen: Du skal stemme på den italienske kandidat, altså en repræsentant fra et NATO-land, kunne regeringen så ikke godt have gjort det via en instruks? Det, der kom tilbage nu, var noget mudret noget med, at det ville være en fordel, hvis man støttede en kandidat fra et NATO-land. I stedet støttede forsvarschefen så en kandidat fra Finland.
 Men instruksen havde været klar, og hvis regeringen ville have givet en instruks om, at det skulle være en fra et NATO-land, så havde man kunnet gøre det.

Forsvarsministeren (Jan Trøjborg):
Jeg kan sige, at der i fremtiden kommer meget klare retningslinjer om dansk deltagelse i militærkomiteen, og det bliver som bekendt, som drøftet i Det Udenrigspolitiske Nævn, retningslinjer, der siger, at Danmark ikke deltager i afstemninger.
Så kan jeg høre på hr. Keld Albrechtsen, at hr. Keld Albrechtsen i al fald nok skal tage spørgsmålet om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité op i drøftelserne i Nævnet. Og der bliver jo god og rig lejlighed til at drøfte det med regeringen ved den lejlighed.

Hermed sluttede spørgsmålet.