Om der findes EU-lande med længere ventetider for kirurgiske heldøgnspatienter.

Spm. nr. S 2491 - besvaret 25/04-2001

12) Til sundhedsministeren af:
Jørgen Winther (V):
»Kan ministeren oplyse, om der findes nogle EU-lande, der har længere ventetider for kirurgiske heldøgnspatienter end Danmark, hvor den gennemsnitlige ventetid for disse patienter er så lang som 101 døgn?«

Sundhedsministeren (Arne Rolighed):
Jeg kan oplyse hr. Jørgen Winther om, at der ikke eksisterer valide informationer, data omkring ventetider, der kan gøre det muligt at sammenligne ventetiderne på det kirurgiske område mellem de europæiske lande.
 Det er da også baggrunden for, at vi er en række lande, der har øget den økonomiske støtte til OECD med henblik på, at vi får lavet en ordentlig ventetidsinformation om forholdene i de enkelte lande. Og det gør vi med det sigte også at finde ud af, dér, hvor man har lange ventetider, hvorfor har man det? Dér, hvor man har korte ventetider, hvorfor har man det? For Danmarks vedkommende har vi puttet 1 mio. kr. ind i dette projekt.
 Frankrig, der har spillet så stor en rolle i debatten her i de seneste måneder, har vi forespurgt, om de på nationalt niveau har information om ventetidsforholdene i Frankrig. Og svaret har indtil videre været, at det har de ikke. Det betyder, at vi skal ud på departementsniveau eller ud på institutionsniveau.
 Derfor bliver det lidt at basere udsagnene på teorier, uanset om man mener, at der er en lang ventetid, eller der er en kort ventetid. Vi ved f.eks., at England har massive ventetider, hvorfor de er på vej til i den engelske regering at investere 3 mia. pund i sygehussektoren, hvoraf en stor del skal gå til ventelistenedbringelse.
Så der er ingen tvivl om, at der i England er væsentlig længere ventetid, end der er i Danmark. Norge ligger stort set på samme niveau, men er måske lidt længere også på det kirurgiske område. Jeg gætter på, at svenskerne ligger på niveau med Danmark og Norge. Vi ved, at nordmændene og svenskerne har forsøgt at få lavet hjerteoperationer i Danmark som udtryk for, at de har kapacitetsproblemer her, men nogen egentlig mulighed for at lave en reel sammenligning på det område er umuligt.

Jørgen Winther (V):
Det var et lidt interessant svar. Først får man at vide af ministeren, at der ikke findes nogen tal, og derefter har ministeren så en hel del formodninger om, at der er nogle lande, der måske alligevel ligger dårligere end Danmark, uden at der er skygge af dokumentation for det.
 Men så har vi nogle tal, som jeg godt vil gå tilbage til ministeren om. Det er, at i 1992, da vi jo havde en borgerlig regering, var ventetiden for disse patienter på 86 heldøgn. Nu, hvor vi har haft en hel del års socialdemokratisk regering, er disse ventetider steget med omkring en 15-20 pct.
Hvad mener ministeren er årsag til det? Er det sådan, at det er kommet som en overraskelse, at der er så mange patienter? Eller hvad er årsagen til, at ventetiderne stiger så meget? Og var der egentlig ikke behov for, at Socialdemokratiet ville ofre lidt flere penge inden for det her område eller skabe nogle nye strukturer?

