Om, hvor mange lungekræftpatienter der dør på grund af ressourcemangel, og om der findes EU-lande med dårligereresultater.

Spm. nr. S 2490 - besvaret 25/04-2001

11) Til sundhedsministeren af:
Jørgen Winther (V):
»Kan ministeren oplyse, om der findes nogle EU-lande, der har dårligere resultater med lungekræftbehandling end Danmark, hvor 5-års-overlevelsen kun er på 5 pct., og kan ministeren oplyse, hvor mange lungekræftpatienter der årligt dør her i Danmark på grund af ressourcemangel i det danske sundhedsvæsen?«

Sundhedsministeren (Arne Rolighed):
Spørgsmålet lyder: »Kan ministeren oplyse, om der findes nogle EU-lande, der har dårligere resultater med lungekræftbehandling end Danmark, hvor 5-års-overlevelsen kun er på 5 pct., og kan ministeren oplyse, hvor mange lungekræftpatienter der årligt dør her i Danmark på grund af ressourcemangel i det danske sundhedsvæsen?«.
 Der findes ikke nyere undersøgelser omkring kræftbehandlingen, der sammenligner de europæiske lande, men jeg har fundet en publikation, der kom i midten af 1990'erne, der undersøger, hvordan kvaliteten i kræftbehandlingen er for dem, der fik diagnosen i 1985 til 1989; så følger man patienten ét år og ser, hvordan det går, og så følger man dem
5 år for at se, hvordan det går, og her har vi en bred sammenligning af resultaterne i de europæiske lande. Og ser vi dér først på 1-års-overlevelsen, så ligger England i bunden med en overlevelse på 22,6 pct., Skotland dernæst med 22,7 pct. og derefter Danmark med 24,5 pct., der er overlevende efter 1 år. I toppen ligger Finland med knap
40 pct. Ser vi derimod på 5-års-overlevelsen, som spørgsmålet mere direkte går på, ligger Danmark i bunden med en overlevelse efter 5 på 5,7 pct., og så følger der en 3-4 lande lige i nærheden, Skotland, Slovenien og Polen, der ligger dér omkring ca. 6 pct., og helt i toppen ligger Frankrig, Island og Tjekkoslovakiet med omkring 12 pct. Det er desværre den seneste undersøgelse, vi har, men der blev lavet en undersøgelse i 1990'erne for de skandinaviske lande, der viste, at Danmark også her lå i bunden. Og det er præcis det, der var grunden til, at den nuværende regering satte en kræfthandleplan i gang.

Jørgen Winther (V):
Ja, jeg vil gerne takke ministeren for svaret.
 Spørgsmålet gik jo nok på 5-års-overlevelsen, og der fik jeg så af ministeren at vide, at Danmark ligger i bund. Det vil sige, at Danmark blandt samtlige disse EU-lande er det land, der har de dårligste resultater med henblik på overlevelse efter lungekræftbehandling.
 Jeg vil gerne spørge ministeren, hvad ministeren egentlig tror er årsagen til det her. Så sent som i aftes i TV-Avisen kunne man jo erfare, at der stadig væk i Danmark er ret mange lungekræftpatienter, der ikke får den optimale behandling i form af kemoterapi, selv om man ved, at der er dokumentation for, at der er en effekt af behandlingen.

Holger Graversen (S):
Må jeg spørge ministeren med hensyn til ressourcemangel, først og fremmest på de menneskelige ressourcer i sygehusvæsenet: Hvad er hovedårsagen til, at vi mangler disse menneskelige ressourcer, læger, sygeplejersker?
 En anden ting: Kan ministeren oplyse, hvor stor en del af lungekræftdødsfaldene der skyldes tobaksrygning? Da det er bedre at forebygge end at helbrede, hvad har regeringen så gjort for at forebygge lungekræft? Og har hr. Jørgen Winthers parti Venstre f.eks. stemt for nogle af disse forebyggelseslove som f.eks. loven om røgfrit miljø, og hvordan er partiets stilling til forbudet mod tobaksreklamer?

Sundhedsministeren (Arne Rolighed):
Først til hr. Jørgen Winther, idet jeg skal gøre opmærksom på, at de resultater omkring kvaliteten i kræftbehandlingen i Danmark er fra perioden 1985 til 1989, på det tidspunkt, hvor vi havde en borgerlig regering.
Vi kender ikke virkningen af den indsats, der er sket i det danske sygehusvæsen fra 1980'erne og frem til i dag, men det forlyder fra Kræftstyregruppen, at den indsats, som er sat i gang i midten af 1990'erne og frem mod nu, hvor også ny medicin introduceres sammen med nye metoder, giver forbedringer, uden at det for nuværende kan dokumenteres.
 Hr. Jørgen Winther spørger, hvad forklaringen kan være. Jeg tror, at den helt afgørende forklaring på udviklingen af kræft og også overlevelse, efter at man får stillet diagnosen, er livsstilen i Danmark. Rygning, kost og motion ved vi er af afgørende betydning.
 Og derfor også til hr. Holger Graversen om, hvorledes partiet Venstre stillede sig til forslaget om røgfrie miljøer: Det stemte Venstre imod. Jeg tror netop, at tobak er en helt afgørende faktor for udviklingen af kræft. Derfor kan vi også se på netop lungekræftområdet, at i takt med at de mandlige rygere er faldet i frekvens, er der en stigning i overlevelsen.

