Om, hvorfor regeringen ikke offentliggjorde en erklæring til imødegåelse af rapporten om racisme fra ECRI.

Spm. nr. S 2494 - besvaret 25/04-2001

1) Til statsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
»Når statsministeren nu mener, at rapporten af 3. april 2001 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) vedrørende Danmark er uaktuel og for dyster, hvorfor valgte regeringen så ikke at følge opfordringen af 15. marts 2001 fra den danske Europarådsrepræsentation til Udenrigsministeriet og Indenrigsministeriet om at offentliggøre »en fyldig dansk erklæring til imødegåelse af rapportens mere opsigtsvækkende kritikpunkter«?«

Peter Skaarup (DF):
Spørgsmålet handler jo om den Europarådsrapport, som har været omdiskuteret, og hvor Danmark bliver udsat for en meget heftig kritik på en række områder fra Europarådets side, den såkaldte ECRI-rapport.
 Vi har her i spørgetiden tidligere diskuteret rapporten, og det, som vi hæftede os ved under den debat, var, at statsministeren sagde, at rapporten var forældet; der var en række ting i den, som ikke længere var gældende, og da vi ikke syntes, at vi fik tilstrækkeligt svar på det i den sidste spørgetid, synes vi, det vil være rimeligt, at statsministeren svarer på, hvorfor Danmark ikke kommer med en fyldig tilbagevisning af nogle af de ting, som man mener er forældede eller forkerte.
 Det har den danske Europarådsrepræsentation faktisk tilrådet regeringen at man gjorde, men man har ikke gjort det, og dermed står de påstande, som er i Europarådsrapporten, jo ubesvaret hen, så længe regeringen ikke effektivt siger fra over for de konklusioner, der er.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg troede ikke, det var muligt at koge mere suppe på den sag. Jeg tror, vi havde, det var vist fem spørgsmål for en uge siden i onsdagsspørgetiden om helt præcis den samme øvelse, og jeg har altså ikke mere nyt at tilføje. Uanset hvor mange gange hr. Peter Skaarup synes der skal koges, så er der ikke mere at koge.
 Jeg kan sige, at regeringen har påpeget nogle faktuelle fejl, som det i øvrigt fremgår i rapporten, og regeringen har sagt, at vi ikke synes, den tegner et nutidigt billede af Danmark, og at den væsentligste opgave for os på integrationsområdet er at få mennesker i arbejde i Danmark i tilknytning til, at man selvfølgelig også lærer dansk og i det hele taget får de muligheder for at yde sit bidrag til det danske samfund, som alle vi andre har.
 Og mere er der i og for sig ikke at sige.

Peter Skaarup (DF):
Jamen jeg må sige, det undrer mig meget - jeg siger selvfølgelig tak for svaret - men det undrer mig meget, at statsministeren og regeringen ikke svarer igen på den kritik, der kommer fra Europarådet, for man nærer jo mange gange meget stor tillid til det, som kommer fra Europarådet.
 Men når vi kan se, at der er faktuelle fejl - og jeg erkender, at regeringen har et par sider omme bagi, hvor der er nogle faktuelle fejl, der bliver rettet - men vil statsministeren ikke godt erkende, at de få og små ting, som man retter dér, vel ikke kan gøre op med det, som regeringen siger er problemet med rapporten, nemlig at den er uaktuel, altså både at der er fejl i den, og også, at den er uaktuel? Det kommenterer man overhovedet ikke i de dér få og små rettelser, man har omme til sidst i rapporten.
 Derfor er det, jeg gerne vil spørge, hvorfor man ikke lytter til det, som Europarådsrepræsentationen siger dernede, altså den danske Europarådsrepræsentation, hvor man meget klart siger fra Arne Belling, som er vores mand dernede, og jeg citerer:
 »I stedet bør der efter repræsentationens opfattelse sammen med ECRI-rapporten offentliggøres en fyldig dansk erklæring til imødegåelse af rapportens mere opsigtsvækkende kritikpunkter.« - En fyldig dansk erklæring!
 Hvis man læser det, regeringen er kommet med, så er det ikke en fyldig dansk erklæring; det er nogle ganske få ting, man retter, og der forstår jeg altså ikke, hvorfor statsministeren vil lade Danmark og danskerne som helhed plettes af, at man bliver udsat for sådan en abnorm kritik, som der er tale om i Europarådsrapporten, uden at regeringen så siger fra, når endda regeringens egen mand i Strasbourg siger, at regeringen bør sige fra.
 Det er uforståeligt for mig, og det er ærgerligt for danskerne, at vi på den måde bliver plettet af en rapport, uden at regeringen siger fra over for de konklusioner, som man selv siger man er uenig i, som der er i rapporten.

