Hjælpemenu

Hovedmenu

Om dansk produceret olie indberettes til EUROCRUDE.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2450

Til miljø- og energiministeren (18/4 01) af:

Søren Kolstrup (EL):

»Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang dansk produceret olie fra danske oliefelter indberettes til det internationale register EUROCRUDE, så det er muligt at spore kilden ved en forurening med olie fra en dansk oliekilde?«

Svar (30/4 01)

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:

»Af svaret på spørgsmål S 2449 fremgår det, at der ikke findes et internationalt olieregister med en fælles koordineret opdatering, hvortil laboratorier eller andre kan indberette nye olier. Der foretages derfor ikke indberetninger om dansk produceret olie fra danske oliefelter til et sådan register.

Danmarks Miljøundersøgelsers kopi af databasen er ikke blevet opdateret med nye olier fra danske felter. Derimod har Danmarks Miljøundersøgelser en aftale med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) om at få stillet prøver af nye olier fra danske felter til rådighed, i det omfang de indgår i GEUS’s prøvebank i forbindelse med nye efterforskningsboringer. Herved forsøger Danmarks Miljøundersø hele tiden at være opdateret med hensyn til råolier fra danske felter, således at der ved mistanke om olieudslip herfra vil kunne foretages en direkte sammenligning mellem forureningsprøver og aktuelle prøver fra det mistænkte felt ud fra prøver i Danmarks Miljøundersøgelsers olieprøvebank.«