Om regeringen er enig i ECRI-rapportens beskrivelse af Danmark som et fremmedfjendsk land.

Spm. nr. S 2404 - besvaret 18/04-2001

5) Til statsministeren af:
Klaus Kjær (DF):
»Kan statsministeren bekræfte, at regeringen har haft lejlighed til at gøre indsigelser mod den seneste og meget omstridte 2. landerapport fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) af 3. april 2001 uden at gøre brug heraf, ligesom regeringen har haft kendskab til rapportens konklusioner i lang tid - uden på nogen måde at iværksætte initiativer for offentliggørelse af en fyldig dansk erklæring til imødegåelse af rapportens opsigtsvækkende konklusioner, og skal man tolke regeringens passivitet i retning af, at regeringen stort set er enig i rapportens kritikpunkter, der bygger på en 3 dages studietur til Danmark, og som beskriver Danmark som værende et fremmedfjendsk land, ligesom danskerne i rapporten fremstilles som et intolerant og diskriminerende folkefærd?«

Klaus Kjær (DF):
Baggrunden for spørgsmålet er selvfølgelig, hvor lang tid regeringen har kendt til denne rapport, og hvornår den sidst har fået nogle vink med en vognstang om, at regeringen burde imødegå den kritik, der er rejst af Europarådet.
     Rapporten har man jo sådan set kendt gennem et helt år, og meget sent, men dog alledere den 15. marts, faxer Europarådsrepræsentationen en udtalelse eller et godt råd til udenrigsministeren og indenrigsministeren, hvor den for det første i meget stærke vendinger udtaler, at rapporten er funderet på et meget, meget løst grundlag, og i øvrigt anbefaler regeringen, at man fra dansk side ikke modsætter sig offentliggørelse af rapporten, men at der bør gives en fyldig dansk erklæring til imødegåelse af rapporten. Men dette er ikke sket fra regeringens side. Det er ikke engang sket efterfølgende. Vi har fået nogle forblommede udtalelser fra udenrigsministeren om, at rapporten er forældet i forhold til i dag.
     Jeg vil godt spørge statsministeren: For et år siden, da rapporten blev udarbejdet, var forholdene i Danmark kritiske. Hvad er det, der har ændret sig, så forholdene nu ikke længere er kritiske?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Det var et meget, meget, meget langt spørgsmål, men jeg kan svare meget kort på det:
     Der er ikke noget nyt i spørgerens spørgsmål. Det har været vendt adskillige gange, og jeg har allerede her i dag redegjort for, hvordan regeringen forholder sig til rapporten. Vi har haft lejlighed til at påpege en række faktuelle fejl. Det fremgår af bilaget til rapporten, at de fejl er påpeget, og derudover har jeg sagt, som hr. Klaus Kjær også er opmærksom på, at jeg ikke føler, at rapporten tegner et aktuelt billede af Danmark.
     Jeg kan sige til hr. Klaus Kjær: Der er ikke mere nyt at sige om den sag.

Klaus Kjær (DF):
Jeg kan forstå på statsministerens svar, at han mener, at der
i tiden fra den 1. landerapport og til den 2. landerapport er sket en markant udvikling i danskernes generelle holdning til flygtninge-/indvandrerspørgsmålet. Vi bliver betegnet som nærmest racistiske osv., og så sker der i løbet af et års tid en markant ændring af danskernes holdning til spørgsmålet på grund af nogle lovgivningsinitiativer. Men det her har jo ikke noget med danskernes generelle opfattelse at gøre. Det er jo hele den danske befolkning, der bliver angrebet for at være racistisk og fremmedfjendsk.

Peter Skaarup (DF):
Det kan godt være, at statsministeren ikke mener, der er noget nyt i denne diskussion. Men der er jo trods alt det nye, at det er kommet frem, at den danske Europarådsrepræsentation dernede, altså regeringens folk, har sagt, at efter repræsentationens opfattelse bør der sammen med ECRI-rapporten offentliggøres en fyldig dansk regeringserklæring til imødegåelse af rapportens mere opsigtsvækkende kritikpunkter. Man anbefaler altså ikke, at rapporten skal trækkes tilbage, men man anbefaler, at regeringen går direkte i kødet på de fuldstændig fejlagtige opfattelser, der er i rapporten.
     Jeg synes, det ville være rimeligt, at statsministeren trods alt - når nu statsministeren ikke vil gå ind i en ret stor dialog - dog svarer på, hvorfor regeringen ikke har gjort opmærksom på de fejlagtige opfattelser og altså har imødegået kritikpunkterne, sådan som regeringens egne folk i Strasbourg har sagt, man skal.