Knud Erik Hansen (SF):
Jeg synes, det er interessant at iagttage reaktionen, når Danmark bliver udsat for kritik, og tilsvarende, når andre lande og deres regeringer bliver udsat for kritik. Så er det, som om vi finder det hår i suppen, der gør, at vi ikke kan sige fra over for kritikken og i stedet for at være åbne over for, at der måske bliver sagt nogle sandheder, selv om der også er nogle fejl - for der er selvfølgelig fejl i rapporten
- selv om rapporten heller ikke er fuldt dækkende. Det er den jo ikke. Den er jo ikke fuldt dækkende for situationen i Danmark. Så på den måde kan jeg godt følge regeringen, når man siger, at den selvfølgelig ikke er dækkende for alt det, vi laver. Men hvis vi tager indholdet i rapporten, som jeg ser det, så er det en rapport, der prøver at se på, hvad det er for en diskrimination, forskelsbehandling, som etniske mindretal er udsat for, og hvordan vi i Danmark håndterer denne forskelsbehandling. Det går ikke på hele vores indsats på integrationsområdet. Og der vil jeg godt spørge statsministeren, om det ikke godt kunne vække til eftertanke, at der faktisk er nogle, der finder, at vi forskelsbehandler etniske mindretal - for det er jo det, der er hovedkonklusionen i rapporten - at vi bør tage det alvorligt, og at der også er i hvert fald mindst et gran af sandhed i det. Jeg vil sige, at der er et stor gran af sandhed i, at vi forskelsbehandler etniske mindretal.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, som jeg sagde det før: Vi har jo diskuteret det her mange, mange gange, vi har diskuteret denne rapport mange gange, og jeg har derfor en ganske kort afsluttende kommentar til hr. Peter Skaarup, som prøver at tegne et billede af rapporten, som efter hr. Peter Skaarups udlægning skulle sige, at den danske befolkning er plettet. Det er den ikke, og det siger rapporten heller ikke. Derfor må jeg tage afstand fra den form for videreformidling af en rapport, som ikke indeholder det budskab.
 Jeg har sagt om rapporten, at den tegner ikke et nutidigt billede af Danmark. Vi er i gang med at gøre en del vigtige fremskridt i integrationsarbejdet, og det fortsætter vi naturligvis med.
 Og så vil jeg sige til hr. Knud Erik Hansen: Jeg er enig
i hr. Knud Erik Hansens grundsyn, at naturligvis har vi som en del af det internationale samfund, også det europæiske, en vilje og evne til også at modtage rapporter om os. Vi deltager jo selv i udarbejdelsen af rapporter om andre landes forhold. Det synes jeg ikke der principielt er noget forkert
i. Når det gælder forskelsbehandlingen i forhold til de etniske minoriteter, må jeg sige: ikke i den danske regerings politik og ikke i den praktiske integrationslovgivning, som vi prøver at få til - og, synes jeg, med et stigende held - at fungere i praksis. At der holdningsmæssigt kan være problemer, det ved vi, og det skal der arbejdes med, og det er jo også det, rapporten hæfter sig en del ved. Men jeg synes ikke, man kan sige, at vi i den danske regerings politik eller i politikken, der bliver vedtaget her i Folketinget, fører en diskriminationspolitik i forhold til etniske mindretal. Så blot den opklaring. Ellers tror jeg såmænd ikke, at hr. Knud Erik Hansens vurdering af rapporten og min egen behøver at være så forskellig.

Peter Skaarup (DF):
Nej, men jeg vil godt lige gribe fat i det, som statsministeren siger, at det skulle være sådan, at den her rapport ikke gør, at vi bliver plettet i Danmark, og at regeringen også og Dansk Folkeparti og andre bliver kritiseret af rapporten. Man kan jo ikke mene andet, end at der, som jeg har sagt, er meget, meget heftig kritik af både danskerne, af regeringen, af Dansk Folkeparti og af landet som helhed. Det er der i den her rapport.
 Der nævnes bl.a. på side 5, at man er klar over, at det kan være vanskeligt at ændre grundloven, men det vil ikke desto mindre være at foretrække med en grundlovsændring, siger det her institut nede i Strasbourg.
 Det er jo fantastisk, at vi på den måde skal have at vide af omverdenen, at vores grundlov ikke er i orden, at den skal ændres, at man helst ser en ændring af vores grundlov. Det er da fantastisk, og er det ikke, at vi bliver kritiseret og plettet af omverdenen, at man på den måde går i krig med vores grundlov, som på alle mulige måder lever op til menneskerettigheder og alt andet, som vi gerne vil? Det er uforståeligt.
 Derfor fatter jeg som sagt ikke, når nu regeringens egen mand i Strasbourg siger, at man skal gå ud og kritisere sådanne påstande i rapporten, rette de fejl, rette alt, hvad der på den måde er opsigtsvækkende kritikpunkter, som man ikke er enig i, jamen hvorfor gør regeringen det så ikke? Hvorfor meddeler man ikke, at her er der nogle ting, vi overhovedet ikke kan acceptere at Europarådet gør?

Knud Erik Hansen (SF):
Jeg vil godt gentage: En klog nation er en nation, der også lærer af de ting, folk kritiserer én for, og ikke bare går i baglås, når man skal rette fejl. Det synes jeg er dybt problematisk. Det er klart, at vi skal rette fejl, men jeg synes også, det er vigtigt, vi lærer.
 Og så kan jeg egentlig ikke forstå statsministerens svar. Jeg synes, statsministeren vender det blinde øje til en stor del af teksten i rapporten. I rapporten står der f.eks., at der er alvorlige problemer med boplacering af flygtninge. Og så står der, at der er problemer omkring den lovgivning, vi har lavet om familiesammenføring. Der står, at der er problemer med noget i vores diskriminationslovgivning; den ikke bliver brugt godt nok. Der står, der er problemer med, at vi mangler et organ, der kan hjælpe til at behandle klager mod diskrimination.
 Jeg synes, der er mange bemærkninger i rapporten, som burde vække til eftertanke, hvor vi som lovgivere og hvor regeringen i den rolle, som regeringen har, burde sige: Jamen her er noget, vi burde tænke over, for det er en ganske alvorlig kritik, der fremføres mod Danmark.

Hermed sluttede spørgsmålet.