Jørgen Winther (V):
Jeg føler ikke, jeg har fået et svar endnu, for den anden halvdel af spørgsmålet går jo på, hvor mange lungekræftpatienter der årligt dør her i Danmark på grund af ressourcemangel i det danske sundhedsvæsen.
 Jeg stiller det spørgsmål, fordi jeg har været rundt og besøge forskellige kræftcentre her i Danmark, og det er mit indtryk, at det mest mørke, sorte kapitel, vi har inden for kræftbehandlingen i Danmark, netop er behandlingen af lungekræftpatienter. Og jeg har en tydelig fornemmelse af, at det er de manglende ressourcer, der er årsag til, at patienterne ikke får den nødvendige behandling, både kemoterapi og også operation.
 Så jeg vil egentlig gerne spørge ministeren, hvor mange patienter med lungekræftder er frasorteret og dermed dør på grund af sygdommen, netop fordi der ikke er ressourcer nok?

Sundhedsministeren (Arne Rolighed):
Til hr. Jørgen Winther vedrørende den sidste del af spørgsmålet. Der ligger ikke mig bekendt en undersøgelse, der tilnærmelsesvis forsøger at udrede, endsige dokumentere spørgsmålet.
 At forholdene for den danske kræftpatient kan blive bedre, og at de er for dårlige på en række punkter, er jo baggrunden for, at den nuværende regering her for godt et år siden satte en kræfthandleplan i gang og også dér så på det ressourceproblem, som hr. Jørgen Winther fokuserer på.
 I den første runde af kræfthandleplanen blev der sat i størrelsesordenen 500 mio. kr. af til forbedring af forholdene, og der ligger i aftalen, som jeg lavede med Amtsrådsforeningen og H:S i forbindelse med, at vi nu ville sikre alle patienter i Danmark, der får en livstruende sygdom, en behandling inden for 8 uger, at vi også skulle se på en mulighed for at fremskynde kræfthandleplanen til de forhandlinger, vi skal i gang med her i maj og juni måned. Det ser heldigvis ud til, at de danske kræftcentre er bedre til at løse opgaverne og få realiseret kræfthandleplanen, end vi først havde turdet tro på.

Jørgen Winther (V):
Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren er tilfreds med, at forskellige kræftlæger og sygehusdirektører nu kan udtale, at der stadig væk her i dag, her i april måned er lungekræftpatienter, som ikke får den helt nødvendige behandling med kemoterapi, også dér, hvor der er dokumentation for behandlingen?

Sundhedsministeren (Arne Rolighed):
Når en patient, herunder i dag en lungekræftpatient, kommer til en lungelæge, så er det dialogen mellem patienten og lægen, der er afgørende for, hvilke undersøgelser og behandlinger der skal sættes i gang.
 Man kan få medicinen godkendt på to måder: Den ene er over registraturen i London, hvor det er EU-Kommissionen, der giver tilladelsen til, at en medicin kan markedsføres, den anden er Lægemiddelstyrelsen.
 Når de to tilladelser ligger, ligger der i den nuværende regerings politik, at det er op til den enkelte læge at afgøre, hvilken undersøgelse og behandling patienten skal tilbydes. Har det enkelte center, den enkelte læge, ikke medicinen på hylden, fratager det ikke lægen ansvaret for at tilbyde patienten det, og at det kan ske ved, at patienten visiteres videre til det center, der har behandlingstilbudet som en mulighed.

Jørgen Winther (V):
Det svar vil jeg bestemt ikke takke for, for spørgsmålet var jo et helt andet end det, ministeren nu svarede på.
 Det, jeg spørger ministeren om, er, om Danmarks sundhedsminister er tilfreds med og kan acceptere, at der findes lungekræftpatienter, der i dag på danske sygehuse ikke får den behandling, der har en dokumenteret effekt. Det må ministeren da have en holdning til.

Sundhedsministeren (Arne Rolighed):
Hvis hr. Jørgen Winther har fulgt med i de 4 måneder, jeg har været sundhedsminister, vil han have set, i hvilken grad jeg har været optaget af de kræftsyge og bl.a. også har lavet en politik med amterne og H:S om at realisere behandlingsmål for de patienter, der er i en livstruende situation.
 Hr. Jørgen Winther må også have fulgt med i de politiske meldinger, der er kommet om, at vi skal fremskynde kræfthandleplanen og sikre, at vi når de mål, der er sat i kræfthandleplanen.
 Når den nuværende regering har sat så meget fokus på netop kræftområdet, er det jo i erkendelse af, at rammer og vilkår for medarbejderne på centrene og tilbudene til patienterne kan blive bedre.

Hermed sluttede spørgsmålet.