Formanden:
Jeg har fem på talerlisten, og dermed er der lukket for flere
i denne omgang.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Statsministeren nævner i sin besvarelse, at der er områder, hvor rapporten ikke tegner et korrekt billede. Det var vist korrekt citeret fra statsministerens svar for et øjeblik siden.
     Vil statsministeren ikke uddybe det og forklare, på hvilke områder i rapporten statsministeren ikke finder, rapporten tegner et korrekt billede, så vi da i det mindste her i spørgetiden i dag kan få en fornemmelse af, hvad det er, statsministeren mener stadig er gældende, og hvad der ikke er gældende? Hvad det er, statsministeren er enig i, og hvad det er, statsministeren tager afstand fra, så vi kan komme bare en anelse ned i substansen i spørgsmålet. Det kunne klæde statsministeren også at påtage sig rollen som svarer i spørgetiden i stedet for kun at lukke af for dialog om denne rapport.

Anne Baastrup (SF):
Jeg vil bare spørge statsministeren, om statsministeren ikke er enig i, at der ingen steder i rapporten står, at den danske befolkning er racistisk - ingen steder! Der står, at enkelte grupper oplever diskrimination, men det er ikke korrekt, hvad hr. Klaus Kjær sagde før: at rapporten betegner den danske befolkning som sådan som racistisk.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu synes jeg godt nok, det er ved at køre ud over kanten med Dansk Folkepartis kampagne i denne spørgetid.
     Én ting er, at Dansk Folkeparti føler sig ramt, og det er der sådan set god grund til. Men at drage den konklusion, at rapporten skulle indeholde en påstand om, at hele den danske befolkning er ligesom Dansk Folkeparti, synes jeg er lidt stærkt. Jeg ved ikke, om statsministeren i milde og venlige ord kunne forklare Dansk Folkeparti, at sådan ser det ikke ud.
     Så lagde jeg mærke til, at fru Pia Kjærsgaard brugte udtrykket »de fremmede«. Jeg ved ikke, om statsministeren er enig med mig, men jeg vil spørge, om der ikke er noget, der tyder på, at fru Pia Kjærsgaard slet ikke har forstået det problem, som giver anledning til, at der kommer en sådan rapport, nemlig at der er visse kræfter her i Danmark, som bruger et sprog, der går ud på at skabe et billede af de fremmede som noget forfærdeligt noget, og at vi danskere er truede af alle disse fremmede.
     Dette billedsprog benytter bl.a. Dansk Folkeparti sig af. Det er ubehageligt, og det lægger man selvfølgelig mærke til i udlandet; det er klart. Jeg ved ikke, om statsministeren kan bekræfte, at en del af problemet i den kampagne, Dansk Folkeparti fører i dag, faktisk ligger hos Dansk Folkeparti selv.

Lissa Mathiasen (S):
Jeg vil blot høre, om statsministeren kan bekræfte, at den mulighed, man har fra regeringens side til at reagere på en sådan rapport i det øjeblik, den bliver fremlagt, er, at udenrigsministeren kan få rettet rent faktuelle oplysninger, som måtte vise sig ikke at være korrekte. Den øvrige del, og netop den del, som statsministeren også her i dag har besvaret spørgsmål om, og som tegner et ukorrekt billede, er derimod ikke noget, man har mulighed for at rette, fordi det netop er en vurdering af, hvordan tingene så ud før set i forhold til, hvordan de ser ud i dag på beskæftigelsessiden, på integrationssiden og så fremdeles. Man har rent faktisk kun mulighed for at rette, hvis der er faktuelle fejl.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige til fru Anne Baastrup, at det er jo rigtigt, at rapporten ikke siger, at den danske befolkning er racistisk eller fremmedfjendsk, og det er den heller ikke. Den danske befolkning har heldigvis et meget nuanceret syn på hele den emnekreds, vi diskuterer her i dag, og jeg tror i virkeligheden, fru Anne Baastrup har fuldstændig ret i det, der også lå i det tidligere spørgsmål: at en meget, meget stor del af, ja, jeg tror hele den danske befolkning, ønsker, at de flygtninge og indvandrere, som har fået opholdstilladelse i Danmark, kommer i arbejde og kommer til at fungere i det danske samfund, så vi kan leve sammen i det fællesskab, som har båret så stærkt i så mange år.
     Hr. Keld Albrechtsen har egentlig så isnende skarpt ret i, at Dansk Folkeparti nok en gang imellem forveksler sig selv med befolkningen. Heldigvis er det jo en forveksling, som en hel del kan gennemskue, og derfor er jeg enig med hr. Keld Albrechtsen i, at hele den danske befolkning er altså ikke Dansk Folkeparti og bliver det næppe heller, og det mener jeg også er helt, som det skal være. Det er selvfølgelig folks eget valg, som vi jo begge to godt ved.
     Fru Lissa Mathiasen har ret i, at det naturlige og det rigtige for en regering er at påpege de faktuelle fejl og så lade de uafhængige eksperter udarbejde deres rapport. Så forholder vi os til den, når den foreligger, og tager den debat, som vi bl.a. også har her i dag.
     Til de øvrige spørgere fra Dansk Folkeparti kan jeg sige, at jeg har redegjort for, hvad regeringens holdning er til rapporten. Jeg har sagt, at den ikke tegner et aktuelt korrekt billede af Danmark, og jeg har sagt, at vi har en god integrationslov, som nu gradvis begynder at virke. Vi har et ønske om, at de mennesker, der får opholdstilladelse her i landet, også får arbejde og fungerer i det danske samfund på lige fod med alle andre mennesker i Danmark, og mere er der ikke at sige om det spørgsmål.