Sundhedsministeren (Arne Rolighed):
I Danmark er det 93 pct. af alle patientbehandlinger, der bliver behandlet inden for 3 måneder, fra de er visiteret fra praktiserende læge, til behandlingen påbegyndes. Det vil sige, at kun 7 pct. har en længere ventetid. Det kan blive spændende at undersøge hen på tværs af landene, om der er lande, der har en flottere ventetidsstatistik, end vi har. Fra Frankrig, som man snakker så meget om, kunne det også være spændende at få de reelle tal frem til en reel sammenligning. Hr. Jørgen Winther spørger, hvordan vi vil forklare udviklingen i ventetiderne igennem 1990'erne. Jeg tror, der er to hovedforklaringer. Den første er, at der har været en markant aktivitetsudvikling, et patientpres på det danske sygehusvæsen. Det er sådan, at vi i dag på de danske sygehuse behandler 200.000 flere patienter end for 5 år siden. Den anden - også når vi sammenligner med Frankrig - er den markante lægemangel, vi står i på baggrund af en fejlslagen lægerekrutteringspolitik i 1980'erne, hvor den borgerlige regering satte antallet af de studerende til de sundhedsvidenskabelige fakulteter ned til en 500-600. Det vil den nuværende regering løfte til omkring 1.000 om året. Det betyder, at vi over de næste 3, 5, 7 år får genetableret lægestanden, jeg havde nær sagt lægebestanden, så vi kan lave nogle effektive arbejdstilrettelæggelser og nedbringelse af ventetiderne. Det er de to hovedforklaringer på udviklingen.

Jørgen Winther (V):
Det er sådan lidt letkøbt at sige, at der er så mange patienter, der kommer til inden for de 3 måneder og kommer til hurtigt. Det er jo sådan, at næsten alle medicinske patienter i dag bliver indlagt akut. Det er omkring en 80-90 pct. Så det hjælper jo ganske gevaldigt i statistikken.
 Men altså: Sagen er, at ventetiderne er stadig stigende år for år med den socialdemokratiske regering. Og spørgsmålet er, om ministeren tør komme med et bud på, hvor lang ventetiden vil være inden for det næste halve til hele år. Vil ventetiderne stadig fortsætte med at stige, eller hvad tror ministeren?

Sundhedsministeren (Arne Rolighed):
Til hr. Jørgen Winther kan jeg sige, at når det er mere relevant at anvende det hovedkriterium, jeg har brugt i alle de år, jeg har arbejdet i sygehusvæsenet, nemlig hvor mange patienter der bliver behandlet inden for så og så lang tid, så hænger det jo sammen med, som det må være hr. Jørgen Winther bekendt, at der er en udvikling i det danske sygehusvæsen, som er enestående internationalt set, nemlig i retning af, at patienterne går fra stationær behandling, det vil sige behandles under indlæggelse, til at blive behandlet
i dagkirurgi og i ambulant behandling. Hvis man flyttede de lettere behandlinger væk fra sygehusindlæggelser, fra stationære behandlinger over til dagkirurgi og ambulante behandlinger, bliver det jo patienterne med de lange og komplicerede behandlingsforløb, der bliver tilbage i sygehussektoren. Jeg kan oplyse hr. Jørgen Winther, at det at behandle patienter til tiden optager den nuværende regering meget, og derfor er jeg også glad for det udspil, amterne er kommet med om, at vi allerede her til maj og juni i økonomiforhandlingerne skal drøfte, hvordan vi yderligere kan iværksætte initiativer til at nedbringe de alt for lange ventetider på visse områder.

Jørgen Winther (V):
Ministeren siger, at den nuværende regering, altså den socialdemokratiske regering, er meget optaget, rigtig optaget af disse her ventetider.
 Så kan jeg sige, at det har statsministeren egentlig sagt hvert eneste år i de her 8-9 år, vi har hørt de her taler. Og jo mere optaget af disse ventetider, statsministeren har været, des længere er ventetiden blevet.
 Altså i 1992 var den på 86 dage, i 1993 var den på 93 dage, i 1994 var den på 101 dage, og sådan er det gået opad, til den er helt oppe omkring 109 dage i 1997.
 Jeg vil klart sige, at jo mere optaget Socialdemokratiet er af de her ventetider, jo længere bliver de. Så man må egentlig anbefale, at man ikke er helt så optaget, som man har været.

Hermed sluttede spørgsmålet.