Om skiltning ved grænser i forbindelse med Schengensamarbejdet.

Spm. nr. S 2308 - besvaret 04/04-2001

5) Til justitsministeren af:
Kristian Thulesen Dahl (DF):
»Kan ministeren oplyse, hvilke regler EU eventuelt i forbindelse med Schengensamarbejdet har fastsat for skiltningen ved grænserne dels mellem medlemslandene indbyrdes og dels mellem et medlemsland og et ikkemedlemsland?«

Kristian Thulesen Dahl (DF):
For en uge siden her i spørgetiden var justitsministeren voldsomt uenig med mig i, at Justitsministeriet ikke besvarede de spørgsmål fra folketingsmedlemmerne, som skal besvares, til tiden. Ministeren mente, det var fuldstændig uacceptabelt at blive udsat for den kritik, og at det var vigtigt, at vi sagde her i Folketingssalen, hvis vi mente, der var tale om overskridelser.
     Til det vil jeg sige, at med hensyn til det, vi har at gøre med i det spørgsmål, jeg nu har stillet til besvarelse i dag, altså spørgsmål nr. S 2308, er situationen den samme som den, vi havde for en uge siden, bare endnu grellere. Justitsministeriet har ikke svaret på spørgsmålet, og efterfølgende bliver jeg så nødt til at bede ministeren om at svare på spørgsmålet her i Folketingets mundtlige spørgetid. Det er upraktisk, at jeg skal bede ministeren om at ulejlige sig her i spørgetiden for at svare på et spørgsmål, jeg har afleveret til skriftlig besvarelse for længe siden, og derfor vil jeg gerne have, at ministeren i tilknytning til sit svar på spørgsmålet også afgiver en bemærkning om, hvorfor vi skal opleve dette her gang på gang fra Justitsministeriets side.

Justitsministeren (Frank Jensen):
Som jeg allerede har oplyst ved skriftlig besvarelse af spørgsmål nr. S 1236 fra samme spørger, er der ikke i forbindelse med Schengensamarbejdet fastsat regler for skiltning ved indre og ydre grænser, bortset fra at de indrejsende ved passage af de ydre grænser i Københavns Havn, Esbjerg Havn, Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn ved hjælp af skiltning vil blive adskilt i henholdsvis EU- og EØS-borgere og borgere fra andre lande. Denne opdeling sker med henblik på at kunne gennemføre en hurtig og effektiv kontrol.
     Der er ikke inden for Schengensamarbejdet fastsat regler, der vedrører skiltning med landenavn ved grænser til andre lande, og Danmarks indtræden i Schengensamarbejdet får derfor ikke betydning for skiltning med landenavn ved den dansk-tyske grænse. Jeg kan i øvrigt oplyse, at spørgsmål vedrørende skiltning på vejanlæg ved den dansk-tyske landegrænse henhører under trafikministerens ansvarsområde, og eventuelle spørgsmål vedrørende skiltning bør derfor rettes til trafikministeren.
     For god ordens skyld skal jeg dog bemærke, at repræsentanter fra EU-landenes regeringer den 13. november 1986 vedtog en resolution om skiltning ved Fællesskabets indre og ydre grænser. Den praktiske gennemførelse af denne resolution henhører under trafikministerens ansvarsområde, og eventuelle spørgsmål vedrørende resolutionen og dens praktiske gennemførelse bør derfor rettes til trafikministeren.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil gerne takke for svaret, men har nogle tilføjelser.
     Jeg vil gerne spørge justitsministeren, om det er en korrekt forståelse af justitsministerens formulering, at der er regler, der påbyder EU-skiltning ved de ikke længere eksisterende grænsekontroller mellem landene i EU. Skal man dér have EU-skiltning med den blå baggrund og de gule stjerner osv., er vi forpligtet til det? Det vil jeg gerne spørge om for det første.
     For det andet vil jeg gerne spørge, hvordan det kan være, at ministeriet og justitsministeren nu finder ud af, at det i øvrigt slet ikke er Justitsministeriet, der skal svare på spørgsmål om regler om skiltning. Jeg står her med sagsforløbet, og kan ministeren ikke bekræfte, at jeg den 22. januar stillede dette spørgsmål til justitsministeren, og at man først mere end 2 uger efter - selv om det er dobbelt så lang tid, som svarfristen normalt er - bad Rigspolitichefen om en udtalelse om spørgsmålet. Hvorfor gjorde man det, hvis det ikke er Justitsministeriet, der er ressortministerium? Og først næsten 2 måneder efter den 7. februar vender man så tilbage med et svar, hvis hovedindhold er, at skiltningen i øvrigt ikke henhører under Justitsministeriets ansvarsområde.
     Jeg savner simpelt hen en forklaring på det sagsforløb. Hvorfor gør man det på den måde? Hvis det er sådan, at jeg skal stille det spørgsmål til en anden minister, har jeg da en interesse i at få det at vide tilbage i januar, frem for at skulle stå her i starten af april og nu få at vide, at det slet ikke er Justitsministeriet, jeg skal spørge om de ting.
     Kunne det tænkes, at det er, fordi justitsministeren ikke ønskede at gå ind i en debat om de forhold inden den 25. marts, hvor det praktiske Schengensamarbejde skulle etableres? Er det baggrunden for, at jeg ikke kan få svar på de spørgsmål, jeg har stillet vedrørende Schengensamarbejdet, inden den 25. marts, men at de først kommer dumpende her efterfølgende?

