Hjælpemenu

Hovedmenu

Om økonomisk støtte til overvågning af TRIPS-aftalens virkning i ulandene.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2419

Til udenrigsministeren (17/4 01) af:

Keld Albrechtsen (EL):

»Vil den danske regering tilbyde den tyske Pharma-Kampagne økonomisk støtte af samme omfang, som Kommissionen har nægtet at yde, således at Pharma-Kampagnen kan overvåge TRIPS-aftalens virkning i u-landene og konsekvenserne på medicinområdet?«

Begrundelse

Der henvises til oplysningerne i Politiken den 15. april 2001, herunder at Kommissionen i sit afslag hævder, at TRIPS-aftalen ikke truer u-landenes forsyning med livsvigtig medicin.

Formålet med Pharma-Kampagnens indsats er jo netop at få afklaret, om Kommissionens påstand er korrekt, hvilket mange oplysninger viser, at den ikke er - og derfor er det vigtigt, at dette arbejde bliver gjort, så vi kan få dokumentation for og overblik over virkningen af TRIPS-aftalen.

Det er ubehageligt, at Komissionen i så høj grad lader sine holdninger diktere af medicinindustrien, og derfor er der brug for at styrke et modspil som Pharma-Kampagnen.

Svar (27/4 01)

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):

Beslutning om at bevilge støtte til NGO'er sker ud fra en gennemgang af en eventuel ansøgning og efter en række fastlagte kriterier.