Klaus Kjær (DF):
Statsministeren medgiver jo sin udenrigsminister, at rapporten ikke længere tegner de aktuelle forhold i Danmark, så derfor vil jeg godt spørge statsministeren: Hvilke dele af rapporten mener statsministeren tegnede et aktuelt billede af Danmark på det tidspunkt, hvor rapporten blev lavet? Og hvad er det, der er sket siden for et år siden?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Ja, jeg noterer mig også, at statsministeren siger, at der er områder i rapporten, der ikke tegner et aktuelt og korrekt billede, og derfor har jeg spurgt statsministeren, hvad det er for nogle dele af rapporten, der tegner et urigtigt billede, og hvad der tegner et korrekt billede.
     Det, der er sket, siden der var deadline på rapporten og til nu, er bl.a., at statsministeren har sagt, at det ikke skal være tilladt at bede muslimske bønner på arbejdspladsen, og at kriminelle asylansøgere skal ud på øde øer. Begge de ting har regeringen ansvaret for er kommet ind i debatten, for det er ting, som regeringen foreslog sidste efterår. Er det dét, det der nu giver baggrund for at sige, at der burde tegnes et andet, mere aktuelt billede end det, rapporten kunne tegne for et år siden?
     Vi bliver altså nødt til at have nogle svar på, hvad det egentlig er, der har forandret sig i løbet af det sidste år, og som giver anledning til, at statsministeren siger det, han gør, for ellers er det noget fuldstændig meningsløst, statsministeren er ude med her i spørgetiden.

Peter Skaarup (DF):
Jeg synes stadig, det nærmest er latterligt, at statsministeren ikke svarer på de spørgsmål, der bliver stillet. Der kommer en besvarelse til fru Anne Baastrup og hr. Keld Albrechtsen og fru Lissa Mathiasen, men vi andre, som har nogle faktuelle spørgsmål ud fra rapporten, bliver ikke svaret. Men jeg vil godt prøve én gang til og så se, om statsministeren vil svare.
     Vi sidder med en henvendelse fra den danske Europarådsrepræsentation i Strasbourg af 15. marts 2001, hvor der står: Selv om rapportens tvivlsomme kvalitet for så vidt kunne begrunde dette, vil det næppe være tilrådeligt, at man fra dansk side modsætter sig den planlagte offentliggørelse den 3. april 2001. Det kunne man faktisk godt gøre, hvis man ville, vurderer man
i Strasbourg i den danske repræsentation; det gør man så ikke, og det er så også i orden. Men så kommer det så: »I stedet bør der efter repræsentationens opfattelse sammen med ECRI-rapporten offentliggøres en fyldig dansk erklæring til imødegåelse af rapportens mere opsigtsvækkende kritikpunkter.« Det er altså opfordringen fra Arne Belling, der sidder dernede som dansk repræsentant. Den følger regeringen ikke; man imødegår ikke de ting. Da er mit spørgsmål, som er meget simpelt: Hvorfor følger man ikke den opfordring, der kommer fra dem, der ved, hvor skoen trykker, hvor den er gal, hvor den er gal i rapporten, som kommer fra Europarådet? Det er for mig uforståeligt, og det vil jeg godt have statsministerens svar på.

Formanden:
Jeg har tidligere lukket for flere indlæg; jeg havde fem på talerlisten.

Hermed sluttede spørgsmålet.