Justitsministeren (Frank Jensen):
Det, hr. Thulesen Dahl henviser til, er et skriftligt spørgsmål stillet af hr. Thulesen Dahl, og det er altså dateret den 26. januar. Det er jo vigtigt, at vi holder styr på datoerne, kan jeg forstå, det går hr. Thulesen Dahl meget op i.
     Spørgsmålet er stemplet »Modtaget i Justitsministeriet« den 29. januar, og vi svarede den 7. februar. Jeg afgav en foreløbig besvarelse af spørgsmålet, idet jeg oplyste, at Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet havde anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse, og at jeg ville vende tilbage til sagen, når udtalelsen forelå. Efter at vi havde modtaget Rigspolitichefens udtalelse, blev spørgsmålet endeligt besvaret den 30. marts.
     Når Justitsministeriet til brug for besvarelse af visse spørgsmål vælger at indhente udtalelse fra f.eks. Rigspolitichefen, hænger det sammen med, at jeg lægger vægt på at kunne give et korrekt svar til spørgerne. Det forudsætter imidlertid fra tid til anden, at der bliver indhentet oplysninger fra andre myndigheder, som vil kunne bidrage til den korrekte besvarelse.
     Så stiller hr. Thulesen Dahl nu nogle spørgsmål, der knytter sig til den resolution, jeg henviste til, og som er vedtaget af EU's regeringer. Jeg har i det skriftlige svar oplyst, at der ikke inden for Justitsministeriets ansvarsområde er vedtaget EU-regler om skiltning med landenavn ved Danmarks grænser.
     Min opgave som justitsminister er at forholde mig til sager inden for mit ansvarsområde, og det var jo også det, der var stillet direkte spørgsmål om, nemlig Schengenregler. Spørgsmål angående resolutionen henhører imidlertid under trafikministerens ansvarsområde, som jeg har oplyst her i dag, og når jeg giver de oplysninger, er det alene et udtryk for, at jeg strækker mig meget langt i bestræbelsen på at vejlede hr. Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det her giver selvfølgelig anledning til, at vi må tage sagen op i Udvalget for Forretningsordenen, for det er da dybt bekymrende, når justitsministeren siger, at et spørgsmål, der går ud af huset her mandag den 22. januar - det er registreret - har man først registreret som modtaget i Justitsministeriet 1 uge senere. Når der i forretningsordenen er en regel om, at vi helst skal have svar inden 6 søgnedage, som det så fint hedder i forretningsordenen, er det da bekymrende, hvis der går 1 uge, inden man får det registreret
i Justitsministeriet. Men det er altså ikke noget svar på spørgsmålet: Hvorfor
i alverden skal jeg vente 2 måneder på at få at vide, at en væsentlig del af spørgsmålet skal besvares af et andet ministerium? Og hvorfor vælger Justitsministeriet at bede Rigspolitichefen om en udtalelse om den del af spørgsmålet, som slet ikke har med Justitsministeriet at gøre, medmindre det skyldes, at justitsministeren bare som en automatreaktion, når han modtager et spørgsmål, beder Rigspolitichefen om at komme med en udtalelse, for så går tiden? Så var der jo det behændige ved det, at man kunne vente til efter den 25. marts med svarene, og det var måske også hensigten. Man ville ikke have en diskussion om skiltningen op til den 25. marts, hvor den praktiske del af Schengensamarbejdet skulle gennemføres, så man ønskede at udskyde svarene. Jeg havde i øvrigt noget lignende i onsdags. Her kom svaret på mit spørgsmål først den 28. marts, men man kunne i virkeligheden godt have givet svaret inden den 25. marts, al den stund den aftale med Sønderjyllands Amt, man henviste til, var indgået den 21. marts. Det er altså også et eksempel på, at man forsøger at trække den længere, end det er nødvendigt, sandsynligvis for at komme forbi den 25. marts, når det gælder de ting. Jeg synes, at justitsministeren skylder nogle gode forklaringer.

Hermed sluttede spørgsmålet.