Om, hvilke tiltag der vil blive gjort for at få ECRI-rapporten trukket tilbage.

Spm. nr. S 2407 - besvaret 18/04-2001

6) Til statsministeren af:
Klaus Kjær (DF):
»Hvilke tiltag agter regeringen at tage i brug for at kræve den seneste og omstridte 2. landerapport fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) af 3. april 2001 trukket tilbage, og kan statsministeren bekræfte, at Europarådsrepræsentationen har konkluderet: »Efter Repræsentationens opfattelse tegner rapporten på løst grundlag et åbenbart negativt billede af forholdene i Danmark. Rapporten går ud over ECRI's mandat (racisme, antisemitisme, intolerance og fremmedhad) og beskæftiger sig især med kritik og bedømmelse af lovgivning, administration og opinionsklima i relation til indvandring, flygtninge og integration. Væsentlige positive aspekter, såsom omfang af økonomisk og social støtte til indvandrere og flygtninge, fravær af antisemitisme og få tilfælde af vold, nævnes ikke«?«

Klaus Kjær (DF):
Spørgsmålet er selvfølgelig møntet på, hvad der så skal ske i fremtiden. Vi har ikke indtil nu set nogen imødegåelse af den kritik, der er nævnt i rapporten.
     Det eneste, der er blevet sagt, er, at forholdene har ændret sig i løbet af et år. Opfattelsen i den danske befolkning er anderledes på grundlag af regeringens flygtningeinitiativer.
     Men hvad skal der ske fremover omkring det her? Vil man gå ud og sige, at den er forældet, og at forholdene var sådan for et år siden, men ikke nu? Eller skal man bare tie den ihjel? Vil man fra regeringens side overhovedet tage initiativ til at imødegå nogen af de kritikpunkter?
     Det forudsætter jo selvfølgelig også, at man forholder sig til, hvilke af disse kritikpunkter i rapporten der var aktuelle og relevante for et år siden.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg har sådan set allerede svaret på hr. Klaus Kjærs spørgsmål.
     Det, regeringen gør, vil jeg gerne sige til hr. Klaus Kjær, er, at vi dag for dag i et godt samarbejde med kommunerne og i et stadig bedre samarbejde med arbejdsmarkedets parter, vore virksomheder, dansk fagbevægelse, tillidsrepræsentanter, gør alt, hvad vi kan, for, at den alt for høje arbejdsløshed, der er blandt flygtninge/indvandrere, bringes ned, for de mennesker har også et bidrag at give til det danske samfund for deres egen skyld og for fællesskabets skyld.
     Det er det, vi vil koncentrere os om fremover, og så naturligvis fastholde, synes jeg, den rigtige og grundliggende humanisme, som er bærekraften i dansk indvandrer- og flygtningepolitik sammen med dette at tage hånd om de daglige opgaver at få mennesker i arbejde, få danskundervisningen på plads osv. Det er vores fremadrettede perspektiv. Det er sådan, vi vil forholde os til det, og det vil også være vores svar i den internationale debat.
     Så har jeg ikke mere at tilføje til det spørgsmål. Jeg føler, at vi går lidt i ring nu. Det er de samme spørgsmål, der stilles omkring det samme emne, og jeg synes egentlig, vi har fået det belyst ganske godt - også i dag.

Klaus Kjær (DF):
Statsministeren svarer ikke på det skriftlige spørgsmål, der er stillet. Det går ikke på, hvordan flygtninge-/indvandrerpolitikken fremover skal være i Danmark. Det går på, hvad regeringen agter at foretage sig over for Europarådet og ECRI. Hvilke dele af rapporten vil regeringen nu tage afstand fra efterfølgende?
     Det forudsætter, som jeg nævnte før, at man klart definerer og tilkendegiver, hvilke dele af rapporten der var korrekte, dengang den blev udformet.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det siger jo sig selv, at det er de samme spørgsmål, der stilles, al den stund statsministeren ikke svarer på dem. Så bliver vi jo nødt til at forsøge igen. For det er jo håbløst, at vi har en spørgetid, hvor vi kan stille spørgsmål, men der kommer ikke nogen svar, ikke engang et forsøg på antydningsvis at komme ind på de emner, som spørgsmålet berører.
     Jeg har spurgt i forhold til mediernes rolle i rapporten og har ikke fået noget svar. Jeg har spurgt i forhold til, at statsministeren siger, at rapporten ikke giver et korrekt billede af Danmark. Så har jeg spurgt: Hvad er det i rapporten, der ikke giver det korrekte billede, og hvad giver et korrekt billede? Jeg får ikke noget svar.
     Nu er der så et spørgsmål her, S 2407, hvor der spørges, om regeringen er enig i, at rapporten her går ud over det mandat, der ligger til grund for den her del af Europarådets arbejde. Og statsministeren kommer ikke med et eneste ord, som kommer bare tilnærmelsesvis i nærheden af et svar på det spørgsmål.
     Det er jo derfor, det her udvikler sig til en ren farce. Statsministeren må altså enten finde ud af, om vi skal have en spørgetid her i Folketinget, hvor ideen er, at der kommer nogle svar bare på nogle af de spørgsmål, der stilles, eller om statsministeren ønsker at ødelægge spørgetiden som institution ved slet ikke at gå ind i nogen dialog.

Arne Melchior (CD):
Nu faldt ordet farce om spørgetiden. Ja, spørgetiden har jo udviklet sig på mærkværdige måder, og vi oplever atter i dag, at ét parti sender hele fire personer i marken i et antal spørgsmål, herunder partiformand, gruppeformand og gruppenæstformand. Jeg tror aldrig, det er sket før, eller jeg er sikker på, det aldrig er sket før, hverken blandt store eller små partier, og det må jo efterhånden gå op også for spørgerne, at der tydeligvis ikke er andre partier, der har ønsket at komme dem til undsætning, skønt spørgsmålene jo har været kendt for alle medlemmer af Folketinget.
     På denne baggrund har jeg fået et godt tip, som jeg synes, jeg må udnytte, for når man hører det, vi hører her i dag, så kommer man jo til at tænke på det gamle ordsprog:
»Når man slår i en flok hunde, hyler den, der bliver truffet.«
     Jeg vil bare spørge - jeg bliver ikke fornærmet, hvis ikke jeg får svar - om statsministeren godt kan godkende allegorien i det gamle ordsprog og situationen her i dag.

Peter Skaarup (DF):
Jeg synes, det er svært, når statsministeren ikke vil svare. Men vi kan da håbe på, når nu hr. Arne Melchior har stillet det her meget geniale spørgsmål, at statsministeren så vil komme ind med en besvarelse af det, men også svare på nogle af de spørgsmål, der rent faktisk er stillet.
     Det er jo, som jeg har været inde på tidligere, noget, der bliver diskuteret meget ude i de små hjem her i Danmark. Nogle mener, rapporten er berettiget, andre mener, rapporten ikke er berettiget, men det bliver diskuteret meget, og det bliver også diskuteret meget, under hvilke former en sådan rapport bliver til. Og dér er det forstemmende, at når vi her fra Folketingets side spørger statsministeren, hvordan man har tænkt sig at forholde sig til det en anden gang, kommer der ikke noget svar.
     Det spørgsmål, der er stillet, er jo meget klart, og det er også meget klart, at udenrigsministeren bl.a. har sagt, at man nok vil tackle en situation som den her på en anden måde en anden gang.
     Der er så mit spørgsmål her til sidst, da det er svært at få svar på de øvrige spørgsmål: Vil statsministeren tage initiativ til, at man tackler det på en måde, hvor man forinden orienterer de personer, der skal undersøge Danmark, bedre? Og vil statsministeren også tage initiativ til, at man gør anskrig i forbindelse med de klare problemer, der er i sådanne tekster, der måtte komme fremover? Det har man ikke gjort i det her tilfælde; det bør man gøre i fremtiden.

Pia Kjærsgaard (DF):
Nu forholder det sig heldigvis sådan, at jeg både som formand for Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis folketingsgruppe - i øvrigt i modsætning til visse andre partier - deltager aktivt i det parlamentariske arbejde så tit, der overhovedet er mulighed for det.
     Men må jeg sige til statsministeren, at, ja, der blev brugt ordet farce. Jeg synes, det er en tragikomisk farce, og jeg synes, at statsministeren endnu en gang har vist en enestående foragt for Folketinget. Hvad tror statsministeren egentlig, denne her spørgetid er til? Den er naturligvis til, for at de ministre, som bliver trukket herned i spørgetiden, kan give nogle tilfredsstillende svar.
     Når der ikke bliver givet tilfredsstillende svar - ud over rent ud sagt lallende svar til de partier, som går op som medløbere i forhold til statsministeren - så siger det sig selv, at der bliver stillet spørgsmål på spørgsmål på spørgsmål, og man må som medlem af et politisk parti kunne forlange, at statsministeren svarer.
     Statsministeren burde ikke udsætte sig selv for den pine, det må være for statsministeren at sidde her i så lang tid, når statsministeren med en hurtig besvarelse kunne slippe ud af det her. Jeg synes, det er sagen værdig.
     Prøv at se, hvor meget denne her rapport er blevet debatteret i offentligheden, prøv at se, hvor mange danskere der undrer sig over denne her rapport, folk, der gerne vil høre regeringens holdning til det her. Så er det da naturligt, at man spørger landets regeringschef: Hvad i alverden har man tænkt sig at foretage sig: bakke den hundrede procent op eller tage afstand fra den?

Hermed sluttede spørgsmålet.